rhiger44.jpg

Sommerferie 2009 i Polen /Poznan

FOTO: Foran kirken i Chojna troner den afdøde pave.


Sommerferien 2009 holdes i Polen, nærmere bestemt Poznan.

Det blev samtidig den første udenlandsferie uden Tennas deltagelse, hun tog nemlig afsted til Tasmanien / Australien den 6. juli - og kommer først hjem igen den 26. august.

SØNDAG

Vi slækkede lidt på proceduren ved afgang, så vi kørte først kort før 0600 (normalt ville det være senest kl. 0430 for at være sikker på at være syd for Hamborg inden 0800).

Da vi var nået til Brædstrup slog lynet pludselig ned: Har vi overhovedet husket noget af det vigtigste som billist i Polen; original registreringsattest, grønt forsikringskort og rødt SOS-kort.

Nej, det havde vi ikke.

Retur til Silkeborg, og så afsted syd over igen kort før kl. 0700.

Fru Garmin startede med at estimere vores nye ankomsttidspunkt til at være kl. 1640. Vi var rent faktisk fremme ved hotellet kl. 1740 = der blev kun holdt pause i 1 time alt i alt undervejs.

Fru Garmin havde valgt en nordlig rute gennem Tyskland ind til Polen - og det viste sig at være en meget behagelig måde at komme frem på. Ikke noget med 3-sporede motorveje, kun 2-sporede med ikke alt for tæt trafik.

FOTO: Foran kirken i Chojna troner den afdøde pave.


Kunne se på vejskiltene, at vi kom rimelig tæt forbi både Wismar, Rostock og Neubrandenburg, og krydsede så grænsen ved byen Schwedt - og så var vi pludselig tilbage i tiden, i Polen.

Een af de første, lidt større byer vi kørte igennem hed Chojna.

Her gjorde vi et kort stop i nærheden af byens imponerende kirke.

Her sad den nu afdøde polske pave på en stol foran kirken med udsigt ned mod byens sydøstlige byport.

Byporte var der rigtig mange af undervejs på den videre færd.

Et par gange kom vi også forbi hele, gamle byer omkranset af bymure (vi kørte så på en nyere anlagt omfartsvej uden om byen).

Lige til en begyndelse troede vi, at vi slap for de "traditionelle" ludere og kioske / bikse med alt mulig tingel-tangel, men nej; det var bare flyttet længere ind i landet end det var tilfældet i Tjekkiet (i Polen var biksene dog uden de grimme nisser).

FOTO: Ilonn Hotel i Poznan, hvor vi skulle bo.


De polske landeveje har det ikke alt for godt - de er meget ujævne.
Den polske færdselskultur er lidt anderledes end den vi kender fra DK.

Hvis der er skiltet med overhalingsforbud, jamen så skal man overhale, er der skiltet med hastighedsgrænse på 40 km/t i en by, jamen så skal man køre mindst dobbelt så stærkt.
I byer med lysreguleringer er rødt lys lig med, at du godt må køre frem alligevel, hvis der bliver givet plads af dem der har grønt lys.

Hotellet fandt fru Garmin let og elegant.

poznanside04.jpg