1994 - Langtur Göteborg til Moss - fjerde del

FOTO:
Så er der dømt frokosttid på en klippe lige i vandkanten.
Klipperne var godt varme til den efterfølgende "lille lur".


TORSDAG DEN 110894

Turen er ved at sætte mærker i evnen til at komme op.

Afsted 0945, ud over et langt, langt stræk over åbent vand, og så ind til Hamborgsund, hvor vi gik en lang tur og var på iscafe.

Videre ud gennem en flot, flot skærgård - nu var klipperne fortrinsvis i en rødlig nuance - frokost på nordspidsen af Veddö, der er naturreservat som så meget andet……… Videre i et langt stræk forbi Grebbestad, og ind til en campingplads, Sandklit, for at få vand.

Da var kl. 1730, så vi kunne egentlig godt holde for dagen, men vi havde stiftet bekendtskab med svenskernes overnatningspriser, så ….. ud igen, og efter ca. ½ time fandt vi stedet.

FOTO: Det var her vi endte med at slå telt op for natten.


Kajakkerne på land, ud at svømme, vaske tøj i saltvand, og så op med teltet. Steffen lige før der kom gang i gryden, Carlo klar med luftmadraspumpen, og så lød det på tørt svensk "Här får ni inte vära, det er et naturreservat, det här"!!!!

Edder og forbandelser, så var det altså lykkedes at finde et sted, hvor vi ikke måtte være.
Nå, modvilligt ned med teltet, pakke kajakken og så ud og lede igen.

Efter yderligere ½ time fandt vi et egnet sted og slog lejr.
Var færdige med at spise kl. 2100, trætte, lidt sure, men ikke helt slået ud. Vi har indtil nu haft rigtig godt vejr, solskin og vind fra nul til frisk.

Midt i dagsbogsskriverierne kom der dælme endnu en svensker - gæt engang, hvad han sagde.
Rigtig gættet. "Dette er et naturreservat ……..".

Han ville bare sige det, ikke jage os væk. En venlig svensker!

FOTO: På vej ind mod campingpladsen i Strömstad.


FREDAG DEN 120894

Så kom vi tidligere op, og afsted 0845, ind gennem en rigtig flot skærgård med masser af træer på øerne lige nord for Haustensund.
Og så var fornøjelsen næsten slut.
2 gange i nærheden af Gatö kom vi ind over lange stræk med kun 20-30 cm vanddybde.

Første gang vendte vi om, anden gang stod vi pinslerne igennem mellem Långholm og Råssöhamn, og kom ind i flot og stor "gård" med høje øer med masser af vegetation.

Vandprovianterede på en campinplads 7-8 km syd for Strömstad, og så videre ind til campingpladsen lige på Strömstads sydlige bygrænse, hvor vi ankom 1300.

Ak og ve!

Den lå "højt på en klippetop", 30-40 meter over vandet.
Yderst på en klippeafsats.

FOTO: Så kom vi på plads oppe på klippetoppen.


Vi blev enige om, at her ville vi holde vores fridag.

Først op med al bagagen fra den ene kajak, så op med kajakken.
Samme måde med den anden kajak.

Telte, vaske tøj og sig selv!! I byen for at spise. Laks m/kartoffelsne og morkelsauce, 2 øl og 2 glas hvidvin, SEK 344. Havnepromenade, hvor vi mødte fynboer på det gode træsejlskib GERDA af Kalundborg.

Og så hjem til kaffen og en STOR WHISKY.