2001 Fyn Rundt - fjerde del
FOTO: Guldkysten i Kerteminde.
Torsdag 230801
Op 0740.
Morgenmad på terrassen med udsigt til ”guldkysten”.
Godt mør fra i går, så jeg tog den lidt med ro fra morgenstunden.
FOTO: Fyns Hoved om bagbord (i dårlig belysning).
Fik en snak med roklubbens faste rengøringspersonale, et ægtepar på over 70 (begge morgenroere, selvfølgelig) over endnu en kop kaffe inden jeg drog af sted.
3 timer og 5 minutters effektiv roning fra Kerteminde rundede jeg Fyns Hoved.
Det var i selskab med marsvin og hornfisk i stimer.
27,5 km på 3.05 på en dag, hvor ”maskinen” føltes lidt rusten SLET IKKE TOSSET!
FOTO: Fandt efter lang tids søgen et egnet sted til teltet ud for Hasmark; da havde uret passeret 1900.
Vejret i Kerteminde bugt var ret blæsende, men så snart jeg forlod bugten blev det nærmest vindstille.
På vestsiden af Fyns Hoved blæste det igen en del – modvind – og jo nærmere jeg kom Skoven og Gabet (indsejlingen til Odense Fjord), vendte vinden gradvis fra syd til nordvest.
Ved Skoven var jeg i kontakt med en gruppe, som overnattede i hytter på stedet.
Lederen tilbød mig husly.
Jeg var stædig, ville videre for at kunne klare den resterende del af turen til Middelfart i "et hug".
Jeg fortsatte, og fandt efter lang tids søgen en egnet plads til teltet ud for Hasmark.