2001 - Fyn Rundt - tredje del

FOTO: Stranden foran Svendborg Kajakklub på et tidspunkt uden en stor overbefolkning.Onsdag 220801

Vågnede ikke ved morgenroerens komme kl. 0545, men helt af mig selv 0620.

Kom af sted 0810, ud på et total blankt sund med en strøm der gik min vej, nemlig mod øst.
Straks efter Thurøbroen var det dog slut med strømmen, og da jeg kom ud på den østlige side af Thurø var strømmen sydlig – altså lige imod.

FOTO: Havnen i Lundeborg - fuld af liv.

Lundeborgs ishus, synlig fra vandet, tog fuldstændig magten over kajakken, selv om det kun var ½ time siden der havde været suppestop.

Suppestop kræver måske en forklaring: Om morgenen koges en vis portion vand, først laves en eller flere kopper kaffe, så får termoflasken et skvæt til at varme sig op på, ud med det vand der er i termoflasken, i med suppepulver (tomatsuppe, kinesisk kyllingesuppe, indisk karrysuppe eller lignende) og en halv kande kogende vand, låget på, ryste, af med låget og fyld op med kogende vand – så er der rygende varm suppe til de 2 første stop på dagen.
Suppen giver både varme og næring (i stedet for kaffe, som er som at ”pisse i bukserne” – det varmer, men kun kort tid).

Isen blev fulgt op af en PepsiMax. Rent fråds!

Frokost nord for Kongshøj, og så kurs mod Knudshoved.

FOTO: Midt under storebæltsbroen.

At passere et færgeleje, at ro i et havnebassin eller langs med stejle klipper uden forstrand har altid været noget jeg frygtede.
Hvis der nu skete noget, var der ingen steder at komme op igen!!
Skidt med strækninger på 2, 3, 4, 5, 6 eller flere km åbent vand, men en havn eller et færgeleje…!

Gik i land ved campingpladsen nord for Knudshoved for at proviantere, og gjorde en stor fejl.
Købte en rigtig Pepsi, som forsvandt som dug for solen (sol var der, og dertil næsten 30º).

Da jeg noget senere var ved Strandtved slog maven knuder – for lidt vand og for meget sukker.. Gik i land, fandt et af de utallige små sommerhuse langs stranden og ejeren, en strandjæger, der hellere end gerne ville af med et par glas vand.

Han gloede godt nok noget, da 3 store glas vand forsvandt i løbet af et par minutter.
Det hjalp, jeg fik det bedre, og begyndte endog at svede igen.

Fra Risinge Hoved og ind til Kerteminde var der tiltagende østlig vind – og flere hjernetomme amøber af nogle speedbådsførere der ræsede rundt efter hinanden.

Kerteminde Roklub fundet inde i fjorden, på ”den anden side af byen”. Bad og husly var sikret, og provianten smagte bare godt.

Dagens distance på ca. 60 km er det længste jeg har roet på én dag i havkajak – og det kan mærkes