Tirsdag den 9. juni 2026 - første dags oplevelser
Riis Rejsers beskrivelse for dagen:
Om eftermiddagen kører vi med bus en lille, hyggelig tur til de berømte feriesteder Hahnenklee og Clausthal Zellerfeld, hvor der er tid til at se hhv. Stavkirken og Bjergværksmuseet.
Alle mand på bussen 0845 - afgang ind til centrum af Goslar, hvor vi kl. 0930 skulle med den lokale Bimmelbahn en tur rundt i centrum.
Vi fik givetvis fortalt en masse om de ting og seværdigheder vi passerede, men det var godt nok svært at få noget forståeligt ud af det der kom ud af højttalerne - så meget baggrundsstøj var der i vognen.
Vognen tog imod stort set alle små bump i vejbelægningen, så det blev også en tur hvor folk ikke fik taget et eneste billede (dertil var der for meget "bimlebumlebahn" hen over oplevelsen).
Vi fik herefter godt 2½ time på egen hånd i Goslar, hvor der er meget smukt og malerisk med alle de gamle bindingsværkshuse.
Hen under middag samledes stort set alle deltagerne på Marktplatz for at høre klokkespil, samt se de legemshøje figurer fortælle lidt lokal historie for tilskuerne.
Carlo, Gurli og Preben begav sig herefter retning mod bussen, som havde afgang til næste destination kl. 1300 - troede de da.
Kompaskursen var ikke sat rigtig fra begyndelsen, og da vi fandt ud af at den da vist var helt gal, hastede vi tilbage, og var tilbage ved udgangspunktet tids nok til lige netop at blive hægtet på den øvrige gruppe.
Så kom vi ud til Gustav Adolf Stavkirken i Hahnenklee.
FOTO her til venstre kan klikkes større i en Lightbox.
Kirken blev bygget efter norsk forbillede på bare 10 måneder fra 1907-1908. Lokale håndværkere brugte gran fra de omkringliggende skove som byggemateriale, hvilket gjorde den en del billigere at opføre end den oprindeligt planlagte neo-gotiske murstensbygning.
Stavkirken er med sine 240 pladser større end de norske stavkirker, og de relativt store vinduer slipper meget lys ind i kirken.
Indvendigt adskiller kirkens sig yderligere fra de norske stavkirker, idet alteret er designet i jugendstil med elementer af byzantinsk kunst, som var populær på tidspunktet for opførelsen.
Udover gudstjenester for byens borgere afholder kirken både orgel- og klokkespilskoncerter.
Efter at have set stavkirken, var det bare med at få benene på nakken for hurtigt at komme gennem en regnbyge hen til bussen.
Herefter gik turen til Clausthal Zellerfeld, hvor vi besøgte et af Tysklands ældste museer og frilandsmuseer fra 1893, Oberharzer Bergwerksmuseum.
Vores turguide havde inden besøget her gentagne gange fortalt om forholdene under besøget, at der bl.a. var ca. 300 trappetrin ned i en 600 meter lang minegang som gik frem og tilbage ad, og derefter igen op ad de samme ca. 300 trin.
Carlo, Gurli og Preben valgte ikke at deltage i rundvisningen af samme grund.
Det viste sig så, at det slet ikke var tilfældet (turen havde været lettere end den der fulgte til drypstenshulerne).
Tiden ved museerne blev i stedet brugt på at se nærmere på de 2 museer der var på stedet - der var fri adgang, og det var meget, meget interessant at se og høre om minearbejdet, stedets geografiske betydning og hvordan minedriften havde svinget meget op, meget ned og meget op igen indtil minedriften blev indstillet.
Medens gruppen var på rundvisning et par timer, og bl.a. "down under", syntes Gurli, at hun ville på konditori - det kom hun bare aldrig (ved egentlig ikke hvorfor).
Lige da vi stod og kiggede over mod konditoriet, øjne Carlo en slagterbutik og tog chancen.
Og ja, de havde sørme "Zungenwurst" (blodpølse med hele stykker af kogt svinetunge), så der blev lige købt et par store skiver - og så var dagens frokost reddet.
Dagens menu på hotellet var igen buffet, denne gang med gulerodssuppe, okseroulade, talapiafilet (farmfisk), Maultaschen, diverse grøntsager og kartofler, salat, ostebord og søde sager.
Igen var fisken totalt uden smag, og den serverede roulade bestod af meget, meget tynder skiver oksekød, der var sejt som sålelæder.
Ved at åbne galleriet herunder får man en del informationer med i købet via de billedforklaringer der er tilføjet.
