top04.jpg

Tirsdag den 13.september 2016 (dag 2)

Dette er dagen, hvor alle konkurrencerne i enerkano og enerkajak for Masters og Paracanoe afhvikles.
FOTO herunder: "Event-logo" er også link til VMs engelsksprogede web-site.

Allerede i går fandt vi ud af, at første start med dansk deltagelse ville være ca. kl. 1000, så vi havde god tid til at nå hen til rostadion.

På vej dertil, var vi pludselig omringet af nordmænd og et par danskere, og ingen af dem kendte vejen dertil.
Det gjorde vi.

Der er lavet en animation fra damernes Masters aldersklasse 60-64 år afviklet om formiddagen, hvor en russisk roer ryger i vandet ved overbæringen og hjælpes op på broen af en canadier, som simpelthen lægger sin kajak fra sig, og går over for at hjælpe russeren op på broen - klik her

Under afviklingen af formiddagens konkurrencer løb vi ind i flere kendte ansigter.

Inge fik sagt ja til at hjælpe Peter Nyegaard med forsyning af drikkelse under eftermiddagens løb.
Det blev dog ikke til noget - hun skulle være akkrediteret for at få lov til at være supporter.

Billeder herunder:
Man havde forankret et startanlæg bag ved mållinjen, og skiftet de normale startskovle ud med et gitterværk, som skød op som startlinje med plads til hele feltet.

Her er øjeblikket, hvor startgitteret trækkes ned under vandoverfladen foreviget.

Når starten gik, var der fri bane derudad.

Til frokost kørte vi over i Beetzseer Zentrum, hvor vi havde set, at der var en frokostrestaurant lige inden for dørene som udelukkende serverede fiskeretter.
Vi fik en gang Rotbarschfilet (aborre) m/pandestegte kartofler og andet tilbehør samt hver et glas vand: I alt at betale 20,20 Euro.

FOTO: Rolf er røget i baljen 10 sekunder før start.


Det meste af eftermiddagen tilbragte vi på rostadion, hvor der konstant var løb med dansk deltagelse, også af den lidt mere uheldige slags.

Rolf tillod sig at kæntre helt ude på venstre flanke af startlinjen 10 sekunder før start, slog sin ene skulder og udgik da han var godt og vel halvvejs.


Der er lavet flere animationer fra eftermiddagens løb:

  • Dansk Kano og Kajak Forbunds næstformand slipper knap så heldigt fra en overbæring - klik her
  • Amerikansk kajakroer i Masters 45-49 år må ud at svømme efter sin kajak - klik her
  • Dansk Kano og Kajak Forbunds næstformand slipper fornemt fra et par overbæringer - klik her

FOTO: Det er tydeligt, at der mangler rigtig meget istandsættelse før "Altstadt" igen bliver flot.


Hen ad kl. 1730 forlod vi rostadion og kørte til Altstadt i Brandeburg for at gå en tur (Inge mente at vi havde været der før, Carlo at vi ikke havde - Inge sagde undskyld).

Det er en bydel under voldsom forandring, hvor der er lavet en 25-års plan for restaurering, forskønnelse og genopbygning, så det var ikke så underligt, at der var meget, meget store kontraster.

Vi gik en tur på en lille times tid, og desværre havde Carlo ikke fået kameraet med, så der kunne ikke foreviges (det blev der rådet bod på dagen efter, da vi var kommet retur fra Karolinenhof).

Sluttede dagen af med endnu en gang at køre omkring Beetzseer Zentrum for at få hver en stor is inden vi kørte "hjem" for at få en mad, læse lidt, kopiere billeder og skrive råmateriale til hjemmesiden.

Dagens temperatur +30° og helt skyfrit.

side02.jpg side04.jpg side08.jpg side05.jpg side01.jpg side06.jpg side07.jpg side03.jpg side09.jpg