3/5 rundt om Sjælland i august 2005 - del 7

24. august 2005

FOTO: Sådan så det ud, der hvor jeg startede fra i morges.

Sidder nu på tagterrassen i Vordingborg Ro- og Kajakklub i strålende solskin med en brise fra vest og kigger ud over vandet til det idylliske Smålandsfarvand og Farøbroerne.
Kom godt nok af sted til "normal" tid til morgen, og havde helt perfekt kryds til Viemose skov lige nord for Kalvehave, og derfra syd om Langø til Stammenakke ved Stensby skov, hvor jeg mødte en fyr på dagstur i sin mere end 20 år gamle havkajak af ubestemmelig norsk oprindelse.

FOTO: Et par fritidsfiskeres fristed på østsiden af Viemose skov - kan også bruges af kajakroer til en kort pause.

Man kunne knap se hvad der var for eller agter på kajakken - og lappet lidt hist og pist var den også.

Det mest fantastiske ved kajakken var dækslerne til de 2 lastrum. De var af gummi og fra Valley Kayaks - lidt vejrbidte i udvendig overflade, men indeni så gode og smidige som nye.

Fortsatte til Vordingborg Ro- og Kajakklub i regnbyger og tiltagende vestlig vind, og havde inden ankomst til Vordingborg besluttet at holde resten af dagen fri.

FOTO: I forgrunden Farø-broen, bagved ses Storestrømsbroen.

Og så gjort - jeg holdt resten af dagen fri!

Solen skinnede hele eftermiddagen, så det var et ideelt stop til at få tørret telt (var dyngvådt, da det blev taget ned om morgenen) og tøj, og så købe lidt ind og få verdens største softice til kr. 20.

I aften er her klubaften og afslutning på kajakkursus, så det bliver nok lidt sent inden jeg kommer til at sove.

Regnskabet "siger" små 300 km til nu på 6 dage (5½ dag for at være nøjeregnende). Der resterer altså godt 200 km, og der er 6 dage til rådighed - slet ikke værst.

Om gæstfrihed generelt i klubberne

Overalt, hvor man som fremmed kajakroer kommer roende til en ro- eller kajakklub er een ting sikkert - og du behøver stort set aldrig spørge; du er garanteret et bad, fri adgang til køkkenet og fast tag over hovedet den kommende nat.

Det er dyder, som stammer fra langt tilbage i tiden; dyder man stadig holder fast ved.

Jeg ved også, at "reglen" er gældende i Silkeborg (oplevet via de 6 år Inge var formand for Silkeborg Kajakklub - da var der ikke nogen der ringede forgæves for at få et fast tag over hovedet for en nat eller to).