Album til dag 7 - den 130819 - med Hurtigruten
Så er vi nået til sidste havn på den nordgående rute.
ATVerne er klar til indsats med turister, som gerne vil en tur ud i landskabet - eller bare til den russiske grænse.
Sagens kerne er kirken Boris Gleb. Kortet ovenover er geografisk korrekt vendt. På næste billede er det vendt 180° - og der er en nærmere forklaring omkring Boris Gleb.
En lang historie kort: Arealet i den røde cirkel er det areal russerne fik lov til at overtage vest for floden Pasvikelven - som tak og gengæld tilbød russerne så det store område i den blå cirkel øst for floden Pasvikelven som norsk område.
Norsk WIKI om Boris Gleb - KLIK HER
Du må ikke krydse grænsen til Rusland uden tilladelse (fra Vladimir Putin).
Grænsepælene ved Boris Gleb.
Retningslinjer for færdsel og opførsel ved grænsen - på norsk, engelsk og russisk.
Retningslinjer for færdsel og opførsel ved grænsen - på norsk.
Retningslinjer for færdsel og opførsel ved grænsen - på engelsk.
Retningslinjer for færdsel og opførsel ved grænsen - på russisk.
Ikke noget med nogen forkerte bevægelser her. Du er med i "skjult kamera" vil nogen sige.
Naturen er heldigvis fuldstændig ligeglad med om der er en grnse eller ej.
Vores turguide fortæller om Boris Gleb og det endnu større begreb "Pomor Trade". 
Advarselsskilt til den ene side og grænsepælene til den anden side.
Dette er den officielle grænseovergang ved Kirkenes. Pudsigt at man kalder det en "grænseovergang", når det eneste man for enhver pris skal undgå er at prøve at komme gående over grænsen her.
Tror egentlig at Buster kun var på stedet som selskab for den person som havde tevogning på den norske side af grænsen. Men flot det var han.
Der lå en seddel med illustration af størrelsesforholdet mellem Malemut og Husky.
I havnen i Kirkenes lå dette fartøj, MARJATA. Vores turguide på ATV-turen fortalte, at det var det skib russerne frygtede allermest i hele verden. Skibet er spækket med alverdens tænkelige (og også utænkelige) overvågningsudstyr.
WIKI om Marjata - KLIK HER
Så var der igen mindelser om Færøerne og Shetlandsøerne.
Den fugl kan man tilsyneladende ikke slippe for nogen steder - her residerer den på kanten af et ufattelig stort spisekammer.
Masser af ældre, vejrbidte huse - og også adskillige huse i forfald.
Masser af ældre, vejrbidte huse - og også adskillige huse i forfald.
Ingen tvivl om, at Vardø i tidernes morgen har været en endog rigtig stor hvalfangerby. I baggrunden de nyere huse i Vardø.
Vejrbidte bygninger ved vandkanten
Er det sådan havnefronten i Vardø skal se ud - næppe, men måger i hundredevis nyder tilværelsen freden.
Kirketårnet i Vardø hæver sig stolt over kirke og by. Ud over denne kirke, var der også en kirke i forbindelse med Festningsanlægget.
Kønt ser det ikke ud.
Billedet taler for sig selv.
Havde man lyst til det, kunne man følge en af de menige fra Festningsanlægget derud til en hurtig rundtur.
Kokkene havde i Kirkenes fået nye forsyninger af kongekrabber til at servere i a'la carte restauranten.
Kokkene havde i Kirkenes fået nye forsyninger af kongekrabber til at servere i a'la carte restauranten.
Vidste man ikke bedre, kunne dette være Færøerne. Det er det ikke, det er umiddelbart inden vi anløb Båtsfjord.
Vidste man ikke bedre, kunne dette være Færøerne. Det er det ikke, det er umiddelbart inden vi anløb Båtsfjord.
En af de mindre havne vi anløb undervejs.
