birkenau.jpg

Krakow 2013 - dag 3

Torsdag den 6. juni

I dag gik turen ca. 65 km mod vest, nærmere bestemt til Auschwitz og Birkenau (også kaldet Auschwitz 2).

Navnene er tyske opfindelser for de polske betegnelser Oswiecim og Brzezinka som inden den tyske besættelse var henholdsvis en polsk militærforlægning og en landsby.

Kort fortalt var Auschwitz en fangelejr og Birkenau en udrydelseslejr.

I alt blev ca. 1.500.000 fortrinsvis polakker og jøder henrettet her under krigen.

Der er ingen grund til her at gå yderligere i dybden med historieskrivningen og de frygtelige ting der foregik her under anden verdenskrig.

Nok en af verdenshistoriens mest fotograferede porte.

TomTom var programmeret hjemmefra, men åbenbart ikke korrekt.

Vi holdt ved hovedindgangen til Birkenau da vi nåede frem.

FOTO: Bygningerne i den gamle polske garnision har alle fået en ekstra etage på - bygget af sten fra en jævnet landsby, der hvor Birkenau ligger i dag.


Fik spurgt os lidt for, og fik forklaret, at vi bare kunne tage den shuttlebus, som om kort tid kørte over til Auschwitz - det var gratis. Efter nogen forvirring (det med at organisere ting, har polakkerne altså ikke helt styr på) fik vi købt billetter og kom med på en engelsksproget rundvisning.

Vi fik hele historien på et let forståeligt engelsk, shuttlebus retur til Birkenau og en rundvisning der også.

Da vi var startet med at parkere ved Birkenau, var det ensbetydende med, at vi slap for at skulle med shuttlebussen retur til Auschwitz for at hente bilen.
Fra ankomst Birkenau til afgang derfra gik næsten 6 timer, så det meste af dagen var gået.

Galleri fra vores besøg i Auschwitz og Birkenau - klik her


FOTO:
De fleste holder sig på land.
Problemknuseren står midt i banen!


På vej retur til Krakow blev TomTom omprogrameret til at vise os vej til stedet, hvor EM i kano- og kajakslalom skulle afholdes 7-9/6-2013.

Vi kom dertil kort før kl. 17 (og på det tidspunkt var der officiel åbningsceremoni på Rynek Glówny (torvet med markedshallerne) så der var ikke nogen deltagere til stede)).

De ville da heller ikke have haft nogen fornøjelse ud af at være til stede.

Baneanlægget lignede noget der var løgn.

Kun få porte "sat" og ingen vand i banen - men et korps af mindre engagerede arbejde var i færd med at spænde beslag, wirer, justeringsliner og portholdere op.Var der noget som drillede, gik formanden ud midt i banen - i blot 2-5 cm stillestående vand - for at ordne tingene.

Det bliver rigtig spændende at se om det hele fungerer på lørdag når vi har tænkt os at se på !!

 

FOTO herunder: Man kan lige netop ane hovedet på "problemknuseren" midt i banen.


Aftensmaden blev indtaget på den eneste tilbageværende 100% jødiske restaurant i Polen, Klezmer Hois, ul. Szeroka 6.

Vi landede en aften, hvor der var en eller anden form for teaterforestilling, så 90% af restauranten var optaget af reserverede pladser til teatergæsterne.

Vi fik dog vores eget teater !!

Først en gruppe på 10 tyskere, som skulle bestille mad.

Så en gruppe på 8 japanere (+ 2 lokale guider / tolke) som skulle bestille mad.

Tyskerne klarede indtagelse af maden med glans; japanerne ............ !!

Især den ene kvindelige japaner var adskillige teaterbilletter værdig !
Hun smagte på forretten med ekstreme ansigtsudtryk - men spiste ikke sine kødboller og syltede rødbeder. Det gik lidt bedre med den efterfølgende hosvedret - selv om det mest var "nippen til maden" vi så.

Selv fik vi "Galician ragout" med en form for formbagt rösti (Carlo også en delikat løgsuppe som forret) og det smagte bare godt til prisen zl. 135 svarende til D.kr. 235 inklusive 10% drikkepenge for mad, 0,5 liter øl, et glas rødvin og en afsluttende kop god kaffe.

Til i morgen er planlagt en tur til Zakopane.
Så nu håber især fotografen på rigtig godt vejr.

Krakow har dagen igennem tilsyneladende haft tørvejr, medens der har været en meget let støvregn omkring de steder, hvor vi befandt os.

birkenau1.jpg