top04.jpg

Søndag den 18. september 2016 (dag 7)

I dag er tredje og sidste konkurrencedag ved VM, og der er dansk deltagelse i 3 klasser:

  • Herre Junior K2 (Emil Skovgaard Kristensen (Silkeborg) og Rasmus Brandenhof Lind (Vallensbæk)) og (Karl Find Hansen (Vallensbæk) og Rasmus Vium Madsen (Silkeborg))
  • Dame Senior K2 (Henriette Engel Hansen (Kanoklubben 361) og Bolette Nyvang Iversen (Hellerup))
  • Herre Senior K2 (Søren Maretti og Jonathan Dagnæs (Silkeborg))

Også i dag blev "en pose blandede bolcher" med i hvert fald et syrligt drop.

FOTO:
Ikke alle var i stand til at komme tørskoet i land ved overbæringerne - her er det bagerste mand i den lettiske Herre Junior C2, som tager sig en svømmetur medens makkeren vender padlen for at redde kanoen.


I Herre Junior K2 sloges Emil og Rasmus hele løbet igennem med en tysk toer om en placering inden for top 10.

I andensidste overbæring stod Rasmus ved siden af kajakken, og måtte en tur ud at svømme - men de kæmpede sig tilbage, og da tyskerne lavede en masse tekniske fejl i den sidste overbæring, var niendepladsen sikret.

Karl og Rasmus sloges hele vejen rundt for at komme ind blandt top 10, og det endte med, at det lige netop ikke lykkedes.

Resultat:
Emil og Rasmus blev nr. 9 af 24 deltagende mandskaber, 4 minutter og 34 sekunder efter de ungarske vindere. Karl og Rasmus blev nr. 11 af 24 deltagende mandskaber, 4 minutter og 57 sekunder efter de ungarske vindere.

Der er lavet animationer for de 2 Herre Junior K2 således:

  • Emil Skovgaard Kristensen og Rasmus Brandenhof Lind - KLIK HER
  • Karl Find Hansen og Rasmus Vium Madsen - KLIK HER

PS: Egentlig var det en kæmpe sejr for Emil og Rasmus; de har aldrig tidligere roet et maraton K2 løb sammen, og det var begge roeres første internationale K2 konkurrence på maraton.


FOTO her over: Det er ikke altid, at supporternes forsyning med drikke går smertefrit. Her måtte forres new zealænder stoppe op, medens makkeren fik sin drikkelse. Han havde selv helt smertefrit modtaget sin ration


FOTO her til venstre: Den smarte måde at forsyne sine roere med drikkelse. Flaske med drikkeslange ned i en pose på brystet.


I Dame Senior K2 var det Henriettes og Bolettes erklærede mål, at de ville vinde løbet - men sådan kom det ikke til at gå.
Allerede på efter ca. ½ omgang gik det galt.

I kampens hede for position i anden gruppe lige bag de 4 førende mandskaber, fandt de pludselig sig selv svømmende i Beetzer See.

Følgebåden lå lidt langt væk, så det varede lang tid inden de igen var i kajakken, hvilket resulterede i, at de passerede vendingen ved mål efter første omgang som klart sidst i feltet.

De roede sig noget op på anden omgang, og kom op til overbæringen uden den store gnist.
Resultatet blev, at pigerne valgte at forlade løbet efter en meget skuffende uge, hvor de blegge blev kraftigt forkølede 5 dage før konkurrencen, og fik så meget skade på den medbragte kajak bare 3 dage før konkurrencen, at de blev nødsaget til at fremskaffe en ny kajak at deltage i.

FOTO her til venstre: Egentlig hører billedet til begivenhederne i går, lørdag, hvor det var både koldt, blæsende og regnfuldt. Inge benyttede lejligheden til at smutte tilbage til huset for at få noget mere tøj på (minus strømper ser det ud til).


Da vi så Henriette og Bolette forlade løbet, kiggede vi på hinanden, og blev hurtigt enige om, at nu måtte vi hellere smutte hjem til Danmark igen.

Godt nok var der dansk deltagelse i Herre Senior K2, men forhåbningerne om en decideret topplacering var der ikke.

For de der blev og overværede Herre Senior K2, udspillede der sig et stort, stort drama, hvor placeringerne 1, 2 og 3 lå inden for 0,7 sekund.
Hank McGregor fra Sydafrika gentog forrige års bedrift i Oklahoma USA ved, efter at have vundet K1 om lørdagen, også at vinde K2 om søndagen.

Jeg har fundet løbet på YouTube.
Følg dette link, og kør frem til tiden viser 1:57:00, og følg afgørelsen ind over målstregen.

Den danske toerkajak med Jonathan og Søren sluttede som nr. 20 ud af 25 startende, 7 minutter og 33 sekunder efter sydafrikanerne.

Efter en enkelt kop kaffe og 3 småstop på vej mod Danmark, var hjemme på matriklen kort før kl. 2000.

Dagens temperatur max 22°. - Tørvejr, let til skiftende skydække med en hel del sol.

side05.jpg side08.jpg side02.jpg side09.jpg side01.jpg side03.jpg side07.jpg side04.jpg side06.jpg