lidtlandskab.jpg

Resume for turen til Ungarn 2015

FOTO: Dommertårnet i Györ.


Resultatmæssigt var VM 2015 ikke en lige så stor SK-succes som VM 2014:

2015: 2 x bronze, 1 x 5.plads, 1 x 8.plads, 1 x 12.plads, 1 x 13.plads, 1 x 23.plads og 1 x udgået.

2014: 1 x guld, 1 x sølv, 1 x bronce, 2 x 4.plads, 1 x 5.plads, 1 x 6.plads og 1 x 7.plads.

Vi fik kørt næste 700 km i løbet af ugen, det meste på større landeveje og kringlede, smalle landeveje.

Så snart man var uden for byerne, var det helt åbenlyst, at man var i et land, hvor der dyrkes rigtig, rigtig, rigtig meget solsikker, majs og korn.

Solsikker og majs til olieproduktion, kornet til eksport.

Det var iøjnefaldende, at man ikke så marker med græssende kvæg – vi så på vores tur rent faktisk kun en enkelt mark med græssende ungarsk hornkvæg (voldsomt lange horn).

Da vi var i nærheden af Sopron, og siden i nærheden af Esztergom, så vi flere marker med endeløse rækker af vinstokke.


FOTO: I forgrunden en mark med solsikker, i baggrunden en mark med majs.


De typiske ungarske landsbyer af huse af varierende størrelse og kvalitet, men fælles for dem alle er, at de ligger på rimeligt store grundstykker (anslået 2 – 2.500 kvadratmeter), hvor der dyrkes alt i grøntsager og frugter, og er der plads i overskud har man hønsegård.

Det er billigt at være dansker i Ungarn.

Skal man rigtig flotte sig en aften, bestille god mad og have vin eller øl til maden, jamen så strækker kr. 250 til det hele (inklusive 5-10% drikkepenge) for 2 personer – og så skal man på det nærmeste trilles hjem i seng, så store er madportionerne.


Lidt glade farver fra Sopron, både her over og her under.

komarom00.jpg