Historien om SASKO - første del

FOTO: "Den nye plænekommandør" kalder de mig - ved ikke hvorfor

Jeg er en shæferhund, hedder ifølge papirerne "Rørbæk's Sinatra" og er født den 5. april 2007.

Da så langt et navn kan være svært høre mellem "de to-benedes" anden snak, har jeg fået kaldenavnet SASKO.
Jeg startede min tilværelse uden min biologiske mor hos en familie i Ansager ved Varde, men da de fik det barn, de ventede sig da jeg kom dertil, viste det sig desværre, at der var et eller andet galt.

Efter diverse undersøgelser faldt dommen: Det er Sasko (og en anden hund i husstanden), at barnet ikke kan tåle, idet barnet har astma.

Hvad min "far" egentlig foretog sig ved jeg ikke, men pludselig en dag da jeg var godt 7 måneder gammel, kom en fremmed mand midt på formiddagen.

Da han havde været der godt en time og de to-benede havde snakket rigitg meget medens jeg lå og slappede af i stuen, skulle han afsted igen.

Men det var ikke som andre gange, hvor der havde været besøg.

Min "mor" kom med min madsæk, madskål og liggepude, og "far" kom med min snor. Der var noget, som var helt unormalt.

FOTO: Næh - hov, hov - det var dig der hentede mig, så nu skal du ikke stikke af fra mig

Jeg fik lov at komme med udenfor, og var lige en tur i haven da manden kaldte på mig.

"Op i bilen" sagde han. Den forstod jeg ikke.

"Far" forklarede et eller andet, og så blev mine forpoter placeret oppe i bagagerummet på bilen, og derefter blev resten af lille mig løftet op i bilen.

Så blev der lukket, bilen startet og så kørte manden og jeg i lang, lang tid indtil vi standsede inde i en skov. Her gik vi en tur, og jeg oplevede mange dufte, som jeg aldrig har oplevet før.

Så kørte vi igen, og ikke ret lang tid efter holdt vi stille ved et hus i en fremmed by. Her kom jeg med indenfor, fik noget vand at drikke (jeg var godt nok også tørstig).

Senere på eftermiddagen var vi ude at gå en tur. Hold da op, hvor er der mange fremmede dufte her - spændende.

Nu napper jeg lige en eftermiddagslur medens manden tæsker rundt i et pc-tastatur.

Dagen derpå.

Jeg har allerede fundet mig rigtig godt til rette her i Silkeborg.

Det er nogle omgængelige mennesker jeg er havnet blandt - og så kommer der hele tiden nye mennesker og skal hilse på mig.

Jeg får også gået nogle pænt lange lufteture - og tænk, i går aftes blev jeg luftet helt uden snor; det var vildt.

FOTO: Flot fyr - ikke ??

Den første uge i mit nye hjem er nu gået.

Det har godt nok været en hård tørn.

Jeg er blevet beskåret med 50% i min mad, da min nye far mente, at 1 kg tørfoder om dagen var for meget. Jeg får nu ca. 550 gram om dagen, hvilket svarer til den foderanvisning der er på mit nye (velsmagende) foder.

Min far har nogle mærkelige tilbøjeligheder - lader mig være alene hjemme en gang imellem (og så siger man, at vi skal være "en stor, lykkelig familie").

I onsdags var min far væk hele formiddagen, og jeg kedede mig. Jeg fandt en sko og en træsko som jeg hyggede mig lidt med. De blev bare stillet på plads igen da han kom hjem - uden at han overhovedet sagde noget ondt.

I dag har jeg oplevet forfærdelig mange nye ting.

Fra morgenen gik vi en tur, og pludselig var vi et sted, hvor der var andre hunde og katte. Jeg blev placeret på en stor vægt, som stoppede ved 33,5 kg. Herefter var der nogle flinke piger, som nussede rundt med mine ører og strøg hen over min nakke og mit bryst med en eller anden tingest. De sagde, at jeg havde en uaflæselig tatovering i højre øre, og ikke var "chippet" - hvad det så end betyder. Far sagde, at han ville komme tilbage for at få mig chippet så snart han havde fået papirerne fra Dansk Hunderiegister.

Så fortsatte vi ellers ad en vej, som blev til en gade, hvor der gik en masse mennesker, og gik en tur ind i en stor bygning for at hilse på en masse mennesker jeg ikke kendte - alle mændene var klædt i sorte bukser og lyseblå skjorte, og et par stykker af mændene lugtede af mine fætre.

Herefter gik vi hjem - og hold da op, hvor var jeg træt da vi kom hjem.

Her til aften fik jeg så ondt i maven, at jeg blev nødt til at brække mig (da kom de stumper af fars træsko frem, som jeg havde tygget i mig i onsdags).

Historien om SASKO fortsætter her.