rhiger29.jpg

Famlieferie på Samsø - første del

FOTO: Det idyliske gadekær i Nordby


Her var god plads til os alle - vi kunne sågar have haft 2 mere med på "soveposebasis" på en stor hjørnesofa.

Huset lå for enden af en stikvej i et sommerhusområde, og var total afsondret fra resten af verden - stikvej og højt, tykt hegn til den ene side, ledig grund med høj bevoksning til den anden side, frugtplantage til den tredje side og højt hegn og plankehegn til den fjerde side.

Huset var naturligvis - som et sommerhus skal være - opført i træ, og havde alle nødvendige bekvemmeligheder.

FOTO: Stranden på vestsiden af Issehoved


Vi tog en afslappet start - det drejede sig jo ikke om at stresse af sted, men om at holde ferie.

Mandag smurte vi madpakker og kørte til Nordby, kiggede lidt på denne.

Danmarks bedst bevarede, landsby, med flotte, velbevarede bygninger, hvoraf mange oven i købet er fredede.

Herefter kørte vi ud til Issehoved, hvor frokosten blev indtaget.

FOTO: Lystbådehavnen i Mårup


For at få frokosten fordøjet gik vi en længere tur i bakkerne ud mod selve Issehoved, og havde lidt gættekonkurrence om, hvor hvilken ø lå henne i horisonten, kiggede på sejlskibe - og Gurli på sten, sten, sten, sten på stranden.

Inge opdagede til sin store undren, at hele området ved Issehoved hørte under Silkeborg Statsskovdistrikt - et levn fra de gamle amtsinddelinger, hvor både Samsø og Silkeborg hørte ind under Skanderborg Amt.

FOTO: Skøn blomst i haveanlægget på Brattingsborg Slot


Turen gik herefter til Mårup Havn, der oprindelig er grundlagt som havn for postbåden fra Århus, men i dag er en havn med livlig trafik af sejlskibsturister.

Tirsdag blev madpakkerne igen smurt hjemmefra, men først ville pigerne en tur ud at ride.

Vi tog herefter til Brattingsborg slot (opført 1870).

Her gik vi en tur i den den store park, der hører til slottet.

Vi faldt også over et træ med nogle flotte blomster, som ingen af os ved hvad er. Blomsterne var i "lys" ligesom hos kastanietræet, men de enkelte blomster lignede orkideer.

Afsluttede parkvandringen med et besøg i et legetøjsmuseum, der er indrettet i een af bygningerne.

03samsoe02.jpg