rhiger37.jpg

2010, ferie i Holland - ottende del

FOTO: Ved vores B&B ved Schagen.


Lørdag den 17. juli

Fælles morgenmad med beboerne i de øvrige 4 lejemål. Der var rigelig plads til alle.

Ind til Schagen – og da blev vi skuffede.

Der var ikke marked, sådan som vi havde tydet skiltene. Nej, et stort areal på torvet var blevet afspærret, og så var der spredt et ca. 5 cm tykt lag sand ud over arealet. Der var rettet an til en petanque-turnering.
Nå, vi kunne lige så godt starte den videre tur, så vi satte kursen mod dæmningen ”Afsluitdijk” som inddæmmer Ijsselmeer. 

FOTO: Midt på Afsluitdijk.


Et rigtig imponerende bygningsværk på 32 km’s længde, bygget i perioden 1927 - 1933. Der er lavet 2 sluseanlæg til gennemsejling på dæmningen; et sydligt og en nordligt.

Midt på dæmningen var et tankanlæg i den ene side, men der var lavet finurlige til- og frakørselsveje, så manglede man brændstof, uanset kørselsretning, kunne man bare køre ind for at tanke.

Da vi var næsten ved dæmningens ende, blev pludselig en masse, blinkende røde lamper tændt, og da vi nåede frem til bomanlægget ved den nordlige sluse, var bommene kommet ned.

FOTO: Flodfragter på vej ind i Ijsselmeer.


Det var tydeligt at se, at nogen var mere vant til dette end andre. Bilmotorerne blev standset, og folk simpelthen bare gik en tur for at nyde det gode vejr - og efterlod bilerne tilbage midt på motorvejen!

Det tog 5-10 minutter at få alle sejlbådene igennem ud af Ijsselmeer, og 10-15 minutter at få et tilsvarende antal sejlbåde og en MEGA-lang flodfragter ind i Ijsselmeer.

Vi kørte herefter til Jopie Huisman Museum i Workum.
Jopie Huisman er et begreb i hollandsk kunst, lidt meget af en multikunstner som danske Robert Jacobsen. Han kunne male, male akvareller, tegne, lave skulpturer m.m.m.
Han havde ry for at være ”skrammelsamler”, og brugte tit det han nu lige kunne finde i sine skrammelbunker som motiv for nogle rigtig, rigtig flotte billeder.

FOTO: Museet med skøjter i Hindeloppen.


Herfra fortsatte vi til Hindeloppen, hvor der findes det eneste af sin slags; et skøjtemuseum i ”Het Eerste Friese Schaatsmuseum”.
En imponerende samling af skøjter i alle mulige og umulige udformninger – og til alle tænkelige formål.

Den helt store årsag til at skøjtemuseet er placeret i netop Hindeloppen er, at "Elfstedentocht" har sit udgangspunkt netop her.
Elfstedentocht er et langdistanceskøjteløb som foregår over 196 km på kanalerne i Friesland, og passerer gennem 11 af byerne i provinsen. Det første løb blev afholdt tilbage i 1909 – og der har hidtil kun været afholdt 15 løb. De øvrige år har man i stedet arrangeret en tilsvarende cykeltur rundt til byerne (naturligvis på de utallige cykelveje, der er langs kanalerne).
Se mere på dette link.

Det kan godt være, at hollændere har ry for at være lidt tossede, med Frieslænderne (Workum og Hindeloppen ligger i Friesland !) er ifølge de øvrige hollændere decideret skøre.

Så blev det tid til at finde vores overnatningssted i Haren ca. 5 km syd for Groningen.

Adressen var programmeret i ”fru Garmin”, der dog for første gang svigtede os fuldstændig; så vi måtte ud at spørge om nærmere vej da vi troede at vi var fremme.

FOTO: Kig mod vest fra soveværelsesvinduet på Vogelhorst.


Det viste sig, at der er forskel på Paterswoldemeer oz (øst) og Paterswoldemeer wz (vest).
Det er ikke kun et spørgsmål om, på hvilken side af vejen man finder numrene; nej, det er 2 forskellige veje.

Den ene vej ligger på østsiden af søen Paterswoldemeer, den anden på vestsiden af søen.

Da vi så mente at være ved vejen, kunne vi ikke finde den; så måtte vi have fat i mobilos for at få lidt kørselsvejledning fra værtinden – og fandt da også straks stedet.

Sikke en beliggenhed. Lige ned til søen – der er kun en ca. 20 meter bred bræmme af siv vest for huset (og i vores soveværelse på førstesalen har vi vinduer ud mod vest.
Det samme fra køkkenet i stueetagen.
Mod syd er der ingen siv, men direkte adgang til søen fra parcellen (hvilket værtsfamilien benytter sig af ved at være meget aktive sejlsportsfolk).

Stedet kan også findes på nettet, se her.

hindeloppen.jpg