rhiger52.jpg

Kort præsentation af vores hunde

SAMSON (NR 2)

Egentlig var det besluttet, at vi ikke skulle have hund igen efter at SASKO blev aflivet forud for at Carlo skulle begynde at arbejde i Viborg i 2010.

Efter Carlo's pensionering med udgangen af august 2012, føltes det noget tomt at "være alene hjemme" - og der var ingen protester da anskaffelse af en ny hund kom på tale.

Skæbnen ville, at ham vi så fik fat i på Dyreinternatet i Brande, også var en Schæfer / Siberian Husky-blanding, og også fra begyndelsen havde lydt navnet SAMSON.

Han var knap 2 år da han landede her i oktober 2012.

 


SASKO

SASKO var en ægte schæfer, en ordentlig bamse, født den 05. april 2007.

Han ankom hos os den 16. november 2007, og faldt straks rigtig godt til.

Han var en utrolig rolig og velafbalanceret hund.

SASKO blev aflivet den 27. januar 2010.

 

 

 


SAMSON

SAMSON var ”et sammenrend /et gadekryds” af den heldige slags- en blanding af en schæfer og Siberian Husky - en umanerlig glad og ligefrem hund, som ikke lod sig gå på af skældud eller lukkede døre.

Han var angiveligt født i juli/august 1995 - og døde den 8. februar 2007.


 

 


WAMBO

WAMBO fik vi som 8-ugers hvalp i 1992.

Han var ud af et større kuld af præmierede forældre.

MEN - der var et MEN - der var problemer med hensyn til hofteledsdysplasi; begge forældrene lå lige på grænsen til det tilladelige for at kunne avlskåres.

De problemer spekulerede vi ikke over til at begynde med, da havde vi nok med at finde ud af hvordan man taclede sådan et bette størrelse.

Det var især en prøvelse for Inge !!

Hun vil den dag i dag stadig påstå, at det at have en hundehvalp er værre end at have et spædbarn i huset.

Nå, men det lykkedes at få en rigtig, rigtig dejlig hund ud af WAMBO - han kom sågar med til hvalpekuldskåring.

Da han var 3/4 år gammel, blev han prøvefotograferet til den obligatoriske HD-fotografering.

Prøvefotograferingen gav et nedslående resultat.

Lårbensknoglernes top skal passe ind i hofteleddet - og det gjorde den ene lårbensknogle slet, slet ikke, medens den anden hang helt ude på kanten.

Problemet blev forlagt den leverende kennel - som i forbindelse med købet havde givet garanti for at WAMBO var HD-fri.

Der blev iværksat en kostomlægning til fortrinsvis fjerkræbasseret fuldfoder, en kostomlægning som i opdrætterkredse gik for at være den eneste rigtige måde at forsøge at redde hundens eksistens.

Fodereksperimentet lykkedes ikke - så det endte desværre med, at WAMBO blev leveret tilbage til hvor den kom fra; selvfølgelig mod tilbagebetaling af kostprisen.


PRINS

PRINS fik Carlo i 1982 som emne til at blive tjenestehundefører ved politiet i Skanderborg (i Odder politikreds).

Der var ikke nogen afdeling med tjenestehunde i Skanderborg (eller Odder for den sags skyld) - og bare sådan uden videre starte en afdeling med hundeførere op fra nul og ingenting får man altså ikke lov til.

Begyndelsen til hundeafdelingen gik via et begreb, der den gang hed "forsvarshundefører".

Det vil sige, at hundene blev godkendt til at forsvare sin fører, og føreren derefter via det daglige arbejde dygtiggjorde sig således at man i sidste ende måske kunne godkendes som hundefører.

PRINS var 2 år da vi fik ham - han havde indtil da gået som pladshund noget af tiden; og det viste sig mere og mere tydeligt efterhånden som han blev ældre.

Der var ikke problemer med at få ham godkendt som forsvarshund - han havde et fantastisk hårdt bid; og tændingen var bare tip-top når nogen truede eller forsøgte at angribe "farmand".

Han fik sågar ekstra træning, og klarede det rigtig flot. Ronderingen var i orden, og sporsøget fandt han også udaf, hvad var for en størrelse.

De alvorlige problemer kom først for i 1987, da Tenna begyndte at blive mere og mere "kravlemobil".
Det kunne han ikke lide - blev noget skarp i sin måde at være på over for Tenna.

Da denne skarphed ikke bare forsvandt - snarere tværtimod - var der kun en tur om til dyrlægen tilbage i hans liv.

For at alt skal fungere fornuftigt og forsvarligt, må der ikke være antydningen af skarphed over for børn fra hundens side uden en påviselig grund.

Med aflivningen af PRINS sluttede også Carlos karriere som "hundetrækker".

rune84.jpg