Tirsdag den 26. november
Afsted til tiden.
Første stop med kun 10 minutter til rådighed, var stedet, hvor vi i går var ved at drukne i regn; for foden af Pamukkale.
Vejret var bedre, ikke perfekt da det stadig ikke var blevet helt lyst, men tiden alt for knap. Der var ikke nogen som kom ud at gå timelang tur for at få det rigtige indtryk af, hvad Pamukkale egentlig er.
Billedet herover er sammensat til "panorama" af 5 billeder.
Det viste sig iøvrigt også, at publikum i dag kun har stærkt begrænset adgang til Pamukkale når de kommer til stedet i bus.
Ingen busser må længere køre ind i området til de mest spændende steder.
Der er kun mulighed for at få billeder ved kanten af en enkelt sø, så de billeder man hjemmefra har kigget på fra Google Earth, -Maps og -Photos - og mange andre turistsites.
Meget af denne "begrænsethed" skyldes, at Pamukkale i dag er optaget som en UNESCO World Herritage Site, se deres oversigt her.
Dagens næste stop var ved en "tæppefabrik".
På stedet uddannede man 2 slags væversker:
væversker som kunne studere videre og opnå en doktorgrad i vævning og knytning af ægte tyrkiske tæpper.
væversker som gennemgik et kortere undervisningsforløb på "fabrikken" og derefter sad hjemme og vævede fabrikkens råvarer.
Størstedelen af firmaets salgsmateriale blev leveret af de "korttidsuddannede væversker".
FOTOs herover:
"Gammelmor" demonstrerer spinding.
Kokoner i varmt vandbad, klar til at få trukket trådene ud til garn.
Fabrikken havde et større "tourist-setup".
Først kom man ind i en sal, hvor 4 kvinder sad og vævede på hver sin måde.
Derefter til et mindre lokale, hvor teknikken omkring det at frigøre silketråde fra kokonerne blev demonstreret, for til sidst at slutte af med en regulær gang salgsagitation, hvor et utal af forskellige tæpper blev vist frem med det ene formål, at en eller flere af turisterne købte straks.
Et par af deltagerne i vores bus kunne forhåbentlig se frem til at få UPS-leverance kort tid efter at de var kommet hjem!
FOTOs herover:
Panoramakig fra pladsen foran "tæppefabrikken".
Man skilter skam med vores turs højeste punkt.
Efter en gang frokost passerede vi over turens højeste punkt på 1.550 meter.
Herefter endnu et "toilet-stop", og så var vi allerede ved 1530-tiden fremme ved vores overnatning Ring Beach Hotel lidt vest for Antalya.
Igen i morgen skal vi afsted som første bus kl. 0700.
De af os, som pr. natur er B-mennesker, bliver tvunget over i "A-menneske-mode"!!
