top00.jpg

Tirsdag den 10.07.2018

Morgenmad med continental breakfast på Hotel Hafnia.

Alle billeder på siden kan klikkes større til lightbox.
Under lightboxbilledet vil være en forklarende tekst.

Dagens tekst fra arrangørens beskrivelse:

Udflugt: Rundtur på den sydlige del af Østerø, Saksun samt Nordens Hus i Tórshavn.
Kl. 0900 afgang med bus mod det specielle naturfænomen Saksun, hvor der bliver tid til et besøg ved den lille kirke. Videre over broen til Østerø. Færøernes uldproduktion har gennem århundreder været berømt. Nu foregår forarbejdningen ovedsageligt i udlandet, men der er stadig færinger, som forsøger at holde traditionen i hævd. Vi vil stoppe, besøge en fårebonde og høre om uld på Færøerne anno 2018. Et besøg i Frederikskirken på Nes forsøger vi at arrangere inden hjemturen til Tórshavn. Dagen slutter med at besøge Nordens Hus i Tórshavn. Retur ved Hotel Hafnia ved 16-tiden.

Billederne her over og under er optaget i Saksun med godt 20 minutters mellemrum.
Først var der tågedis / lavthængende skyer, så kom der huller og sol.

Busafgang kl. 0900 til Saksun.

Saksun er en meget isoleret bygd, hvor der er 15 indbyggere.
Vejen dertil går i en kløft fra Hvalvik, er ca. 9 km lang - og der ligger ikke et eneste hus til nogen af siderne hele vejen derud.

WIKI om Saksun - TRYK HER.

Da vi kom frem til bygden kort før kl. 10, lå den som isoleret i tågedis / lavthængende skyer, men bare 20 minutter senere var der kun skyer omkring fjeldtoppene, huller i skydækket hist og her, og dele af området lå badet i sollys - nu var der bare eventyrlig flot med en stor lagune liggende dybt nede mellem fjeldene.

Herefter kørte vi de ca. 9 km retur til Hvalvik på den anden side af øen, og derefter nordover til bygden Tjørnurvik.

Her fik vi at vide, at vi med nogenlunde sikkerhed ikke ville møde mennesker - det var i hvert fald guidens erfaring med bygden.

WIKI om Tjørnuvik: TRYK HER.

Tjørnuvik ligger i bunden af en flot bugt, hvorfra der normalt er kig til "Kæmpen og Kællingen" (WIKI om "Kæmpen og Kællingen" - TRYK HER) - det satte sigtbarheden så lige en stopper for.

Guiden fik ikke helt ret med hensyn til folk i bygden.
Inde midt i bygden var der "linet op" med borde-/bænkesæt, kaffe og the samt mulighed for at købe noget dertil, da man senere på dagen ventede et annonceret rejseselskab som skulle have mulighed for forfriskninger.

Carlo fandt en skilteportal, som oplyser om en afmærket vandresti mellem Tjørnuvik og Saksun, en tur på 7 km med et højeste punkt på 522 meter, og forventes at ville tage 3 timer at gennemføre.

På stedet var også utrolig frodigt med vilde blomster, især omkring de små vandløb der kom ned oppe fra fjeldene.

Vi kørte herefter rutur til Hvalvik (man kunne ikke andet), over broen til Eysturoy, mod nord og gennem en tunnel, lige forbi Skálabotnur og videre mod sydøst til Runavik.

I Runavik fik vi frokost i form af suppe.  Herefter kaffe og sandkage. Altsammen i Runavik havns forsamlingslokale.
Og det var så det vi så til Runavik.

Runavik er faktisk det færøske lakseeventyrs største arbejdsplads i kraft af en stor fiskeindustri på stedet (slagte, filetere, nedfryse, pakke m.v.).

Her til venstre et udsnit af de trawlere som lå inde ved "fiskefabrikken's" kajanlæg. (Klik billedet for lightbox).

Efter frokost kørte vi ud til fårebonden i Nes (med egen forretning/butik i Toftir), Óli Kristian á Torkilsheyggi, som egentlig havde lovet lidt "action" på dagen i form at demonstration af hvordan man driver fårene hjem til klipning.

Tæt tåge forhindrede imidlertid mandskabet i at kunne færdes sikkert i fjeldene.

I stedet mødtes vi i et af hans fårehuse, og han fortalte om fåredrift på Færøerne, uldproduktion, hans egen tilgang til hvordan han var havnet i positionen som "uldpioner - af alle steder på Færøerne" m.v..

Man kan læse lidt om uldproduktion m.v. på  Navia's hjemmeside - KLIK HER, eller om hans garner på denne engelsksprogede side - KLIK HER.

Som et ekstra "tourist-treat" diskede han op med små snitter med skjærpekød og kogt skærpekød samt egenproduktion af rabarbersaft.

Der var meget stærkt delte meninger om hvordan de 2 slags kød smagte.

Han har selv 200 får og råder over et areal på 6 kvadratkilometer.
Derefter besøg i hans garn og garnvareforretning, hvor især kvindfolkene gik amok med kreditkortene !!

På vej hjem til hotellet lige et smut omkring Nordens Hus i Torshavn. Flot byggeri med mutifunktionel indretning.

Aftensmaden på hotellet var en meget righoldig fiskebuffet - se billederne derfra i fotoalbummet fra tirsdagen.

Efter fiskebuffetten var der for Carlo behov for at gå en tur for at "slå mave" - det kom der nogle gode spejlingsbilleder ud af - se fotoalbummet.

 

Fotoalbum med billeder fra tirsdagen - KLIK HER

Fortsætter på næste side med onsdag: se her

ban15.jpg