Dag 2 i Dresden
Afgang mod Spreewald allerede kl. 0800 - der var godt og vel en times kørsel derop.
Spreewald er et område centreret omkring et mangfoldigt forgreningsnet af floden Spree vest for byen Cottbus i delstaten Brandenburg, Tyskland. Området er omkring 15 km. langt (retning NV – SØ) og 7 km. bredt. De mange forgreninger af flodnettet skaber en unik geografi, hvor bådfart i generationer har været det mest effektive transportmiddel.
Området er kun i begrænset omfang tilgængelig for biler, og den mest almindelige transportform er, som skrevet herover, med både men også vandring. Motorbåde er ikke tilladte, i stedet anvendes en særlig lavbundet form for pram, som styres ved hjælp af en pramfører som staver prammen frem fra stående position agter på prammen. Selvom bådtransporten i dag er meget præget af turisme, er den stadig en nødvendighed for indbyggerne. Således bliver transport af post visse steder stadig udført i pramme malet i postvæsenets karakteristiske gule farver.
Spreewalds oprindelige indbyggere er ikke tyskere men sorbere (slavisk folkefærd) som har en egenartig folklore præget af slaviske traditioner. Dels er sproget ikke tysk, men sorbisk. Folkedragterne er for kvindernes vedkommende karakteriseret ved særlige hatte, som angiver den ægteskabelige status.
Spreewald er berømmet for deres syltningstraditioner. Således er der mulighed for at købe et væld af syltede argurker, der lagres i store trætønder. Ofte er disse sylterier drevet af familier, selvom der efter sammenlægningen er opstået en industri omkring Spreewald agurker. Turister som i dag besøger Spreewald på en af de mange pram-ture, vil få lejlighed til at købe syltede agurker undervejs, idet det er en fast tradition at besøge nogle af de mange sylterier på turen.
Under DDR tiden var syltede agurker fra Spreewald en udsøgt delikatesse som ikke var tilladt at eksportere. I dag kan man købe glas med syltede ting overalt i Tyskland påført Spreewald, men typisk er der tale om fabriks-fabrikerede agurker uden samme kvalitet som de traditionelle.
Ankommet til Lübbenau var der knap en km at gå ud til afgangsstedet.
Det kom til at passe med antallet af deltagere på turen - der var fuldt hus i 2 kaner.
Så blev vi ellers staget ud i "sumpen / regnskoven" - det var i hvert fald sådan det virkede med den kraftige vegetation og ind imellem planter og blomster som ingen af os kendte navnene på.
Der var steder, hvor der ingen bebyggelse var, steder med sommerhuse til udlejning, steder med helårsbebyggelse og steder med landbrugsdrift.
Fik fortalt, at der i alt er 100 helårsbeboede ejendomme i området, som strækker sig over ca. 35 km2, og hvor der i alt anslås at være 250 øer / holme.
Holdt 1½ times pause ved "Gasthaus Oppott", hvor man kunne indtage frokost (vi fik en gang oksekødsragout med sauerkraut og kuvertbrød, samt en gang græskarsuppe med kuvertbrød).
Herefter fortsatte turen tilbage mod Lübbenau ad stort set de samme kanaler som på vejen ud til "Gasthaus Oppott".
I området foregår al transport i kaner.
Det er et fladbundet fartøj uden køl (i dag lavet af aluminium, tidligere lavet af fyrretræ) der primært skubbes frem af en person udstyret med en 4 meter lang stage af asketræ.
Alle kaner til transport af turister, grupper og beboere drives frem med stage.
Er man erhvervsdrivende i området, og har behov for en større kane til transport af afgrøder, kvæg, geder, byggematerialer og lignende, kan man få tilladelse til dels en større kane end dem der bruges til persontransportformål, samt tilladelse til at måtte sætte en lille - helst elektrisk drevet - påhængsmotor på kanen.
I området, faktisk lige ved siden af "Gasthaus Oppott", findes et fartøj til brandbekæmpelse.
Fartøjet, der har en stærkt begrænset kapacitet, kan hurtigere være fremme ved en brand i omådet end "det rigtige brandvæsen" som først skal ud at køre, så søsætte et fartøj, navigere frem ad kanalerne - og så i øvrigt undlade at sejle stærkt, da vandstanden i kanalerne generelt kun er ca. 30 cm og båden dermed konstant ville ramme bunden ved større fart.
Aftensmaden var ikke noget der var værd at berømme: Hvid suppe med enkelte små ringe af forårsløg, en ubestemmelig stegt kødbolle (bollen havde indvendig en ubestemmelig gullig fars, så en papirstynd skive squash og en tynd skive skinke, så en tørstegt gang hakket oksekød og til slut omviklet med en tynd skive bacon), hertil sønderkogte bønner og dobbelt overdampede kartofler med en brun sovs og til dessert en ymerfromage med revne citronskaller og chokoladeflager.
