rhiger10.jpg

SILKEBORG BY'S HISTORIE

Omkring 1840 viste regeringen stor interesse for at støtte oprettelsen af industri- og håndværksvirksomheder. Regeringen gav endvidere økonomiske begunstigelser til erhvervsfolk, som oprettede nye virksomheder. Familien Drewsen havde flere gange benyttet sig af disse muligheder, og ved oprettelsen af papirfabrikken i Silkeborg opnåede den "egnsudviklingsstøtte", bl.a. toldfrihed for de nye maskiner, der blev indkøbt i England.

Drewsen-familien havde et indgående kendskab til Silkeborg-egnen og dens uudnyttede vandkraft. Forbindelser til kongehuset og kongens besøg i Silkeborg 1840 er nok en del af forklaringen på, at familien Drewsen fik tilladelse til at oprette en papirfabrik i Silkeborg. I 1844 sluttede man overenskomst om udnyttelse af vandkraften og om køb af arealer til opførelse af en papirfabrik. Samme år indstiller rentekammeret til kongen, at der oprettes en handelsplads. 7. Januar 1846 forelå den kongelige resolution, og administrationen blev henlagt til den kommission, der havde udarbejdet forslaget.

Trods god forberedelse og stor erfaring på området var det en kraftpræstation, at fabrikken blev opført i løbet af et år og kunne starte produktionen 1. januar 1845.

Arbejdskraften ved fabrikkens opførelse var bl.a. håndværkersvende "på valsen", der blev tiltrukket af den store arbejdsplads, som må have skabt et "boom" på egnen i 1844. Men den hurtige gennemførelse af projektet skyldes også, at man fra Strandmøllen medbragte kvalificeret arbejdskraft til montage af maskiner og etablering af kraftanlæg.

Major Schlegel udarbejdede en plan for den nye by, i henhold til kommissionens afgørelse. Silkeborg er skabt på tegnebordet og udgør sammen med Esbjerg de eneste planlagte byer i århundredet. De magre og sandede smeltevandsflader vest for Hovedgården, der var godsets dårligste jorder, udgjorde egnede byggearealer. De var flade, veldrænede, skrånende mod nord ned til Langsøen, hvor ladepladsen for pramfarten på Gudenåen blev anlagt.

Byens akse var hovedlandevejen mellem Ringkøbing og Århus, der brostensbelagt blev ført over torvet, i et knæk uden om Hovedgården og videre over Gudenåen. Denne første plan omfattede ialt 30 parceller, som blev overdraget nybyggerne med frihed for bygnings- og jordafgifter i fem år. Husene skulle opføres grundmurede og med tegltag, grundene indhegnes med malet plankeværk eller stakit ! Kravene ved bosættelse var ret så strenge. For at få næringsret skulle man godkendes af kommissionen, som kun udstedte næringsret til folk med faglig uddannelse. Endvidere måtte man i den første periode ikke optage offentlige lån i husene. Kun folk med en vis kapital kunne derfor etablere sig. Endvidere var det forbudt uden kommissionens tilladelse at udleje dele af husene. Alle disse restriktioner har sikkert skullet forebygge et "wild-west"-eventyr i byen, hvilket efter samtidige beretninger ikke helt lykkedes.

Byens første udvikling

Det vellykkede anlæg af fabrikken og tilstrømningen af faglært arbejdskraft fra Sjælland har sammen med udsigten til etablering af nye arbejdspladser være medvirkende til en betydelig tilvandring samt udvikling af håndværk, handel og serviceerhverv i byen. De første 30 parceller var ikke tilstrækkelige, og planlægningen af et udvidet byområde var nødvendigt. Fra torvet, der blev planlagt med rådhus og kirke, førte man en gade mod syd, Søndergade, og man tilføjede en blok af grunde omkring de to veje, Nygade og Hostrupsgade. En afsluttende indramning af denne udvidelse med beplantning giver en forestilling om, at byens rammer hermed fremover skulle være lagt. Disse grønne områder blev i de følgende år på klassisk vis anvendt til offentligt byggeri som skoler og bibliotek.

Baggrunden for denne udvidelse var en fortsat tilvandring til den nye by.

Således sker der stadig en tilflytning fra Sjælland, men allerede i 1850 udgør jyder den største indvandrergruppe. I 1845 var 52,3 % af byens befolkning sjællændere. Dette tal falder i 1850 til 30,7 %, og i 1860 dominerer jyderne helt. Fordelingen på aldersklasser viser fortsat en meget ung befolkning. Den største gruppe er ved alle tre folketællinger de 0-5 årige, efterfulgt af de to aldersklasser i tyverne. Gennemsnitsalderen for voksne er godt 30 år, og der er mandsoverskud ved alle tællinger.

Fabrik og handelsplads

Papirfabrikken sikrede gennem det første tiår byens erhvervsgrundlag. Den anden del af "projekt Silkeborg", handelspladsen, fik dog hurtigt en voksende betydning for befolknings- og erhvervsudvikling. Silkeborg fik fast forbindelse til sit nordlige opland ved en dæmning og en bro til Færgebakken i 1854.

Allerede i 1855 var langt de fleste af Silkeborgs indbyggere beskæftiget på handelspladsen, især ved handel og håndværk. Byens planlagte funktion som handelsby for det store opland begynder tydeligt at vise sig. I 1854 blev byen forbundet med Alderslyst ved en bro over Langsø, hvilket betød forbedrede trafikale forbindelser til det vigtige opland mod nord. Byen fik i disse år endvidere udvidet sine vejforbindelser i andre retninger. Særlig vigtig var forlængelsen vestpå af landevejen mod Ikast-Herning området.

Pramfarten på Gudenåen og søerne var før jernbanen den vigtigste transportvej for de store tunge varemængder, som korn, træ, tømmer, jernvarer, råvarer til papirfabrikation og papir.

carlo85.jpg