rhiger36.jpg

Junior VM - sidste stævnedag

FOTO: En polsk kanoroer, som var med til - på sin helt egen måde - at sætte kulør på mesterskaberne (og så vandt han i øvrigt også et par mesterskaber i aldeles suveræn stil)


Søndag var semifinale- og finaledag på 500 meter distancen ved JVM.

Vi var alle 3 til stede fra første til sidste danske kajak på vandet.

Herretoeren viste gode takter i semifinalen og kom lidt overraskende meget nemt videre til finalen.
Herrefireren med 2 roere fra Silkeborg gjorde følgeskab til en finale, medens damefireren missede A-finalen, og måtte tage til takke med at skulle ro B-finale.

FOTO: Rusland Tyskland og Hviderusland på præmieskamlen i herrernes firerkajak.


I eftermiddagens finaler blev herretoeren nr. 6 (de var skuffede, havde sat næsen op efter en medalje).

Herrefireren kiksede starten og kom aldrig ordentlig med ned ad banen, og sluttede lidt skuffende som nr. 9.

Damefireren må have brændt alt krudtet af i semifinalen, kom til B-finalen med bedste tid af de deltagende, men sluttede alligevel på en fjerdeplads, og dermed samlet nr. 13 ved JVM.

Søndagens resultater var således "absolut godkendt".



Den danske damefirer i absolut utakt - det var måske derfor både A-finale og sejr i B-finalen glippede?

emilsmil.jpg