Harzen i juni 2026 med Riis Rejser

Herunder finder man Riis Rejsers "appetitvækker" for turen.


Harzen er simpelthen en fantastisk perle i Tyskland. 
Så enkelt kan det siges.

Det er det første møde med rigtige bjerge, på vores vej gennem Tyskland, og Harzen har gennem snart 3 generationer været et af danskernes foretrukne rejsemål i det spændende og smukke naboland.

På vores rejse til Harzen har vi både en interessant udrejse- og hjemrejsedag, og i Harzen præsenterer vi stensikre og gennemprøvede udflugter, der med stor sikkerhed vil gøre dig tilfreds.

Vi bor i den mest berømte Harzby af dem alle, Goslar. 
Opholdet er på det velfungerende **** Hotel Plaza Inn Goslar, der ligger i rolige omgivelser ca. 15 minutters gang fra Goslars karakteristiske bymur og ca. 25 minutters spadseretur fra Goslars ikoniske markedsplads.
Hotel Plaza Inn Goslar byder sig til med gode værelser og ophold med indbydende morgenbuffet og aftensmad.

Vi glæder os til at servere den dejligste Harzenrejse på markedet for dig.

NB! Rejsen er ikke egnet for gangbesværede.

Udrejse via Padborg. Vi krydrer udrejsedagen med en lille byrundtur i Hamburg forbi bl.a. en del af det imponerende havneområde og centrum omkring rådhuset. Herfra går rejsen via Lüneborg Hede, Hannover og Hildesheim til Harzen. Vi er fremme ved vores hotel til aften. Middag og indkvartering.
Om formiddagen tager vi en ”byvandring” med Goslars hyggelige Bimmelbahn, et lille traktortog som kører rundt i byen, forbi de mange, smukke seværdigheder i og omkring centrum.
Om eftermiddagen kører vi med bus en lille, hyggelig tur til de berømte feriesteder Hahnenklee og Clausthal Zellerfeld, hvor der er tid til at se hhv. Stavkirken og Bjergværksmuseet.
En farverig oplevelse venter i de berømte drypstenshuler i Rübeland. Ved Rappbode Talsperre ser vi det mægtige dæmningsanlæg, og herfra kører vi videre til den sagnomspundne by Thale og Heksenes Danseplads, hvorfra der bliver lejlighed til at nyde den storslåede udsigt over det prægtige og grønne Harzen.
Om formiddagen besøger vi Wernigerode, der er en utrolig flot by med masser af seværdigheder, velholdte bindingsværkshuse og et charmerende torv med et ikonisk rådhusbyggeri. Tag på byrundtur med det lille bumletog, der holder ved slottet, som hæver sig over Wernigerodes hustage, og hvor der er indrettet museer. Man kan også tage med damplokomotivet ad den berømte Harzer Smalsporsbane til Bloksbjerg og nyde udsigten 1142 m.o.h. Den populære tur med damptog skal bestilles sammen med rejsen.
Selvom det er hjemrejsedag, skal der selvfølgelig stadig opleves noget. Derfor besøger vi den store og flotte hanseby Bremen, hvis bykerne er utrolig interessant og smuk. Sammen med rejselederen går vi en lille byrundtur i de snævre gader. Vi ser naturligvis også det flotte, gamle rådhus og hører Grimm-eventyret om Bremer Stadsmusikanterne. Over middag går rejsen retur mod Danmark og vores udgangspunkter.

Herunder findes billederne fra prospektmaterialet: