Den 5. juli 2020
Vejrudsigten holdt ikke stik!!
Det regnede det meste af turen fra Torshavn til Tvøroyri – og fortsatte med at regne resten af dagen.
Det resulterede så også i at der absolut ikke var flotte udsigter, kun udsigter gennem tåge, skyer og regn.
Ankommet til Tvøroyri kørte vi sydover for at kigge på Eggjarnar klipperne, Beinisvørd klipperne, byen Sumba og Akraberg.
Eggjarnar nåede vi aldrig frem til på grund af nul skiltning.
Beinisvørd ej heller på grund af ekstremt usigtbart vejr.
FOTOs:
På vej sydover på Suderoy passerede vi gennem byen Vågur, kom ud i området Vågseidi og havnde ved den gamle, vestvendte fiskerihavn Heltnarnar, hvor disse "skud" stammer fra.
Det har været usandsynligt skrappe forhold at drive fiskeri herfra.
Sumba fandt vi meget let.
Utroligt, at der har eksisteret et bysamfund på stedet i så mange, mange år når man tænker på hvor besværligt det må have været at komme til og fra så isoleret et sted. I dag fører en ca. 2,5 km lang tunnel gennem den sidste store klippe lige nord for Sumba.
Derfra var det en smal vej med hårnålesving ud til Akraberg, hvor det sydligste fyrtårn på Færøerne står.
Det sydligste punkt er det dog ikke, da der syd for Suderoy, ca. 2 – 3 km ude i havet, er 4 skær som stikker op over vandoverfladen, og farvandet mellem Suderoy og disse skær er spækket med undersøiske skær som får vandet til ”at koge”.
FOTO:
Færøernes sydligste fyrtårn på Akraberg.
I baggrunden et patruljefartøj på vej nordover til Vågur med en trawler under arrest.
Netop som vi var ved Akraberg passerede et færøsk patruljefartøj for nordgåen på østsiden af Suderoy, tilsyneladende med en trawler på usynligt slæb ( = trawleren er taget med gang i ulovligt fiskeri, er blevet bordet og sat under arrest ved at et par besætyningsmedlemmer fra patruljefartøjet er sat ombord på trawleren medens man sejler til nærmeste havn).
Fra Akraberg tog vi den gamle vej, "UM HESTIN", op over fjeldet.
Det blev en spændende tur op ad hårnålesving alt medens vejen blev smallere og smallere, og tågen blev tættere og tættere med helt ned til ca. 30 meters sigtbarhed.
Der var selvsagt ikke ret meget – for ikke at sige INGEN UDSIGT – over den sydlige del af Suderoy på den tur.
På vej ned fra højderne fik vi et kort kig ud mod Beinisvørd klipperne, men valgte ikke at standse op for at gå tur ud over sletterne til det bedste udsigtspunkt – det blæste kraftigt og stod ned i tætte regntåger.
Nede igen holdt vi frokostpause på en P-plads foran den flotte kirke i Vågur.
Da vi fortsatte fra Vågur var patruljefartøjet på vej ind til Vågur, stadig med trawleren på ”usynligt slæb”.
Nord for Vågur, ud for Hovsfjørdur, sprang vi endnu en tunnel over, og tog i stedet den gamle vej, "UM HOVSEGG", op over fjeldet forbi Grandatangi, Moanestangi, Høvdaberg og Tjaldaviksholmur til Øravik.
Den tur fortrød vi ikke.
Vejen her var betydeligt bedre, det var holdt op med at styrtregne og man havde været noget mere rundhåndet med med at anlægge vigepladser undervejs.
Så kunne der fotograferes lidt.
FOTOs:
Oversigtsbillede ind mod land i bunden af Hovsfjørdur.
Færøernes eksport af rigtig mange laks sætter sine spor på vandet i fjordene. Skibet til højre i billedet er en foderstation".
Oversigtsbillede mod nord ved Høvdaberg. Trongisvagsfjordur ind mod venstre og ude i horisonten til højre: LITLA DIMUN.
Da vi passerede færgehavnen for nordgående uden for Tvøroyri, var der stadig 1½ time til afgang mod Torshavn, så vi fortsatte ind mod Tvøroyri hvor opmærksomheden i første omgang blev fanget af en stor, flot bygning ”midt ude i ingenting”.
Det var et gammelt salttårn som var blevet 100% istandsat til at fungere som en form for et koncertsted / kulturhus. Bygningens officielle titel var "Dreines", blandt de lokale blot kaldet ”Salten”.
Da vi lige kiggede ind, var man i færd med lydoptagelser af en koncert, så vi kom ikke rundt og fik kigget nærmere på stedet.
Kørte i stedet ind til Tvøroyri, som ligger på den nordlige side af Trongisvagsfjordur, og her først en tur østover ad den øvre gade og siden retur af den nedre gade.
Carlo fandt ikke fordums foretrukne konditori.
FOTO: Kig over mod Tvøroyri fra sydsiden af Tronngisvagsfjordur.
Retur ved færgehavnen, som ligger 5-6 km uden for byen på sydsiden af fjorden, fik vi et chok.
Der holdt biler i kø i opmarchbås på havneområdet, ned ad hele tilkørselsvejen til havneområdet og et par hunderede meter op ad vejen sydfra, fra Vågur.
Der gik lang tid inden der blev dannet flere opmarchbåde på havneområdet og køen oppe på vejen blev tilsyneladende ikke mindre.
Vi kom med.
FOTOs:
Vi passerer LITLA DIMUN på vej mod Torshavn.
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er dette det færøske flag.
En lokal vi snakkede med ombord fortalte, at man havde været nød til at efterlade 50 biler i opmarchbåsene – der var simpelthen ikke plads til dem ombord, når der samtidig skulle være plads til X-antal kølecontainere fyldt med laks til det sydlige Europa.
Samme lokale fik vi også spurgt om hvor og hvornår man blev billetteret på turen.
Vi var helt med på, at det ikke var på turen fra Torshavn til Tvøroyri, men i forbindelse med rejsen den modsatte vej.
Det var godt vi fik spurgt.
Man skulle på turen Tvøroyri – Torshavn møve sig frem til kiosken forrest på skibet på fjerde dæk, og her bestille og betale relevant billet.
Havde man ikke billetter, kunne man ikke køre fra borde (skæbnen ville så, at man valgte at skippe billetkontrollen på grund af en total overfyldt færge – så vi kunne have sluppet uden at betale, men valgte selvfølgelig at løse billet til turen.
