Sønderjylland 2011 - femte del


FOTOs herover:

Farvestrålende fisk i et af saltvandsakvarierne på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
En historisk redningsbåd på Fiskeri- og Søfartsmuseet - bemærk redningsvestene, som hænger ned fra en bjælke (de var næppe blevet CE-godkendt i dag).


I dag blev der aflagt besøg på "Fiskeri-og Søfartsmuseet" i Esbjerg og igen ved Kammerslusen uden for Ribe.

Fiskeri- og Søfartsmuseet er et museum i Esbjerg, der beskæftiger sig med fiskeri og søfart. Museet har udstillinger om begge emner, samt et saltvandsakvarium og et sælarium.

Museumsdelen var meget interessant og oplysende - saltvandsakvarium og sælarie fascinerende og sjovt.

Museet ligger i Esbjerg-forstaden Sædding, hvor også kæmpeskulturen "Mennesket ved havet" er placeret (de der 4 stk. 9 meter høje, hvide personer, som sidder og kigger ud over havet).
Det er kun Sædding Strandvej som adskiller museet og skulpturerne.

Der er arbejdende værksteder overalt på museumsarealet


FOTOs herover:

Et af de mange arbejdende værksteder på museets grund.
Kig fra museet, tværs over Sædding Strandvej, ind i ryggen på kæmpeskulpturerne.


Efter museumsbesøg og frokost kørte vi igen ned til Kammerslusen ved Ribe å's udløb i Vadehavet.

Vi have kajakkerne med os, så Laurie og Tenna roede en tur ind ad Ribe å - helt ind til byen - og tilbage til Kammerslusen igen.

Kammerslusen er et tidssvarende byggeri, hvor der lige inden for slusen og digerne er et traktørsted på den sydlige side af åen, og et fritishusområde helt ned til åen på den nordlige side.

Carlo gik på fotoopdagelse i nærområdet, især over mellem de små fritidshuse,som ligger langs åens nordlige side.
Fik fortalt, at kun beboere i Ribe kommune kunne eje et sådant fritidshus - og der var venteliste for at komme i betragtning, såfremt nogen ville afhænde.

Efter Carlos fototur fandt Inge og Carlo en bådbygger, som faldbød en gammel "Limfjord" enerkajak fra Kajakbyggeriet Struer - han var bare ikke klar over at det var en "Limfjord", hvilket han så fik at vide!


FOTOs herover:

Traktørstedet lige inden for digerne og Kammerslusen havde fornemt besøg af et flot gammelt træskib.
Herfra er det et kig ind mod Ribe. Fritidshusbebyggelsen til venstre og alle de "parkerede" både langs bredden til højre.


FOTO herunder:
Bådene ligger tæt langs åens sydbred.