Poznan, Polen, 2009, sjette del
FOTOs herover:
Hvilket spor skal vi vælge?
Masser af tog.
ONSDAG
Fru Garmin førte os sikkert ud af Poznan - efter et par dage som tilskuer fra en bus, turde Carlo godt begive sig ud i virvaret uden at falde helt igennem.
Turen til Wolsztyn varede 5 kvarter, og førte os via gader, veje og boulevarder i Poznan, landevej, amtsvej og betalingsmotorvej (Motovejsafgift 11 zl = kr. 19) udervejs, og så var man pludselig i Wolsztyn.
Selv om der ikke var skiltet mod damptogsmuseet, fandt vi det alligevel.
Damptogsmuseet er et "arbejdende museum" forstået på den måde, at der er knyttet en masse frivillige til museet, frivillige som er pensioneret fra de polske baner og stadig kan det der med at istandsætte de gamle damplokomotiver.
Engelsk omtale af museet på http://www.railroad.net/articles/railfanning/wolsztyn/index.php
Damplokomotiverne er, for de flestes vedkommende, ikke klargjort til indsats - men det arbejdes der på.
De lokomotiver, der er klargjort til indsats, får også lov til at brillere.
FOTOs herover:
Alt var meget troværdigt
Kig i museumsafdelingen med effekter.
Der er således mindst een daglig t/r fra Wolsztyn til Poznan, lige som der kan lejes tog til alle andre former for aktiviteter; firmaudflugter, skoleudflugter m.m..
Det kostede kr. 3,50/person at komme ind på museet - og ønskede man at tage billeder inde på området måtte man bøsse ca. kr. 18,- oveni.
Medens vi gik rundt inde i den gamle stationsbygning og snakkede sammen, kom pludselig een af de frivillige.
Han ville vide om vi var hollændere eller danskere.
Viste sig, at han var een af de mange frivillige.
Og som een af de få polakker vi mødte undervejs, var han mere end villig til at snakke.
Det foregik så på tysk, for det var det han var bedst til.
Fortalte bl.a., at de frivillige på museet een gang om året kan rejse kvit og frit rundt i Europa med tog, primært for at besøge andre tog-museer, og at han flere gange havde været i Århus.
Vi kom også omkring andre ting end togene.
Sproget f.eks.
Han fortalte, at indtil kommunismens fald var russisk obligatorisk 2.sprog i skolen i Polen.
Nu var der valgfrihed, og han ville skønne, at ca. 70% af alle unge havde valgt engelsk som 2.sprog.
D.v.s., at en meget stor del af den polske befolkning på op til ca. 35 år burde være i stand til at tale og forstå engelsk, tysk, fransk eller spansk - men mange vægrede sig alligevel ved at tale disse fremmedsprog.
En del af dagens unge i alderen 20 - 35 år gik i dag og angrede, at de ikke havde valgt russisk som 2.sprog.
Det var der 2 grunde til:
En stor del af landets historie var kun tilgængelig på russisk - og rent sprogstammemæssigt slægtede man russerne mere på end de engelsk- og tysktalende lande.
FOTOs herover:
Der er fyldt godt op i remisen.
En gennemskåret ventil.
Så kom den virkelig svære operation - NÆH HOV, der var også lige en lille solstråle.
I Wolsztyn var der flere mindre specialbutikker, således også butikker der skiltede med "data".
Og tænk sig, det andet sted Carlo var inde for at spørge efter et kabel - da havde de sandelig sådan en størrelse, og så til ca. kr. 20,-.
Tilbage til den svære operation.
Vi skulle finde Robert Kochs museum, og blev da også, via skiltning fra hovedgaden mod TuristInformation og Museum, ledt op på "ul Robert Koch", men så døde sporet. Vi var hele gaden frem og tilbage, og over halvdelen frem igen uden at finde det ene eller andet.
Nu var det frokosttid, og vi smed os ned på en fortovscafe.
FOTO:
Portræt af Robert Koch
På et tidspunkt spurgte en ung dame os på formfuldendt engelsk, om vi ville passe på hendes stol og bord medens hun lige skulle noget ....
Da hun kom retur var hun derfor det naturlige angrebspunkt.
Hun fik vores spørgsmål om museet bragt videre, og det viste sig at museet var mindre end 75 meter fra hvor vi sad, på den anden side gaden.
Nu var det nemt nok.
Ærlig talt Polen - I gør altså ikke ret meget for at fortælle om seværdigheder. Vi kunne have passeret stedet 100 gange uden overhovedet at registrere at her var BÅDE Robert Kochs Museum OG TuristInformationen.
Igen en billig entre: kr. 4,50/person.
Robert Koch var oprindelig tysker, og begyndte på et tidligt tidspunkt at interessere sig for sygdomsfremkaldende bakterier.
Han blev tilknyttet et fakultet, og endte til sidst med at få sit eget gennem 8 år i Wolsztyn.
Robert Koch levede fra 1843 til 1910, og var den forsker som
- i 1876 opdagede miltbrandbakterien, og siden
- i 1882 tuberkulosebakterien og
- i 1884 kolerabakterien.
Han modtog i 1905 Nobelprisen i medicin for sine opdagelser.
I dag findes der i Berlin et stort Robert Koch Institut (skal man se mere om det på internettet kan man blive lidt mistroisk, adressen er nemlig www.rki.de - og RKI står jo i Danmark for noget helt, helt andet).
Da vi kom retur til vores hotel, var det blevet invaderet af franske Jehovas Vidner - der var mødtes til verdenskomsammen.
