tyskere.jpg

Søndag den 130915

FOTO: Søren og Nicolai hænger på.


Efter morgenmaden gik vi begge direkte til publikumspladserne på rostadion – igen medbringende billetter for at kunne komme ind.

Dagens danske program bestod af:

  • Herre U18 K2  kl. 0900 Nicolai Winther og Søren Maretti, begge SK, og Emil Kræmer og Rasmus Madsen, også begge SK.


FOTO: Emil og Rasmus kommer ind til overbæring.


Som forventet viste Nicolai og Søren sig at være stærkeste danske mandskab, hvilket rakte til en placering som nr. 12, godt 6 minutter fra guldet og 4½ minut fra bronzen.
Nicolai og Søren havde dog "vist flaget" ret kraftigt ved første passage ved overbæringen, hvor de passerede som nr. 5 efter 2 ungarske, en norsk og en britisk toerkajak.

Emil og Rasmus manglede 13 sekunder i at indhente Nicolai og Søren, og sluttede dermed som nr. 13 i feltet på 25 toerkajakker.
Det er ikke dårligt !!

Så var det slut med dansk deltagelse ved VM, men læseren skal da ikke snydes for endnu en fantastisk afslutning på et løb, nemlig i Herre Senior K2, hvor det igen endte med et spurtopgør - Se YouTube-klippet mellem tidskode 7:38:50 og 7:41:00.

Vi valgte at forlade VM i kano- og kajak-maraton efter at have set vores egne U18-drenge i action, og havde udset os et par turistmål, som godt kunne tåle et nærmere eftersyn.

Vi kørte en tur vestpå til barokbyen Sopron (linket henviser til den engelsksprogede WIKI), mest kendt for sit gamle brandtårn.


På vej mod Sopron måtte vi simpelthen gøre holdt for at Carlo kunne få ovenstående billede i kassen under overskriften "Skilte og- kabelkaos".

Brandtårnets fundament dateres tilbage til romertiden, den nederste, firkantede del af tårnet, er fra 1300-tallet, midterdelen med arkadegangen fra renæssancen og den øverste del med løgkuppel er i barokstil fra 1682.


Her tårnet fotograferet inde fra den gamle bykerne.


Her er et oversigtsbillede ned mod den gamle bykerne fra arkadegangen.

 

FOTO: Noget af den oprindelige, gamle ydermur er blotlagt.


I forbindelse med at byen blev bombarderet under 2.verdenskrig, kom adskillige, hidtil ukendte, dele af den ældste befæstning i byen til syne.

Det gør man så stadig meget for at få rigtig frem i lyset for at fortælle en historie.

Brandtårnet ligger i den ene ende af den oval der oprindelig har været Sopron for 5-800 år siden.

Inden for murene af ovalen har man tilstræbt at bevare og restaurere så meget som overhovedet muligt – så også her hersker en del byggerod.

FOTO: Kig ind i slotsgården.


Esterházy Kastély burde være nemt at finde, da det i størrelse og udseende skulle minde om Versailles-slottet uden for Paris.

TOMTOM mente, at det lå ca. 95 km SØ for Sopron – og det stemte ikke overens med oplysningerne i vores guide ”Turen går til ....” 

Nyt opslag under interessepunkter, museer, museer i nærheden, og så var det de forventede ca. 15 km øst for Sopron.

Paradoks: Vi mødte ikke et eneste skilt mod Esterházy Kastély; måtte stole blindt på TOMTOM, som ramte plet.

FOTO: Fontæne i slotsgården.


”So ein Ding muss ich auch haben! ” skulle fyrst Nicolaus Esterházy have sagt efter et besøg i Paris omkring 1760.
1766 stod slottet færdigt med sine 125 overdådige rum.
Slottet står der stadig, men er siden 1945 statsejendom, og har været udsat for plyndringer og forfald.

Man kan dog se, at der nu gøres noget for at få slottet ”shinet up” igen, formentlig for at det med tiden kan gives tilbage til familien i en redelig stand.

Imponerende byggeri, og en endnu mere imponerende park, både i udseende og udstrækning, med tilhørende rosenhave (som først vil være fuldt reetableret til 1945-standard omkring år 2019).

FOTO til venstre:
Det er vist det samme som "Det er på eget ansvar at færdes i slotshaven når det blæser kraftigt".


FOTO herunder: På parkvandring.



Tilbage i Györ til aften. Aftensmad på Pálffy Étterem på Széchenyi-pladsen; schnitzler til Inge og oksekød i strimler til Carlo.

budapest.jpg