rhiger29.jpg

Kort præsentation af Inge

Her til venstre: Inge anno 2013


Hun er den typiske (lidt irriterende attitude), indfødte silkeborgenser, som ikke lader sig flytte andre steder hen ”i 100 år” som hun ynder at sige!

Inge er en ”dame” født i 1953, sidst ansat som laborant hos West Pharmaceutical Services Danmark A/S i Horsens.

Hun er udlært hos Levnedsmiddelkontrollen i Silkeborg, hvor hun også fortsatte som laborant efter udstået læretid.
Levnedsmiddelkontrollen blev på et tidspunkt overtaget af et fælleskommunalt selskab, MLK-Østjylland, som siden blev opkøbt af firmaet Eurofins.

Arbejdede indtil firmaovertagelsen (MLK-Østjylland til Eurofins) i Silkeborg.

I Eurofins blev hun kostet lidt rundt: Horsens, Randers og Galten indtil hun den 1. marts 2006 blev fyret fordi hun ikke ville flytte til Brørup arbejdsmæssigt.

Gik arbejdsløs, kom i praktik, og fra praktikken på det nærmeste "headhunted" til en stilling som industrilaborant hos West Pharmaceutical Services Danmark A/S i Horsens med virkning fra medio oktober 2006, først som barselsvikar, siden fastansat.

 

Fik en hjerneblødning op til julen 2017, og kom derefter aldrig tilbage til arbejdsmarkedet på grund af eftervirkningerne fra hjerneblødningen.
Blev derfor, efter fælles forståelse med arbejdsgiver, fyret fra West Pharmaceutical Services sommeren 2018.

Inge er nu, med virkning fra udgangen af oktober 2018, folkepensionist.

I slutningen af august 2019 kom hun uheldigt afsted under den daglige aftenhundeluftning.
Blev trukket ind over en hæk og landede uheldigt med en brækket venstre hofte til følge

Inge var "KAJAKTIV":

  • Inge har roet kajak siden hun var 11-12 år,
  • har i 6 år været formand for Silkeborg Kajakklub,
  • har været aktiv på bestyrelsesniveau både på klub– og kredsplan i 30 år,
  • samt i en længere periode siddet i "Komiteen for Tour de Gudenå".
sandyachting2.jpg