Historien om SASKO - anden del

FOTO: Jeg har altid snuden i et eller andet

NU har jeg det rigtig godt igen.

Jeg har nu boet i Silkeborg i 3 uger.

Jeg lærer hele tiden nye ting og har på fornemmelsen, at der er flere ting jeg også skal lære.

I mandags var en FORFÆRDELIG dag. Det startede med den sædvanlige morgenluftetur. Vi gik helt om til dyrlægen, hvor vi ventede på Inge, og da hun var kommet, gik vi ind for at hilse på de flinke piger jeg tidligere har mødt. Der var også et par mænd på stedet, og den ene var helt vild efter at give mig nogle BITTESMÅ godbidder, bare for at få mig til at stå rolig på det stålbord, jeg var kommet op på. Han forklarede, at jeg havde stafylokok-eksem, det var derfor jeg havde krattet og gnuffet mig selv så meget. Så stak han en sprøjte i mig - JEG HYLEDE NÆSTEN IKKE.

Kort efter kom han med en anden sprøjte, og også den stak han i mig - da må jeg indrømme, at jeg hylede. Da han hev sprøjten ud, fossede det med blod fra min hals (han havde ramt et halskar da han skød en chip i mig).

Inden vi forlod stedet fik jeg at vide, at jeg skulle til kontrol om 14 dage, og så blev jeg ellers placeret på vægten, som stoppede ved 37 kg.

Nåh-Ja. Inge mener, at jeg er for tynd, Far at jeg nok vejer 1-2 kg for meget, og dyrlægen gav Far ret - så nu siger Inge ikke noget om min vægt mere.

Her i Silkeborg går det rigtig godt, håber også at alle andre har det godt.

FOTO: Jeg holder meget af det der med at stikke snuden i alt muligt

16. januar 2008
Jeg har nu boet i Silkeborg i 2 måneder, og har det rigtig godt.

Der er sket mange ting i løbet af de sidste 5-6 uger.
Først kom nogen som hedder Preben, Henrik og Michael, og slog sig ned her i huset. Et par dage efter kom Tenna hjem, et grantræ blev slæbt ind i stuen og dænget til med tingel-tangel og starinlys, og så kom både Per, Lissa, Poul Erik og Rita.
Det var godt nok mange at holde styr på på én gang. Da de alle havde spist og der var vasket op, blev stearinlysene tændt og al anden belysning slukket, og jeg blev bedt om at gå ud i gangen. Så tog de alle hinanden i hånden og gik/løb rundt om grantræet medens de sagde mærkelige, pibende lyde. Jeg var kun interesseret en enkelt gang, men blev bedt om at gå ud i gangen igen. Nåh-ja, skulle det være på den måde, så kunne jeg lige så godt forsvinde helt – så jeg gik hen til yderdøren og lagde mig (så kunne jeg heller ikke se da de tog den sidste løbetur rundt om træet).
Bagefter fik jeg lov til at komme i stuen igen; de flåede alle rundt i papir omkring papkasser.

I dagene derefter var der en masse uro uden for. Nogen skød med raketter, og nogen brændte batterier og heksehyl af. Jeg er ikke så stolt når de gør det, men dog ikke bange.

Så var jeg til kontrol hos dyrlægen (nu havde han nogle hundekiks, der var lidt større) og blev erklæret rask med hensyn til eksemen. Dyrlægen befamlede mig, og sagde, at jeg manglede en kugle, og at han ikke kunne mærke, at den anden skulle være på vej på plads. Det ”problem” ville han dog først gøre noget ved om ca. ½ år.

FOTO: På luftetur med Tenna og fotografen

For 1½ uge siden blev far stikstosset.

Ikke på mig, men på en eller anden inde på nettet, som ikke havde svaret ham tilbage. Far hamrede løs i tastaturet et stykke tid, og dagen efter ringede han til én som hed Henning. Jeg kunne forstå, at de snakkede om mig og min opdragelse. Dagen efter igen blev far ringet op, og så var han igen i rigtig godt humør.

I søndags gik vi normal morgenluftetur, men jeg fik kun halvdelen af min normale morgenmad.

Så gik far i kælderen, hentede sine støvler og fylde en jakkelomme op med resten af min morgenmad.

Så gik vi igen, men kun ud til bilen – DEN HAR JEG NU LÆRT AT SPRINGE OP I – og så kørte vi ud til et sted nord for byen, hvor der var en masse andre hunde.

Så gik vi ud over en stor, stor græsmark og samledes om én som hedder Ingrid. Hun beordrede os hunde til at gå en præsentationstur forbi hinanden, så jeg fik hilst på de andre 10 hunde på lydighedsholdet. Så gik vi frem og tilbage, og pludselig stak far af medens Ingrid stod og holdt mig. Da hun slap mig, kunne jeg godt nok finde ham far i en vis fart. Så fortsatte vi med at gå frem og tilbage, sidde ned, kigge op når vores navn blev nævnt – og hver gang jeg havde gjort noget rigtigt, fik jeg noget af den morgenmad jeg blev snydt for tidligere på dagen.

Til sidt fik vi hunde lov til at lege lidt med hinanden – delt op i 2 hold efter størrelse. Efter ca. 5 minutter syntes jeg, at der var en sød lille dame, der lige skulle sættes lidt på plads, så hende nedlagde jeg (hun peb og strittede med alle fire ben) – det brød far sig ikke om, så jeg blev sat i snor igen.

Far er nu begyndt at være væk halvdelen af dagen – men jeg passer på huset, og lægger mig garanteret ikke til at sove før han er hjemme igen.

Vi snakkes!

Tredje og sidste del af SASKOs historie finder du her