Så skete det igen !!

Fredag den 1. april 2022 blev Carlo vækket noget tidligere end normalt af Inge.

Hun sagde, at hun ikke kunne se som hun havde kunnet siden hjerneblødningen i december 2017.

Forklarede, at hun var oppe ca. 06 for at tisse - og da fejlede hun intet,

Da hun kl. 07 stod op på vækkeurets kalden havde hun dundrende hovedpine i højre side af hovedet, og synet var total sløret.
Hun havde lavet kaffe "på errindringen" om hvor meget det vand der skulle i tanken på kaffemaskinen normalt vejede - og havde derudover ikke kunnet foretage sig noget.

Hun var overbevist om, at hun havde fået en ny hjerneblødning, og ville ringe til vagtlægen - men kunne ikke se telefonen, og slet ikke tastaturet (selv om det er en DORO-model med ekstra store taster).

Carlo fik gjort morgenmaden færdig og ringet op til vagtlægen, som Inge efterfølgende tog samtalen med på medhør.

2 minutter efter at der var lagt på, kunne vi høre en ambulance nærme sig under udrykning - og ja, den var god nok; den stoppede her hos os.

En vagtlæge og en Falck-behandler gik i gang med en undersøgelse, og kort efter kørte de afsted mod akutmodtagelsen på Regionshospitalet i Viborg med Inge ombord.

Efter undersøgelse og CT-scanning i Viborg blev det bekræftet, at Inge havde fået en hjerneblødning.
Hun blev overført til Supersygehuset Gødstrup for yderligere undersøgelser og observation.
MR-scanning foretaget. Den bekræftede ovenstående.

Fik besøg lørdag den 2. april på Gødstrup.

Hovedpinen var medicineret væk, men synet stadig slemt medtaget. Kunne ikke se noget tydeligt, hverken tæt på eller langt væk.
Ville gerne ud at gå en tur med hank i Carlo.

Fortalte, at hun var blevet tilset af både en læge, en fysioterapeut og en ergoterapeut, og at dommen var, at hun skulle forblive på Gødstrup mindst til mandag.

- - - -

Lørdag aften fik Carlo kigget lidt nærmere på de dokumenter der forelå til en bestilt ferietur med bus med Riis Rejser, hvor vi i perioden fra den 15. til den 24. maj skulle til Det Sydlige England:

Det sydlige England er en guldgrube af oplevelser fro den rejsende.
Vi finder spor af mindesmærker, der vidner om flere tusinde års historie og kultur.
Vi kommer omkring mange af de store seværdigheder, lige fra de gamle kelteres Stonehenge til romernes Bath og enorme middelalderkatedraler.
Vi møder den engelske kultur og natur på tætteste hold.
Rejsen byder på naturoplevelser i særklasse med hvide sandstrande og forrevne klippekyster, bløde dalstrøg og barske heder.
På hele rundrejsen bor vi på gode turistklassehoteller, hvor alle værelser har eget bad og toilet, og hvor der serveres god morgenmad og 3-retters middag eller middagsbuffet.

  • Det milde, sydengelske klima
  • Flådehavnen i Portsmouth
  • Stonehenge
  • Buckfast Abbey
  • Dartmoor og Lands End
  • Romerbyen Bath
  • Windsor Castle


Dag 1 og 2

Udrejse-Via Padborg til vores overnatningshotel i Ruhr-distriktet.

Naturligvis bliver der holdt passende pauser undervejs.

Straks efter morgenmaden fortsætter turen.

Vi kører til Calais i Frankrig, hvorfra vi krydser Kanalen med Eurotunnel eller færge til Folkestone.

Herfra til vores hotel omkring Bournemouth.

Når værelserne er fordelt, spiser vi aftensmad sammen.

Dag 3

En af Englands vigtigste flådebyer var tidligere Portsmouth.

Vi besøger den del af havnen, der er indrettet til flådemuseum, og samlingen her tæller bl.a. søhelten Lord Nelsons berømte engelske krigsskib H.M.S. Victory.

Besøget sluttes af med en interessant havnerundfart.
Billet skal reserveres ved rejsebestilling.

Dag 4

Salisbury og Stonehenge.

Første stop på denne dags udflugt er byen Salisbury med sin imponerende katedral, som vi naturligvis skal besøge.
Desuden bliver der tid på egen hånd til at opleve byen, der også er et interessant bekendtskab.

Få kilometer uden for Salisbury besøger vi et af Europas mest berømte, historiske monumenter, Stonehenge, fra omkring 3000 år f. Kr.
Den endelige forklaring på dette mystiske monument har man aldrig helt fundet.
Besøget i Stonehenge skal bestilles sammen med rejsen

Dag 5

Dartmoor National Park og Cornwall.

Vi begiver os vestover mod Cornwall.

Turen går gennem det smukke Wessex, hvor bølgende, grønne bakker, små romantiske landsbyer og charmerende kyststrækninger kendetegner landskabet.

Via Exeter kører vi rundt om det betagende og afsides beliggende Cornwall-landskab, hvor Dartmoor er det navnkundigste. ”The Hound of the Baskervilles”, gribbene og de vilde ponyer har været med til at gøre egnen kendt.

I Buckfast er det, foruden de særprægede huse, især Buckfast Abbey, der er besøgsværdig.

Vi får tid til det hele, inden vi kører til vores hotel i Cornwall området.
Vi bor to nætter i dette område.

Dag 6

Denne dag tager os ud til et af turens højdepunkter, Lands End, Englands vestligste punkt.

Køreturen ud til tangens yderste punkt viser landskaber med hedearealer og vindblæste klipper.

Lige før Lands End holder vi en pause i Penzance, hvis klima er så mildt, at både palmer og subtropiske planter trives her.

Endelig når vi enden på det britiske fastland, hvor bølgerne slår ind mod de store klipper, og udsigten – ja den er helt ubeskrivelig.

Vi er tilbage på hotellet hen på eftermiddagen.

Dag 7

Cornwall - Cheddar - Bath

Vi forlader Cornwall for denne gang og begiver os mod nye, spændende steder.

Vi når en køretur igennem - og et kort stop ved - Cheddar Gorge, hvor vi skal se den 5 km lange kløft, der skærer sig ned gennem landskabet.

På turen kommer vi til Bath, der på grund af sine varme kilder er grundlagt som kurby af romerne i det 1. årh.
Bath er en af Englands smukkeste byer med sine nærmest endeløse gader og huse opført i streng georgiansk 1700-tals arkitektur.
I denne periode var Bath et af det engelske aristokratis foretrukne steder, hvor der blev levet et sorgløst og udsvævende liv.

Vi koncentrerer os primært om at se de gamle, romerske bade, der blev udgravet i 1870’erne, inden vi kører videre til vores hotel omkring Bristol og Swindon.

Dag 8

Windsor Castle – Kent

Windsor Castle er verdens ældste, beboede kongeslot, og der er mulighed for at komme med på rundtur i det prægtige slot.
Besøget inkluderer også et besøg i Queen Mary’s Dolls’ House, verdens mest berømte dukkehus.
Besøget i Windsor skal bestilles sammen med rejsen.

Når vi er færdige ved Windsor, kører vi til vores overnatningshotel syd for London.

Dag 9 og 10

Gennem Kent til Kanalen og videre til Ruhr-distriktet og Danmark

Efter morgenmaden begynder vi hjemrejsen ad samme rute som udrejsen.
Igen over Kanalen med Eurotunnel eller færge til Calais og mod overnatning i Ruhr-distriktet.

Herfra tilbage mod Danmark og vores udgangspunkter.

Derefter fat i en kalender for at tælle dage - og så fat i tastaturet for at meddele Riis Rejser at vores booking desværre måtte annulleres.
Rejsebestemmelserne sagde, at ved annullering indtil 42 dage før planlagt afgang kunne det indbetalt beløb (minus 20%) tilbagebetales.

Tælleoperationen i kalenderen gav et resultat på 43 dage til afgang, så det var i sidste øjeblik turen blev annulleret.
80% af rejsens totalpris er modtaget retur fra Riis Rejser.
De resterende 20% er refunderet via vores helårsrejseforsikring.

Den bestilte pension til Samson blev ligeledes annulleret.

- - - -

Mandag den 4. april skulle laves en kontrolscanning, og derefter skulle hun formentlig overføres retur til Regionshospitalet i Viborg - det var i hvert fald meldingen fra Inge om morgenen.
Hun fortalte også, at synet så nogenlunde var kommet retur til niveauet ugen forinden - så der var håb forude.

Ringede igen ved 18-tiden og fortalte, at hun var blevet MR-scannet ved middagstid - men siden da var intet sket.

Tirsdag den 5. april ringede Inge hjem ved 16-tiden. Hun havde langt om længe fået talt med en læge, som kunne fortælle, at man ikke kunne finde noget unormalt ved MR-scanningen i går.
Hun blev herefter CT-scannet, først helt normalt og umiddelbart efter med kontrastvæske.
Heller ikke disse scanninger viste noget unormalt.

Man ønskede dog fortsat at have hende under observation og blodtryksmålinger et døgns tid.

Onsdag den 6. april ved 13-tiden landede Inge igen på matriklen i Silkeborg - glad for at være sluppet forholdsvis billigt fra hjerneblødningen.

Nu forestår diverse kontroller ved egen læge, på vores lokale "lille hospital" og en øjenlæge.