Søndag den 15. august 2021
Dalarhesten og andet trækunst Søndagens program går nordpå gennem Finnbygderne i Dalarna, og dagens overordnede tema er træ og håndværk. Allerede i 1700-tallet begyndte nogle af de mange skovarbejdere i byerne ved Mora at snitte træheste, når de sad hjemme i hytterne om aftenen. Vi besøger også familievirksomheden Wikner, som laver unikke håndlavede møbler og kunsthåndværk i forskellige træsorter fra de omkringliggende skove. Indtjekning og middag på hotellet i Östersund.
Vi stopper ved "Nils Olssons Hemslöjd".
Det udviklede sig og cirka 100 år senere begyndte man også at bemale hestene med et smukt blomstermønster, kaldet kurbits.
Dalarhesten er i dag et verdenskendt sverigessymbol, og hestene tilskæres og dekoreres stadig i hånden.
Designeren Leif Wikner og hans kone Margit har givet passionen for træ og håndværkssnilden videre til deres fire sønner.
Vi kom op og afsted som planlagt - men bare ikke til et sted vi havde regnet med.
Da vi kørte ind i Falun i går sidst på eftermiddagen stod byens store skihopbakke (hvor der sidst blev afholdt VM i skihop og nordiske skidiscipliner i 2015) og knejsede nok så stolt i baggrunden.
Da en nærmere udregning af køretiden fra Falun til Nils Olssons Hemsløjd i Nusnäs viste et mindre tidsoverskud, var guiden og chaufføren enedes om at lægge vejen omkring bemeldte hopbakke på vej ud af Falun.
Godt nok et imponerende bygningsværk (som alle store skihopbakker), hvorfra der var en fantastisk udsigt over byen og de omkringliggende landskaber og søer (og dem var der mange af).
Ved siden af bakken som bærer selve tårnet og tilløbet, samt afløbet, var anlagt adskillige MTB-baner af forskellig sværhedsgrad.
Så selv om der ikke var sne på bakken (eller nogen steder overhovedet) var der dog en livlig aktivitet allerede før kl. 09 en søndag morgen i midten af august.
Foto's:
Når der skal være plads til både en stor hopbakke og en normalbakke et og samme sted kræver det plads. Og det var der masser af her.
Der var Dalarheste overalt i lokalerne hos Niels Olssons Hemsløjd i Nusnäs. Disse var ikke til salg. De var alle modeller for bestillingsarbejder til steder eller begivenheder.
Og så gik turen mod Nils Olssons Hemsløjd, hvor især butikken var åben - og kun en enkelt medarbejder sad og lavede skønhedsreparationer på bemalingen af Dalarheste.
Alle andre arbejdsstationer var ubemandede sådan en søndag formiddag.
Alt på stedet var stillet pædagogisk an, så selv om der ikke var arbejdende folk til stede, fik man alligevel et rigtig godt indtryk af, hvordan produktionen foregik.
Det er stadig her i 2021 100% håndværksarbejde at fremstille en Dalarhest - imponerende (og det er priserne bestemt også !!!)
Herunder en video, hvor vi bevæger os fra forpladsen foran Olssons Hemsløjd, ind gennem væksted og udstilling, og tilbage ud foran og over på den anden side af vejen, hvor en "kyrkbåt" var udstillet under et halvtag.
Foto:
På en stor opslagstavle ved Sandsjön var også dette O-kort med indtegnede interessepunkter.
Vi holdt pausen ved den røde prik nogenlunde midt i kortet.
Bemærk i øvrigt navnene på de omkringliggende toppe og steder - de har stort set alle et finsk / samisk islæt.
Næste planlagte stop var kl. 16 hos trækunstneren og møbelproducenten Wikner i Persåsen - det vil sige, at der rent faktisk ikke var planlagt et sted at spise frokost.
Chauffør og guide havde dog en nødløsning på hånden, så da vi nærmede os frokosttid holdt vi ind på en af de utallige rastepladser.
Det var ellers en dag med vedvarende regn, men lige da vi svingede ind på den idyllisk beliggende rasteplads ved Sandsjön var der ophold i regnvejret.
Herunder en kort video fra vores improviserede "busfrokost" ved Sandsjön.
Først på eftermiddagen holdt vi en kort pause for at de der ønskede det, kunne købe turproviant til togturen i morgen.
Foto:
Det er forunderligt, hvad man kan få frem af en stump stamme i nærheden af et sted, hvorfra en gren udspringer. Kan du se hestene??
Der blev også produceret "traditionelle" møbler, men med lidt alternative udformninger
Vi var fremme ved Wikners i Persåsen ca. 1615.
Det startede med et foredrag af gundlæggeren, som ikke havde fået at vide, at han stod over en flok danskere, og derfor nok ikke helt fattede hvorfor spydigheder og vitser ikke trængte igennem som normalt.
Hans foredrag var rigtig godt og hans passion for træ var ikke til at tage fejl af.
Fortalte bl.a. at han, indtil sønnerne overtog virksomhedens kerneproduktion - fremstilling af unikke møbler af lokale træsorter - havde været den der kælede om detaljer i de fremstillede møbler.
Foto:
Dette er lågen på et skab, hvor hele midterfeltet er 2 stykker papirstynd finerudskæring fra en stamme. Den ene udskæring er spejlvendt, og stykkerne samlet midt i lågeåbningen. Når man belyser midtersektionen fra bagsiden, fremkommer dette troldevæsen.
Efter at sønnerne havde overtaget var han gået på opdagelse i træernes sjæl.
Havde leget med forskellige udtryksformer og var gået fra retlinet og eksakt til kunstnerisk og spirituel for at finde finurligheder og træets sjæl.
FOTO:
Et par bordlamper med skærme af tyndt udskåret spån fra en rod, og derefter dekoreret en smule.
Og så kunne der selvfølgelig købes kunst i lange baner - eller måske et nyt møblement til spisestuen?
Vi kom noget forsinket fra Persåsen, da den nok så velkendte Inge ikke havde fattet at der altså kun var planlagt en times ophold inklusive foredrag, gennemgang af galleri og værksted, samt besøg i butikken.
Vi forlod Persåsen hen ad kl. 1740 - så kan du selv regne ud, hvor meget forsinket vi var da vi forlod stedet.
Fremme ved Clarion Hotel Grand i Östersund kl. 1845 - og klar til at få serveret aftensmaden kl. 1900.
