hjerneblodning.jpg

Så blev Inge udskrevet.

Det skete torsdag den 1. februar - altså 6½ uge efter den akutte indlæggelse i Holstebro den 18. december.

Tirsdag inden udskrivningen skete følgende:

Inge ringede hjem hen ad 1630.
Fortalte, at hun nu pludselig havde fået størstedelen af det manglende syn tilbage.
Det der nu manglede at komme tilbage var en lille lodret streg ind mod venstre side af det højre, nederste synsfelt.

Lige nu går vi og venter på, at Silkeborg Kommunes Rehabiliteringafdeling skal rette henvendelse, således der kan blive lagt en plan for, hvad der fremadrettet skal ske.

Midtjyllands Avis havde lørdag den 27. januar en omtale af, at Silkeborg Kommune nu havde samlet al rehabilitering på Remstruplund.
Klik på billedet herunder, og hele avisartiklen kommer op i læsbar størrelse.

Ventetiden, indtil kommunen henvender sig, bruges på igen at finde ind i en fast daglig rytme.


Carlos FB-opdatering fra søndag den 4. februar

Inge er nu udskrevet fra Skive.
Kom hjem den 1. februar midt eftermiddag.
Nu venter vi bare på, at Silkeborg Kommune skal henvende sig med sine rehabiliteringstilbud.

Inge var hjemme på weekend den 26. - 28. januar.

Fredag den 26. havde jeg givet Inge en udfordring.
Havde bestilt bord ved Svostrups Kro's arrangement med "Fiskebuffet med alt godt fra Vesterhavet" på deres "anneksrestaurant", nemlig Restaurant Skovbakken, Sejsvej her i Silkeborg.
Udfordringerne bestod i at færdes blandt mange mennesker, mellem borde som hun ikke i forvejen kendte placeringen af og håndtering af bestik og service.
Det gik altsammen rigtig godt - selv om det store overblik ved buffetten tydeligvis manglede.

Tirsdag den 30. januar hen ad kl. 1630 ringede Inge uventet hjem; hun havde store nyheder.
Hun havde pludselig fået størstedelen af det manglende syn tilbage i det nederste højre synsfelt. Nu manglede blot en mindre lodret streg med diffuse kanter ind mod venstre side i det højre, nederste synsfelt.
- Lidt brok var der også. Hun havde ikke mere lydbog tilbage, så nu var hun nødt til at spille det Mahjong jeg havde fået installeret på tabletten i løbet af weekenden.

I dag, søndag den 4. februar, lod hun sig overtale til ganske kortvarrigt at tage en tur ned i kajakklubben, hvor der var Havneræs. Hun insisterede på, at det skulle være på et tidspunkt, hvor roerne var på vandet, således at det kun var officials og ledsagere man kunne rende ind i.
Det gik rigtig, rigtig godt.
Mange var meget glade for at se Inge og lige få en kort snak.
Der viste disse Facebook-opdateringer sin berettigelse. Alle var klar over hendes situation, så der blev ikke stillet en vanvittig masse spørgsmål, og der skulle ikke gives forklaringer i uendeligt lange baner.
Jeg nåede da også lige at få et par skulderklap og rosende ord med på vejen for at have haft modet til at skrive og fortælle - tak for det.

Nu har vi lige fået frokost, og Inge er gået ind for at slappe af en times tid - hun bliver fortsat meget, meget hurtig træt.

Tirsdag den 6. februar 2018

Silkeborg Kommune har nu henvendt sig i skikkelse af ergoterapeut Annette Præstmark fra Rehabiliteringscentret Remstruplund.
Indfandt sig i dag her i huset, hvor vi havde en god snak i godt og vel en times tid.
Det blev aftalt, at Inge kommer på Remstruplund onsdag den 14. februar - og så må vi tage den derfra.

Onsdag den 7. februar 2018

I dag havde Inge lavet den aftale med arbejdspladsen, at hun ville komme på besøg til formiddagskaffe.
Hun var glad for at møde arbedskollegerne- og de ikke mindre glade for at se Inge.
Carlo bragte, og forlod stedet efter indtagelse af kaffe, brød og kage.
Inge blev på arbejdspladsen for at snakke lidt mere, samt holde møde med tillidsmanden.
Inge blev siden kørt til rutebilsstationen af en arbejdskollega og tog rutebilen hjem til Silkeborg uden problemer, samt gik hjem fra rutebilens stoppested på Frederiksberggade uden problemer.

Torsdag den 8. februar 2018

Inge aflagde besøg hos den arbejdskollega, som kørte hende hjem den 18. december (arbejdskollegaen er opereret i foden for et par dage siden, og skal gå sygemeldt i et par måneder).
Inge blev bragt til døren, og gik siden hjem uden problemer.

Fredag den 9.februar 2018

Inge gik på besøg hos Lissa (hvor Tenna var på besøg), og siden hjem igen efter visitten - igen uden problemer.
Inge færdes altså nu til fods i vante udendørs omgivelser uden problemer.


Carlos FB-opdatering fra den 6. marts 2018 (36 års bryllupsdag)

Nu må det være tid til lidt opdatering omkring Inges situation.

Silkeborg Kommune meldte sig på banen den 6. februar.
Vi havde besøg af en ergoterapeut herhjemme, og Inge har efterfølgende været på Rehabiliteringscenter Remstruplund 3 gange. Hun får stillet opgaver som skal stimulere hendes syn. Opgaverne løses dels på centret, dels herhjemme, hvor hun logger ind og klarer en eller flere "baner" som "forandring fryder", "indviklede figurer" og "gamle skrifttegn".
Inge er ikke helt tilfreds med udfordringerne, som ikke rigtig bringer fremskridt.
Så nu har hun besluttet sig for at kontakte en optometrist for at høre hvad sådan en størrelse kan hjælpe hende med.

Inge har affundet sig med indtil videre at være "grounded" når det gælder bilkørsel (selv om det tit klør lidt i fingrene for, for første gang, at komme til at køre en tur i vores nye bil). I mange tilfælde løses dette problem ved at jeg kører hende ud (læge, tandlæge, rehab.center m.v.), og så går hun hjem.
I den nys overståede periode med megen sne har det været lidt af en udfordring. Snedækket giver ikke ret meget kontur og kontraster til at orientere sig efter. Hun er dog hver gang kommet helskindet hjem, og har været glad for motionen.

Inge har stadig sit synshandicap, og bliver stadig hutigere træt end før i tiden - men der er fremskridt, især med hensyn til trætheden.

Inge holder kontakten til arbejdspladsen vedlige.
Var den 7. februar på visit, og skal i morgen igen på visit, samt holde møde med tillidsmand og HR-afdelingen.

Og - så tog jeg lige rø... på Inge for 14 dage siden.
Inge har i mange år snakket for at vi skulle en tur til Færøerne.
Jeg til gengæld har hårdnakket påstået, at have set mere end nok til Færøerne (2½ år med fiskeriinspektion i færøske og grønlandske farvande) - og når dertil lægges, at jeg har det rigtig dårligt i 2-3 uger efter at have været oppe at flyve, jamen så var hendes ønske ikke inden for rækkevidde.
Vores lokale avis har en såkaldt læserklub, som hele tiden laver læserrejser til rigtig mange steder i Europa, herunder også Færøerne.
Da de så igen annoncerede læserrejse til Færøerne, lavede jeg lidt research omkring alternative rejsemuligheder.
Resultatet er blevet, at Inge flyver med rejseselskabet t/r fra Billund, medens jeg tager Smyril Line t/r fra Hirtshals (jeg har fået passende prisreduktion for ikke at skulle benytte et flysæde, og bruger så beløbet til at betale størstedelen af færgebilletten inklusive kahyt og forplejning). Jeg vil så ankomme til Tórshavn aftenen inden rejseselskabet kommer midt formiddag den efterfølgende dag, og tager færgen retur til Hirtshals sent aften dagen inden rejseselskabet bliver vækket meget, meget tidligt om morgenen for lige at se en enkelt seværdighed inden flyafgang fra Vagar lufthavn mod Billund kl. 0930.
Jeg har oven i købet fået det arrangeret således, at jeg ikke skal skifte hotelværelse efter første overnatning i Tórshavn.

Søndag den 18. marts 2018

Det er i dag 3 måneder siden Inge blev ramt af hjerneblødningen.

Inge går fortsat til genoptræning en gang om ugen på Rehabiliteringscenter Remstruplund.
Hun har dog efterhånden ikke den store fidus til at man derfra er i stand til at hjælpe hende videre med at få det fulde syn tilbage.
Det virker som om personalet slet ikke er gearet til en person med de specielle eftervirkninger hun har.
Det virker som om man taster rundt i blinde og hele tiden vælger "jamen, så prøver vi det her" løsningen.

I torsdags var Inge en tur til screening hos en optometrist i Stensballe nede mellem Horsens og Odder.
Diagnosen derfra med hensyn til den manglende del af synet var, at hendes øjne ikke samarbejdede - men det var der råd for.
Hun skal derned igen til en grundigere undersøgelse på torsdag; og det er så planen, at hun vil få udleveret diverse træningsremedier og træningsprogrammer til selvhjælp herhjemme.

Optometristen ser ud til at være den person, som kan hjælpe Inge til det manglende syn - MEN, MEN: Der er ikke noget tilskud eller økonomisk dækning at hente nogen steder.
Den del skal man selv betale.

Hjemturen fra Stensballe lod vi delvis TomTom bestemme (det var bestemt ikke den vej vi selv ville have valgt).
Dette "delvis" gjorde så, at vi kom gennem Voervadsbro lige ved frokosttid.
Frokost indtaget på "Det Lille Røgeri" i Voervadsbro

Om det er besøget hos optometristen i torsdags der allerede har givet udslag vides ikke.
I går, lørdag, mente Inge pludselig, at der var sket ændring i hendes syn.
Hun følte, at hun havde fået mere syn til højre.
Den "kile" der havde været skråt ned til højre var forsvundet, og var blevet erstattet af en mindre "sort plet" yderst og nederst til højre.
Hun havde samme fornemmelse her til formiddag.

I løbet af ugen er der ellers blevet udfyldt spørgeskemaer, dels til Jobcenter Silkeborg, dels til sygeforsikringen.
Hvis ikke der havde siddet en normalt seende ved skærm og tastatur (med Inge ved siden af selvfølgelig), var skemaerne ikke blevet udfyldt på een dag, måske i løbet af to eller tre dage.
Nu blev de klaret i løbet af ca. 1½ time.


Carlos FB-opdatering fra den 26. april 2018.

Det kræver sin mand (eller kvinde) at være sygemeldt !!
Jeg kender til det fra efteråret 2007, vinteren 07-08 og foråret 2008 (nede med stress).
Der er skemaer som skal udfyldes, telefoner som der skal følges op på, møder der skal passes og - det er ret væsentligt - man skal så vidt muligt prøve at leve et "normalt liv" samtidig.
Inge har nu været sygemeldt 4 måneder + en uge.
Om godt en uge skulle Inge gerne forsøgsvis have været på arbejde 2 x 3 timer (tirsdag og torsdag).
Hun kommer på arbejde ved at køre med Karen, arbejder de aftalte 3 timer og tager derefter rutebilen hjem.
Det bliver spændende at se, hvor hårdt det kommer til at påvirke hende både mentalt og fysisk at hun "er på" fra ca. 0730 til 1300.
Aftalen med arbejdspladsen er, at hun forsøger at gøre sit nyttig og melder ærligt retur om hun overhovedet kan overkomme det.
Hun vil blive sat til opgaver, som ikke kræver den store læseeksamen.
Det jeg er mest spændt på at se er, om hun kan finde sig i udelukkende at lave arbejdsopgaver som groft sagt enhver, der kommer ind fra gaden, kan klare.
Der vil i sagens natur være en lang række laborantspecifikke opgaver hun ikke vil kunne klare med det synshandicap hun stadig har.
Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå.
Inge passer sine aftaler med Rehabiliteringscentret her i Silkeborg, går til optometrist (der giver hende flere og stadig sværere træningsopgaver, også et par stykker, hvor jeg ved selvsyn som træner kan konstatere at der er problemer med det højre øje), har været til et par møde på virksomheden, et møde hos Jobcentret her i byen (hvor både en repræsentant fra "hjerne-teamet" og en HK repræsentant var med), har været hos lægen et par gange, bl.a. for at få lavet en "mulighedserklæring".
Sammen har vi været til en lokal revy på "Det Ny Teater", håndboldkamp mellem BSV og GOG, på restaurant "Remouladen" i Vejle for at få frokost efter at jeg forinden havde været hos en "fotopusher" for at købe ny fotorygsæk (så jeg kan have alt udstyret med til Færøerne i uge 28) og på museumsbesøg i "Tirpitz" i Blåvand.

 Carlos FB opdatering fra den 9. juni 2018

I går foretog Inge sig noget helt vildt.
Havde lavet aftale med kajakklubbens tidligere formand, Leif Kristensen (den bette formand), om at de sammen skulle ro en tur i en toerkajak; bare for at se om Inge stadig kunne finde ud af at ro kajak, og om balancen stadig var til at ro kajak, og det var den (altså balancen).
Har ny aftale til næste fredag, hvor hun vil forsøge sig med en enerkajak, medens Leif agerer "security".

Jeg benyttede lejligheden "alene hjemme" til at få taget et billede af altankasserne. For bare en uge siden så blomsterne i altankasserne meget "alene ud" - nu er de fyldt fuldstændig ud med blomsterflor.


Carlos FB-opdatering fra den 30. juni 2018.

Så er der lidt nyt om Inge.

Ikke så meget om hendes fysiske tilstand (der er stadig synsproblemer).
Nej, hun har fået afklaret sin fremtid på arbejdsmarkedet!

Kom i onsdags hjem med papir på en gensidig indgået fratrædelsesordning med arbejdsgiveren.
Ordningen indebærer, at hun er fritstillet med fuld løn indtil udgangen af oktober.
Betingelserne for ordningen er, at hun afholder al optjent og gemt ferie, feriefridage og optjent overarbejde og +timer på flekskontoen i perioden.
1. november overgår hun så til at være ude af arbejdsmarkedet = folkepensionist.

Det kan vist betegnes som en win-win-situation.

Arbejdsgiver slipper for 2 måneders opsigelse og betaling af ikke afholdt ferie.
Silkeborg Kommune slipper for at bekoste yderligere lægeerklæringer m.v. (som Jobcentret ville kræve) og . . .
Inge slipper for at være afhængig af Karen (chauffør til arbejdspladsen) og følelsen af at føle sig utilstrækkelig fordi hun ikke kan (eller ville komme til at) udføre netop det arbejde hun var ansat til som industrilaborant.

Hermed slutter mit skriveri om Inge på grund af hjerneblødningen den 18. december 2017.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige et stort tak til alle, som har givet besyv med undervejs; især til Vibeke, som hjalp mig med noget rent praktisk til en begyndelse, og endte med at være den der bankede lidt i bordet for at få en arbejdsmæssig afklaring.

NU står den på rigtig ferie !!

carlo84.jpg