Fredag den 4. august 2023
Afgang fra hotellet kl. 0830 - vi skulle ud på en længere bustur (1½ time) for at nå frem til Läckö Slot, som ligger ude på spidsen af en halvø som stikker ud i Vänern.
Web-site til Läckö Slot: klik her.
Lidt historie, ganske kort:
Läckö Slott, mest kendt som det sagnomspundne De la Gardieslottet ved Vänerns strand, har en middelalderligt fødsel. Skarabiskopen Brynolf Algotsson lagde i 1298 grundstenen til en befæstet borg, som bestod af to eller tre enkle huse indenfor en skansemur. Borgen lå strategisk placeret midt i det daværende stift, og var også et bekvemt holdepunkt for pilgrimme på vej til Nidaros (nuværende Trondheim). Efter en brand i 1470-tallet blev borgen udvidet af biskop Brynolf Gerlachsson.
Läckö blev i 1527 lagt under kronen, og led herefter under misligholdelse i mange år, indtil Svante Sture påbegyndte reparationer. Hogenskild Bielke, gift med Stures datter Anna, modtog Läckö som friherreskab i 1571. Da greve Jacob Pontusson De la Gardie i 1615 fik slottet i fæste, fik slottet igen sin tidligere betydning. Sønnen Magnus Gabriel var 30 år da han overtog slottet 1652. Omfattende bygningsarbejder blev indledt, og det er i stor grad Magnus Gabriels palads vi oplever i dag.
Stort, flot slot i 4 etagers højde og med 248 rum (mener jeg at guiden fortalte).
Slottet har sine rødder tilbage fra 1300 tallet, og var et sted hvor biskoppen af Skara - med følge - kunne trække sig tilbage til i ufredstider.
Det var på det nærmeste uoverkommeligt at komme "hele vejen rundt", så det undlod vi.
Ved P-pladsen ved slottet kunne lejes kajakker og cykler fra en biks.
Lidt ude på siden af slottet lå et vikingeskib, Sigrid Storråda. Vikingeskibets web-site: klik her.
- længde 24 meter,
- bredde 5,3 meter,
- vægt ca. 17 tons,
- antal årer: 32,
- bygget i eg,
- mast og rå af gran,
- max antal passagerer : 45,
- sejlstørrelse ca. 100 m².
- Og så er den udstyret med en 200 HK indenbordsmotor for det tilfældes skyld at der er vindstille når en af ekskursionsturene skal udføres.
Fra Läckö slot kørte vi ud til et hyggeligt lille - men meget turistet - fiskerleje, Spiken.
Her blev frokost efter eget valg indtaget det ene, det andet eller tredje sted.
Efter frokost var nogen af deltagerne (læs: damerne) inde og ude af diverse turistbikse med varierende vareudbud.
Vi kørte herefter til Varnhem Klosterkirke som er omgivet af klosterruiner.
En stor, meget rustik kirke at se til udefra, og indeni meget, meget solidt bygget.
Kirkens oprindelse daterer sig tilbage til ca. år 1150.
Lidt historisk baggrund for Varnhem Klosterkirke:
Et idyllisk sted med frugtbar landsbrugsjord, masser af træer, klipper og frisk vand fra bjergene.
Her besluttede abbeden Henrik og hans cisterciensermunkene at slå sig ned og bygge et lille kloster, der, helt selvforsynende, stortrivedes i flere århundreder.
Varnhem var i lang tid et betydeligt centrum såvel åndeligt som politisk, kulturelt og økonomisk. Klosterkyrkans velbevarede miljø har givet et sidste hvilerum til fire svenske middelalderkonger samt Stockholms grundlægger Birger Jarl.
I 1500-tallet, i forbindelse med reformationen, opgav munkene deres kloster og kirke.
I 1600-tallet genopførte Magnus Gabriel del la Gardie kirken, og som følge deraf er kirken i dag i god stand.
Klosterbygningerne lod de dog forfalde og først i 1920erne begyndte man at udgrave de gamle ruiner.
I kirken er der et lille museum med billeder og historier om klosterets storhedstid.
Jan Guillous fiktive karakter - tempelridderen Arn - er født og opvokset i Varnhem, hvor han som barn var i Guds tjeneste på klosteret, og således kunne tilegne sig kundskaber inden for sprog, filosofi og teologi, samt færdigheder i smedninger, sundhedspleje, landbrug, byggeteknik og som stridsmand.
Dagens tur blev (trods vejudsigternes trusler om noget helt andet) gennemført i let skyet og solskinsvejr.
Det var kun på køreturen fra Spikens fiskerleje til Varnhem Klosterkirke, at det regnede - men det gjorde det så til gengæld i så store mængder af vare- og personbiler holdt ind til siden for ikke at ende i en gang aqua-planing.
Aftensmad på Scandic Billingen var kyllingebryst med brasede kartofler, diverse ovnstegte grøntsager, salater m.m. samt kagedessert og kaffe ad libitum.
Personalet havde opdaget gæsternes begejstring for pandekagerne, så der blev ikke løftet så meget som et øjenbryn da gæsterne begejstrede kastede sig over disse.