no07.jpg

2014 Sommerferie i Ungarn - Budapest dag 1

Så blev det hverdag i Budapest.

Morgenmad (sparsomt udvalg, men tilstrækkeligt) fra 0800.
Så valgte vi at betale for vores ophold og 2 x airport-transfer med det samme (så var den sag ude af verden - og den afsluttende overnatning fra søndag til mandag var forlods betalt).

FOTO: Hvor skal vi hen nu ??


Frem med diverse kort og Politikens "Turen går til Budapest og Ungarn" og så ud for at opleve hvad Budapest er for en størrelse.

Der er ikke noget egentligt bycentrum i Budapest, men stort set alle aktiviteter og steder kan have reference til Donau-floden.

Det tog os ca. 10 minutter, så var vi fremme ved Donau. Et kort overblik over situationen, og vi drejede til vestre ind mod Kædebroen og flere af de andre kendte broer.

Lige efter Kædebroen løb vi på en bod som solgte Budapest-kort, altså kort der giver ubegrænset adgang til al offentlig transport, flere museer, rabat hos de flest andre og enten gratis adgang eller adgang med rabat til andre arrangementer.

Vi valgte straks at aktivere vores 72-timers kort, og fik købt billetter til godt 2 timers flodcruise med rabat på Donau.

Det blev ikke "kun" et cruise.

FOTO: Man kan vel altid lige tage og male Kædebroen.


Vi tog først knap en times tid i sydlig retning, lagde til ved udgangsstedet, og sejlede så helt op til Margretheøen, hvor vi kort lagde til. Så gik turen retur mod udgangspunktet med et enkelt stop for afsætning og pålæsning på Buda-siden, for til sidste at returnere til udgangspunktet efter 2 timer og et kvarter.

Nu var det midt på dagen (cruise fra 1200 til 1415) og temperaturen et godt stykke over de 25°, så det var med at finde de steder, hvor der var skygge.

Carlo havde det heller ikke for godt med kombinationen af varme, flyverører fra dagen før og en nerve der satte sig hver gang han gik med fototasken over højre skulder. (Det med fototasken fandt han siden en brugbar løsning på med hanken helt over hovedet til højre skulder og kameraet i bærerem over hovedet til venstre skulder - så var belastningen ned gennem ryggen udlignet).

Efter at have fået en rigtig god forkost med tynde skiver af landskinke og laks med en god salat, gik vi en tur over Kædebroen og tog kabelbanen Sikló til toppen af klippen (togvogn med 3 kupeer i stærkt forskudte plan som med et kabel blev trukket op af en klippevæg med en stigning på ca. 50%.

Da vi var oppe, lå Nationalgalleriet og Præsidentens Palæ lige for.

Det blev til et længere ophold i Nationalgalleriet, hvor vi også var en tur helt på toppen for at få taget oversigtsbilleder ud over især PEST (den del af Budapest, som ligger øst for Donau).

FOTO: Kig mod Nationalgalleriet og Præsidentens Palæ.


Da stod vi pludselig med første parket til en større brand i midtbyen ca. 1½ km inde i Pest i forhold til Donau, og retning ret øst for Kædebroen.

Se nærmere under Budapest dag 3.

Da vi kom retur til Hostel, kunne vi konstatere, at branden havde haft indflydelse på Metro-driften i området.

Kig fra svalegangen på Nationalgalleriet, ud over Donau og Pest.
Man ser tydeligt, at der er kraftig røgudvikling fra en brand midt inde i byen.


 

En kort gang recognossering resulterede i, at stedet for aftensmad blev fundet "lige rundt om hjørnet" - og det gjorde også stedet, hvor vi skal hente udlejningsbil på fredag (det ligger på modsatte gadehjørne i forhold til Cafe Vian Bistró, hvor vi spiste).

no11.jpg