Søndag den 24. november - del 2
Efter at have brugt formiddagen på at kigge Basilica of St. John, Isa Bey moskeen og Artemistemplet, kørte vi inden frokost så ad snoede bjergveje op til landsbyen Sirince.
Byen har sin oprindelse tilbage til det 15. århundrede da beboerne fra Efesos 4 valgte at slå sig ned her, efter forinden at være fordrevet ikke mindre end 3 gange.
FOTOs herover:
Der var marked i hele landsbyen - også omme bagved i de små gyder. Langs vejene var et utal af boder med lignende udvalg.
Selv om vi var i slutningen af november, var der masser af frisk frugt at købe i staderne.
Landsbyens befolkning på ca. 600 indbyggere er oprindeligt overvejende græske muslimere.
Sirince var en græsk landsby før den græsk-tyrkiske krig.
I 1923 udvekslede tyrkiske og græske regeringer befolkninger.
Den tyrkiske regering fordrev de kristne grækere i Tyrkiet til Grækenland, mens den græske regering fordrev de muslimske tyrkere i Grækenland til Tyrkiet.
Sirince danner rammen om den græske forfatter Dido Sotiriou's værk "En indfødt af Sirince -Farvel Anatolien", hvor begivenhederne omkring den græsk-tyrkiske krig 1919-1922 er afbilledet gennem øjnene af en fiktiv karakter fra Sirince.
Landsbyen ligger ca. 12 km fra det oprindelige Efesos og ca. 30 km fra Kusadasi, og bliver af historieinteresserede kaldet Efesos 5.
Vi vil mene, at den strikkende kvinde her - totalt afslappet og uden spor af den stress og det jag, der ellers prægede de handlende - er det rigtige billede af dagligdagen i Sirince.
