Tirsdag den 20. august 2018
Vi bestilte en TAXI for at komme til banegården i Bergen, og blev så kørt til en speciel TAXI-indgang på siden af hovedperronen.
Derfra var der kun 20-25 meter ind til midten af perronen - smart.
FOTOs herover:
Rutekort med hovedstationerne undervejs "lånt" hos den engelske WIKI-side.
Toget mod Oslo står klar, men der er ikke adgang til toget endnu (klokken er kun 0718, og der er planmæssig afgang kl. 0757).
Det vil være for vidtløftigt at fortælle om Bergensbanen her; det gør den danske WIKI-side meget fyldestgørende.
Blot et par faktuelle ting: Strækningen er 482,2 km, man kører gennem 182 tunneller og der er 21 stationer undervejs.
Danske WIKI-side: KLIK HER.
Nordmændene har det med at lave "slow-tv", og har da også lavet en "minut for minut udsendelse" på 7 timer og 16 minutter om togturen fra Bergen til Oslo.
Kan ses på YouTube ved at KLIKKE HER.
Fortvivl ikke, der er ikke tale om sort skærm til at begynde med - de første ca. 29 minutter kører man gennem mange tunneller, hvoraf flere er ret lange, siden optræder tunnellerne i spredt fægtning.
FOTOs herover:
Det er skønne scenarier til begge sider man møder på turen.
Bemærk overfloden af benplads - man kan snildt have en stor kuffert stående mellem bagsiden af ryglænet foran og tåspidserne under bordet.
Turen startede med at man blev noget skuffet - efter bare 2½ minut var man i den første tunnel på 7670 meter (det tog 4:16 at komme igennem) og i løbet af de næste 2:50 kom man gennem yderligere 4 tunneller med 2:22 i mørke.
Man har vel bestilt turen fordi man gerne vil se noget, og gerne noget smukt og spektakulært!
Det kom man så også til.
Banen smyger sig langs fjeld- og bjergsider ved fjorde, søer og elve til den ene og anden side - og på den anden side af alt dette vand var der frodige marker, landsbyer og stejle fjeld- og bjergsider.
Der findes med næsten 100% garanti ikke længere skinnestykker end ca. et par hundrede meter som bare går lige ud - resten af tiden svinger man enten til højre eller venstre for at følge kanten af et fjeld.
FOTOs herover:
Vi nærmer os stationen i Myrdal efter små 2 timers togrejse - denne gang svinger skinnerne blødt rundt mod venstre.
Stadig ved indkørslen til stationen i Myrdal - men prøv lige at filtrèr alt "skramlet" fra; Så har man da et fantastisk landskab med en elv, en dyb dal og stejle bjergskråninger til den ene og anden side så langt øjet rækker.
Ind imellem blev der også gjort holdt ved en af stationerne - og da var en af dem oven i købet "krøbet i skjul" under en "sten- og sneskredssikring" så det nærmest havde karakter af at gøre holdt på en underjordisk S.bane-station.
Det vil være at drive det for vidt at skrive om alle indtrykkene, så derfor bare et par enkelte her:
De spektakulære bygninger ved stationen i Finse.
Gletcheren Hardangerjøkullen som vi kunne se i det fjernes fra stationen i Finse.
Gensyn med Virkesund skiflyvningsbakken tværs hen over endnu et stykke vand.
Gensyn med enorme mængder af tømmerstabler ved Drammen.
O.s.v. O.s.v. . . . . .
FOTOs herover:
Et af de specielle hus i Finse - og i baggrunden gletcheren Hardangerjøkullen.
Skihopanlægget i Vikersund med skiflyvningsbakken som den store, dominerende hopbakke (så vidt jeg lige kan tælle er der ikke mindre end 6 hopbakker i anlægget).
På anlægget er hoppet længst i verden = 253,5 meter.
Turen med Bergensbanen sluttede af med at bringe os ind til Oslo fra Drammen-siden.
Ingen af os havde tidligere kørt så lang en togstrækning - ej heller set og nydt så meget forskelligartet landskab og natur - og i sidste ende fortrød vi bestemt ikke beslutningen om at tage turen "tværs over Norge".
