rhiger29.jpg

1997 - Kajaklangtur i norges tropiske sommer - del 1

FOTO: Klar til start i Egersund.


STARTEN

Vi skulle starte fra Egersund, selv om Steffen havde mumlet noget om både Stavanger og Bergen.

Vi blev kørt til færgehavnen i Hanstholm af Inge, og måtte derefter klare os selv.
Bære en læsset kajak ombord kunne vi ikke, det var den for uhåndterlig til, så det var kajakken ind på færgen som det første, og så et par løbeture med alt det andet.

Under overfarten til Egersund sov vi på gulvet i en salon blandt mange andre nationaliteter.
Aflæsningen i Egersund foregik som læsningen i Hanstholm, først kajakken, og så alt det andet.

Første problem opstod allerede inden kajakken kom i vandet - hvor skulle vi sætte slagskibet i?

Vi valgte at gå ned over en masse løse klippeblokke lige ved færgelejet. Da kajakken var på vandet, holdt den ene kajakken, medens den anden legede klippeartist med al bagagen af 6-7 gange. Nøjagtig samtidig med at færgen returnerede til Hanstholm, lagde vi fra land - vi havde brugt 45 minutter på at søsætte og stuve.

FOTO: Een lang, rå kystlinje.


EGERSUND - MANDAL

Da vi kom ud af fjorden ved Egersund mødte vi Vestlandets typiske vandforhold: dønninger på 1 - 1½ meter, toppet af 30-40 cm bølger, ledsaget af en let til frisk brise fra vest.

Hele strækningen fra Egersund til ca. 10 km øst for Lista fyr ved Borhaug, er der stort set ingen skærgård, så al roning foregår på åbent hav. Kyststrækningen er ugæstfri, barsk og høj, sine steder over 200 meter lige ret i vejret.

Og så alligevel.

FOTO: Her finder Steffen ud af, at græsset er for vådt at sætte sig direkte på.


Ind imellem fandtes små indhak i kystlinien, et par enkelte fjorde, og lige nord for Lista, øen Hidra som man kan søge læ bag. Allerede den første dag markerede fiskene, at de godt vidste, at vi ikke havde fiskegrej med - sådan tolkede vi i hvert fald det haleplask vi blev mødt med allerede efter ½ times roning. Lidt senere så vi finnerne fra 2 marsvin, som i en afstand af ca. 50 meter passerede foran kajakken.

Bølger og navnlig dønninger gav en sjov oplevelse under roning.

Forreste mand kunne godt sidde med de forreste 2 meter af kajakken ud i det fri og have svært ved at nå ned til vandet for at ro.
3-4 meter foran ham var et hul på 1½-2 meter.

Bagerste mand sad halvt nede i et tilsvarende hul.

FOTO: Vores første overnatningssted; øen Hidra.


Ideelt til at ride på bølgerne vil nogen mene, men nej, nej, det kunne man ikke, dertil var Yoo-A-Kim alt for træg at få op i fart.

Efter at have passeret Hidra, hvor vi overnattede blandt smadrede flamingofiskekasser og større mængder høm-hømmer fra får, roede vi mod syd for at komme rundt Lista, og fik derved bølger og dønninger ind fra højre side, også en oplevelse.
Nu vil nogen nok mene, at det må have været ualmindelig vådt at ro i sådan noget vand.

Men nej, det var kun forreste mand der en enkelt gang imellem fik et stænk; bagerste mand kunne for den sags skyld godt have roet uden cockpitovertræk. Havde det været f.eks. en TIRANA uden bagage, var vi garanteret gået ned adskillige gange.

 

yoo-a-kim_top_profile.gif