1994 - Langtur fra Göteborg til Moss - tredje del

FOTO: Der var flot inde i kanalen mellem Uddevalla og Lysekil.

ONSDAG DEN 100894

Afsted 0830, ud mod Lysekil med vind og bølger let i ryggen.
På en lille ø, lige før kanalen mellem Boknässet og Skaftölandet/Flatön, så vi et telt og 2 havkajakker, og roede ind for at hilse på.
Det var et svensk par, der var på vej sydover.

FOTO: Udsigt over Lysekil.

Efter at have sagt farvel til svenskerne gik vi ind i kanalen, der slyngede sig gennem et flot, flot landskab.

Kanalturen var uovertruffen dejlig. Smal passage, små flade og små høje øer. Simpelthen lige til en rigtig, rigtig god turistbrochure.

Nu hvor vi skriver dette, går snakken på, at vi skulle have taget turen frem og tilbage igen.

Fra Uddevalla og hertil var meget flot, rigtig skærgård, store øer, små øer, og træer på mange af øerne - sådan som man ser det i en turistbrochure.

Og så var vi igen i åbent farvand, og Lysekil kirke rejste sig majestætisk på den højeste klippe i byen.

Frokost i Lysekil, hvor vi gjorde kål på vores benfri sild, og tog hul på svenskernes foretrukne brødpålæg "Kalles Kaviar".

FOTO: Så er vi klar til overnatning.

Så fulgte en rigtig herretur over meget åbent vand til Kungshamn, hvor batterierne skulle genoplades.
Ved Malmöen lige syd for Kungshamn mødte vi en englænder. Han var ude på en rask motionstur rundt Malmöen, men den forkerte vej efter vores plan - så vi hilste bare på. 

FOTO: Inden teltslagningen, var der tid til en kop kaffe.

På dagens sidste stræk kom vi forbi en stor ABBA-fabrik.

På ABBA-fabrikkerne laver man bl.a. "Kalles Kaviar".

Vi roede nu gennem en næsten snorlige kanal, Sotenkanalen, der sluttede ud for Hunnebostrand.

Lige som vi havde fået fyldt vanddunken op og var begyndt at lede efter et egnet sted at overnatte, var der en svensk dame der stak hele bovsprydet ud over rælingen på en stor sejlbåd og henvendt til Steffen nærmest råbte: "Jobber inte du på SAS"???? - og det kunne han ikke rigtig benægte.

Det var en kollega som han flere gange har været i besætning sammen med.

Snak blev der ikke tid til, for pludselig fik vi øje på hvad vi regnede var dagens teltplads, men ak og ve, der var store skallebanker der spærrede vores vej derind. I stedet fandt vi en anden plads på den anden side kanalen - den var lige så god.

Det har - når vi glemmer turen fra Lysekil til Kongshamn - været turens indtil nu bedste dag.