Inge har den 18. december 2017 fået en mindre hjerneblødning, og blev indlagt på Regionshospitalet i Holstebro samme aften.
I noget materiale som Carlo har fået udleveret, udgivet af foreningen "Hjernesagen", er en masse vejledning og gode råd.
Det er ikke kun "den ramte" som bliver ramt - også de pårørende
Og så gives der bl.a. dette Råd:
"Før dagbog":
Det kan være svært at huske alle de informationer, man får, når man selv er påvirket af den alvorlige situation. For nogle kan det være godt at skrive dagbog over vigtige informationer og hændelser i den første tid. At skrive ned hjælper hukommelsen, men kan også hjælpe dig med at udtrykke dine tanker og følelser."
. . og det er så det jeg har tænkt mig at gøre her - altså føre den pårørendes dagbog om "den ramte".
Al den tekst, som står på lyseblå baggrund, er den tekst Carlo har lagt på sin FB-profil.
Mandag den 18. december 2017
Ca. 1610 ringede Inge hjem for at bede om at blive afhentet fra arbejde.
Hun mente at have migræne med svære synsforstyrrelser, dundrende hovedpine og en total mangel på varme i kroppen.
Ca. 15 minutter senere - efter endnu et par telefonopringninger - stod det klart, at Inge's arbejdskollega, Karen, ville køre hende hjem.
Da Inge kom hjem lidt efter 17 gik hun direkte i seng med besked om at hun ville vækkes lidt før kl. 20, så hun kunne se Tinkas Juleeventyr på TV2.
Lidt før kl. 20 kom hun selv på højkant, og gik på badeværelset.
Jeg kunne høre, at hun havde orienteringsbesvær - ramlede ind i ting hun normalt ikke ramler ind i.
Retur fra badeværelset gik hun igen direkte i seng.
Spurgte til, om hun ikke skulle se Tinkas Juleeventyr, og så iøvrigt til hendes velbefindende.
Hun skulle bestemt ikke se TV, havde stadig synsforstyrrelser (var ramlet ind alt tænkeligt på vej til og fra badeværelset), havde stadig en dundrende hovedpine og kunne ikke få varmen trods det at hun var gået i seng, stadig med det meste af tøjet på.
Det brød jeg mig ikke om at høre, så jeg foreslog, at jeg kontaktede lægevagten.
Kom hurtigt igennem til lægevagten og fik forklaret symptomerne.
På spørgsmålet om jeg var i stand til at køre hende til vagtlægen på Regionshospitalet i Silkeborg, var svaret selvfølgelig "ja".
Hun blev hurtigt kaldt ind til undersøgelse og udspørgen.
Viste sig, at hun havde manglende / stærkt sløret og nedsat syn til højre side på begge øjn, samt voldsomt forhøjet blodtryk.
Den visiterende læge, Bruno Kæmsgaard, kontaktede både Regionens vagtlæge inden for øjensygdomme og neurologi, og hos sidstnævnte var meldingen klar: Hun skal overføres til Regionshospitalet i Holstebro hurtigst muligt.
Ambulancen blev bestilt, og mindre end 5 minutter senere stod 2 reddere klar med en båre.
Inge havde stort besvær ud af at få sin jakke på inden hun lagde sig på båren, men det lykkedes.
Carlo fik at vide, at der ikke rigtig var nogen ide i, at han tog med. Skulle hellere tage hjem og afvente tefonopkald fra Holstebro, frem for at gå rastløs omkring på et hospital.
Da Carlo kom ud til P-pladsen for at tage bilen hjem, kom ambulancen op af slidsken og kørte frem til Århusvej, hvor udrykningsblinkene blev tændt inden den svingede til venstre, retning mod motorvejen.
Ca. kl. 0015 ringede telefonen.
Det var fra Holstebro, som kunne fortælle, at Inge nu var hjernscannet, og der var konstateret en mindre hjerneblødning.
Hun var nu indlagt på afdeling N1, stue 810-2.
Kontakt senere på dagen aftalt.
Tirsdag den 19. december 2017
Inge's telefon meldte ved 0830 tiden om en modtaget SMS fra hendes nærmeste foresatte (Vibeke) hos West Pharmaceuticals i Horsens.
Carlo besvarede SMSen med faktaoplysninger, og talte senere på dagen med Vibeke et par gange.
Carlo's bror, Per, blev involveret, da der jo stod en Peugeot 308 st.car. på P-pladsen hos West Pharmaceuticals - den bil Inge egentlig skulle være kørt hjem i.
Med Per's og Vibeke's velvillige medvirken blev bilen hentet ved 20-tiden om aftenen.
Der havde i løbet af dagen været kontakt til Regionshospitalet i Holstebro - og Inge - og det stod klart, at det ikke nyttede ret meget at køre til Holstebro, dertil var Inge for "smadret" og træt.
Carlo opdaterede ca. kl. 17 sin FB-profil med følgende:
Det bliver jul om lidt.
Normalt er det med familien samlet - det kommer så ikke til at ske her i år.
Inge blev i går aftes kørt babu-babu til Holstebro og indlagt på Neurologisk afdeling.
Hun blev kørt hjem fra arbejde af en kollega.
Havde svære synsforstyrrelser til højre, dundrende hovedpine og en total mangel på varme i kroppen.
Ved visitation i Silkeborg konstateret voldsomt forhøjet blodtryk 190 / 95.
Efter symptomer og undersøgelse, telefonisk kontakt til neurologisk afdeling, der bad om at få hende overført ASAP med ambulance.
Efter hjernescanning i Holstebro konstateret en mindre hjerneblødning.
Hun er nu indlagt, sover det meste af tiden og har stadig ondt i hovedet.
Skal angiveligt være indlagt den næste uges tid.
Julen skal nok komme alligevel.
Opdateringen resulterede i 41 kommentarer med øsnket om god bedring.
Onsdag den 20. december 2017
Carlo var en tur i Holstebro først på eftermiddagen.
Der var ikke nogen Inge på stue 810-2.
Hun var blevet flyttet til stue 809-2, hvor der var 4 sengepladser. Stuen var meget mørk med forhæng trukket rundt om hver enkelt sengeplads.
Inge var stadig ikke helt sig selv. Hun frøs dog ikke så meget mere.
Man forsøgte at medicinere hovedpine og blodtryk med varierende held. Hovedpinen kom igen ind imellem.
Medicineringen mod det forhøjede blodtryk var indtil videre uden resultat, tværtimod fristes man til at sige.
Inge fik kvalme og opkastninger af medicinen (og kastede da også noget lyseblåt vandigt op medens Carlo var der).
Hun har nu fået svært ved at sætte ord sammen, samt finde ordet for ting, som hun i tankerne har formuleret.
Inge fik læst navnene op på alle de personer, som havde ønsket hende god bedring via Carlo's Facebook-profil.
Det imponerede hende helt synligt.
Inge fik sin telefon, som Carlo satte til lydløs (det normale ringesignal ville flå alle på stuen ud af fjerene - så hysterisk er den kykkeliky) !!
Carlo opdaterede ca. kl. 18 sin FB-profil med følgende:
Har lige været i Holstebro.
Inge har nu fået kropsvarmen igen - men det er vel også det eneste 100% positive.
Hun har stadig synsforstyrrelse, dog ikke så meget som i mandags, hun har stadig ondt i hovedet så snart den smertestillende medicins virkning fortager sig og blodtrykket kæmper både hun og lægerne med.
Hun medicineres for blodtrykket, med kvalme og opkastninger til følge.
En enkelt, ikke uvæsentlig, ting er, at hun har fået svært ved at sætte ord på nogle ting (ikke huske), sætte ordene korrekt sammen (sprogkoordination).
Tidshorisonten på hospitalet er indtil 14 dage.
Hvad der herefter skal ske ??
Vi får se.
Jeg skulle iøvrigt takke rigtig mange gange for de hilsner i har sendt herinde - det overraskede hende helt åbenlyst, at jeg havde kontakt med så mange "kendte ansigter" i hendes univers.
Hvert et navn blev læst op.
Jeg siger selvfølgelig også mange tak for hilsnerne.
Opslaget resulterede i +10 kommentarer med ønsket om god bedring, og fra enkelte "tak for opdateringen".
Fredag den 22. december 2017
Carlo var i dag i Holstebro et par timer omkring frokosttid.
Inge havde forud for besøget bedt om at få et par lange bukser bragt, da hun ikke kunne finde et par i det der lå som hendes personlige beklædning !! (Mere herom senere) !!
Inge har det nu meget bedre rent mentalt.
Er blevet flyttet på enestue 804 med masser af lys ind gennem vinduerne.
En talepædagog var i færd med at vise hende ting fra en kurv, ting som hun skulle sætte navn på.
Det var tydeligt, ud fra talepædagogens registreringer, at der var forbedringer i forhold til første gang hun stiftede bekendtskab med kurvens indhold, men hun skulle stadig have tingene i hånd for at mærke, hvad det var.
Tingene blev rakt til hende fra hendes højre side, altså den side der er synsforstyrret.
Hun har nu fået varmen 100%, er begyndt at indtage fast føde for første gang i 4 dage, og har midlertidigt fået udleveret eget køretøj i form af en rollator.
Rollatoren er en nødvendighed for at kunne holde balancen og undgå utilsigtet at støde ind i ting når hun går til og fra badeværelset.
Da pædagogen var færdig kom sygeplejersken og målte blodtryk, som stadig var alt for højt.
Hun er nu kommet på en trepunkts-behandling med både dropmedicin, piller og plastre, og får ikke længere kvalme og opkastninger af medicinen.
Synsforstyrrelserne er der stadig i samme grad som tidligere.
Nu da Inge er kommet på enestue, kan hendes telefon sættes til at ringe normalt (hysterisk højt kykkeliky) - det sørgede Carlo for.
Da hun herefter fik telefonen i hånden fumlede hun rundt med den; forsøgte gentagne gange at komme videre i en menu ved at trykke på skærmen - og det dur altså ikke med sådan en ældre NOKIA-mobil, da er det knapperne under skærmen man skal trykke på for at komme frem og tilbage i menuen.
Hun virkede konfus over at telefonen ikke ville, som hun gerne ville.
Tilbage til det med hendes bukser; altså dem hun havde på da hun forlod Silkeborg i ambulancen.
Stuen, rullebord og skabe gennemsøgt uden at finde bukserne.
En sygeplejerske blev sat ind i problemet, og lovede "at søge baglæns" for at finde bukserne.
Carlo forlod Holstebro med lovning om at komme retur den 24. til afdelingens julemiddag som pårørende.
På vej hjem kom Carlo i tanke om, at han da heller ikke var stødt på Inges Fjälräven jakke som indeholder både tegnebog med "alle kortene", samt hus- og bilnøgler.
Ringede straks efter hjemkomst, kl. 1521, til afdeling N1 og forelagde observationen.
Den modtagende sygeplejerske lovede at eftersøge bukser og jakke.
Udtrykte sig i lidt svævende vending omkring Inges tilstand ved indlæggelsen - hun skulle angiveligt have brækket sig i ambulancen mellem Silkeborg og Holstebro.
Carlo opdaterede kort før kl. 20 sin FB-profil med følgende:
Alle FB-venner ønskes hermed en glædelig jul og et godt nyt år - når vi når dertil.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige rigtig mange gange tak for jeres opmærksomhed omkring Inge's pludselige indlæggelse i mandags.
Selv om Inge ikke regner FB for noget hun vil beskæftige sig med, kan jeg alligevel mærke på hende, at hun også er meget taknemmelig for alle hilsnerne.
Jeg var på besøg i dag.
En talepædagog var i fuld gang med at vise hende forskellige ting, hun skulle sætte navn på. De fleste ting skulle hun have i hænderne for at kunne afgøre, hvad det var.
Hun er nu kommet helt af med hovedpinen, har fået varmen 100% (skyldes nok, at hun er begyndt at indtage fast føde), har stadig synsforstyrrelse til højre side på begge øjn og stadig et voldsom højt blodtryk. Er kommet på ny blodtryksmedicin, som hun kan holde i sig.
Hun fik serveret frokost medens jeg var der.
Det var lidt af en øjenåbner for mig!
Hendes motorik med håndtering af skeen til den serverede suppe var ikke overbevisende, heller ikke da hun siden fik sin telefon (en ældre NOKIA-mobil) i hånden.
Da viste det sig, at hun ikke kunne huske hvordan man betjener telefonen - tastede sig frem på lykke og fromme.
Vi har aftalt, at jeg kommer til julemiddag den 24. om aftenen - så må vi se, hvordan det kommer til at foregå.
Indlæggelsen i Holstebro forventes at vare mindst 8 døgn; hun sendes ikke videre før blodtrykket er under kontrol.
Når hun udskrives fra Holstebro, bliver det direkte til intensiv genoptræning på Neurologisk i enten Hammel, Skive eller Lemvig.
Har vist forøvrigt ikke fået fortalt, at lægerne allerede nu har givet hende kørselsforbud i ½ år - det er forståeligt nok med de synsforstyrrelser!
Opslaget resulterede i 15 kommentarer med ønsket om god bedring, og flere gange tak for opdateringen.
Lørdag den 23. december 2017
Det var aftalt, at Inge ikke ville have besøg i dag.
Der har dog været kontakt fra Inge en enkelt gang ca kl 1330 - samt ikke mindst fra peronalet på afdelingen yderligere et par gange kl 1437 og kl 1527.
Inge kunne ikke forstå, hvor hendes jakke med adgangskort til West Pharmaceuticals var, samt naturligvis stadig hendes bukser.
Hun fik forklaret, at problemet sandelig var større end det !!
Carlo så hende iført jakke og bukser, da hun blev lagt på Falcks båre i Silkeborg (efter at hun havde haft en svær kamp med at få sine arme ned i jakkeærmerne (blev hjulpet af sygeplejersken hos vagtlægen)) - og hjemmefra var hendes tegnebog blevet lagt i en af jakkelommerne, og hun havde ikke hængt bilnøglerne på sin normale plads da hun kom hjem, bragt af arbejdskollegaen Karen.
Hun skulle have forklaret flere gange, at hun ikke havde hængt nøglerne på plads da hun kom hjem - bare havde hængt jakken på plads - og allerede hjemmefra ved afgang til Regionshospitalet i Silkeborg, havde fået stukket tegnebogen i en af jakkelommerne (hun havde ved samme lejlighed ikke ønsket at få sin telefon med).
Inge fortalte, at hun overhovedet ikke havde haft nytte af det Familie Journal eller de aviser Carlo havde haft med onsdag den 20. december.
Hun kunne godt se overskrifterne, og til dels suboverskrifterne, men slet ikke få nogen mening ud af det hun så.
Bogstaver og ord flød sammen og byttede plads, så det slet ikke gav nogen mening.
Ligeledes var hun meget chokeret over den måde hun skrev på.
Hun havde lavet notat om, hvad Carlo skulle huske at tage med, og havde siden fundet ud af, at hun havde brugt et helt ark papir på f.eks. at skrive "Deodorant". Bogstaverne var på papiret, men de stod ikke på linje og var bestemt ikke lige store.
Carlo forklarede for personalet ved de telefoniske henvendelser derfra, at Inge 100% sikkert havde både jakke og bukser på, da hun blev lagt på Falck-båren i Silkeborg.
Personalet lovede at følge op på det manglende tøj
Hvor svært kan det være??
Kontakt da for pokker Falck og få navne på de reddere som kørte hende til Holstebro. Skete der noget specielt undervejs? Brækkede hun sig? Hvis ja; hvor gjorde de så af hendes bukser og jakke?
Hvis der ikke skete noget undervejs må man da have en 100% skudsikker tidsliste for hvornår hun er modtaget (hvorhenne og af hvem), ført videre til hjerscanning (hvem stod for det? og hvad havde hun på af tøj?).
Hvor svært kan det være??
Gå dog lidt kronologisk til værks fra begyndelsen mandag aften !!
Carlo opdaterede ca. 2330 sin FB-profil med følgende
Tak for de mange dejlige kommentarer fra jer.
Det er det glædelige budskab denne Lillejuleaftensdag hen under midnat - det sure (syrlige) budskab ligger et helt andet sted.
Jeg ryger snart i det røde felt over en del af patientplejen på Neurologisk afdeling N1 på Regionshospitalet i Holstebro.
I kan se hvorfor i bunden af den seperate side om Inges hjerneblødning, som jeg har lavet på vores eget web-sted.
(henvisning til denne side)
Jeg vil forsøge løbende at opdatere dagbogen på vores eget web-sted - dagbogopdatering anbefales jo af foreningen "Hjernesagen".
Glædelig jul allesammen - jeg glæder mig til julemiddagen i Holstebro i morgen - og nogle ærlige svar fra personalet.
Juleaftensdag den 24. december 2017
Carlo mødte som aftalt op ved 17-tiden, bevæbnet med julegaver fra Preben & Gurli, samt Lissa, og medbragte også en "større kost" fra Jette & Leif /Grethe & Finn.
Derudover medbragtes en DORO-telefon (sådan en sag med store og meget tydelige taster), som har tilhørt tante Ritha.
Inge ville først og fremmes en tur udenfor i den friske luft - havde ikke været uden for en dør i en uge nu.
Vi tog en tur i den friske brise og lette støvregn - det var en virkelig god oplevelse for Inge.
Så stod den på julemiddag i afdelingen med Carlo som eneste pårørende, 3 patienter, 4 sygeplejersker og 2 læger lidt på skift.
Det var traditionel dansk julemenu med flæskesteg, and, brune, hvide og franske kartofler, brun sovs, rødkål, asier og lidt grøn salat til dem der hellere ville have det.
Desserten var selvfølgelig risalamande med kirsebærsovs.
Til maden blev serveret diverse vand og rødvin.
Inge skulle have maden serveret på tallerknerne, kunne ikke finde ud af at tage fra fade eller skåle - var bange for at ramme ved siden af tallerknerne når hun tog fra fade og skåle.
Hovedretten gik det rigtig godt med at håndtere, desserten knap så godt.
Desserttallerkenen var smurt ind i desserten helt ud til kanten, og ved en enkelt lejlighed røg en hel skefuld ud over kanten, ud på den pæne hvide dug.
Så pakkede vi julegaver ud og Carlo forsøgte at få Rithas telefon til at virke med Inges SIM-kort.
Det lykkedes umiddelbart godt nok, men der skal vist lige læses op på DORO'ens funktionalitet - han kunne i hvert fald ikke umiddelbart få den til at vælge kontakter fra SIM-kortet i stedet for fra selve telefonen.
SIM-kortet røg retur i Inges Nokia.
Inge fik målt blodtryk efter middagen, og fik for første gang en super succesoplevelse.
Blodtrykket var nu faldet til 145 / 70 - sygeplejersken mente i spøg, at det helt sikkert skyldtes det glas rødvin hun havde fået til maden.
Inge havde hele aftenen klaget over smerter i storetåen på højre fod; så mange smerter, at hun ikke kunne holde ud at have sine normale hjemmesko på, og bad derfor om nogle smertestillende tabletter.
Sygeplejersken kiggede på tåen, der var tydeligt hævet i forhold til storetåen på venstre fod, og lovede at underrette en af afdelingens læger, så han kunne kigge på problemet.
Lægen kom og kiggede, trykkede hist og her, og mente, at det var podagra, også kendt som urinsyregigt.
Der ville straks blive taget skridt til at få taget blodprøve for at afgøre, om det var podagra.
Kl. ca. 2040 forlod Carlo afdelingen, efter først at have luftet sine helt utvetydige utilfredshed over for sygeplejersken Marie Louise med hensyn til at Inges forsvundne jakke m/indhold og cowboybukser var sporløst forsvundet.
Ifølge Carlo's telefonlog modtog han kl. 2051 en SMS fra Inge.
SMSen var underskrevet af Inge og sygeplejersken Marie Louise, og fortalte kort og kontant, at jakke med indhold, samt cowboybukser nu var fundet.
Sikke en lettelse !!
Carlo må vente til i morgen med at få at vide, hvor effekterne blev fundet.
Mandag den 25. december 2017
Inge ringede til Carlo ved 9-tiden.
Hun fortalte, at sygeplejersken Marie Louise havde fundet beklædningsgenstandene i praktisk taget det første skab hun åbnede - på stue 810, den stue Inge blev indlagt på efter hjerneskanningen midnat mellem den 18. og 19. december.
Man kan vel konkludere, at ingen af de 2 andre sygeplejersker, som problemet tidligere har været præsenteret for, har gjort noget for at finde beklædningen.
En stor, større og større klump i maven på både Inge og Carlo var pludselig væk.
Carlo har i løbet af dagen snakket med flere af Inges tidligere kollegaer.
Går alt som han har forstået det, vil Jannie besøge Inge i eftermiddag, Annie & Birger gør det samme i morgen formiddag, og så kommer Per og Carlo på besøg om eftermiddagen (Carlo nu med lidt mere DORO-indsigt - så nu skulle det kunne lade sig gøre at få den til at fungere 100%).
Inge har ikke ringet yderligere i løbet af dagen, og heller ikke besvaret Carlos telefonopkald - så der kan ikke berettes noget om, hvorvidt det er urinsyregigt Inge pludselig har fået i sin højre storetå.
Carlo opdaterede ved 10-tiden sin FB-profil med følgende:
Nu er jeg kommet ud af det røde felt.
Inges jakke, tegnebog, bil- og husnøgler, adgangskort til virksomheden og cowboybukserne er dukket op - 100% intakte.
Holdt juleaften med alt, hvad dertil hører på neurologisk afdeling, og fik dermed også bedre indblik i hvordan Inge er påvirket.
Der skal godt nok arbejdes hårdt for sagen.
Dagensorden: vaske, støvsuge og lave stor portion mad, så der er til et par dage.
Det blev et stort ildfast fad med pastatærte til 3-4 dage.
Mums
Pas på jer selv derude.
Tirsdag den 26. december 2017
Inge ringede ved 9-tiden med en del indsigelser imod at jeg skriver denne dagbog - Carlo har dog besluttet, at "det skal hun altså ikke bestemme".
Fortalte, at hun i går havde haft besøg af Jannie i et par timer - og det havde været "skide hyggeligt".
Vidste også, at Jannie og jeg havde en aftale omkring nogle fisk, der skulle leveres - fisk som Inge havde krejlet sig til ved at donere en spolebåndoptager til Jannies mand, Bjarne.
Inge mente i øvrigt, at hun snart var træt af "bare" at være indlagt - der måtte godt snart ske noget. Hun ville spørge nærmere ind til fremtidsudsigterne ved stuegang i løbet af formiddagen.
Hun ringede igen ved 12-tiden (medens Carlo var bad - meget belejliget, hmm), og bad om at få et par toiletgrejer med, når Carlo senere på dagen kom på besøg.
Jannie kom med fiskene som lovet.
Hun var glad for at have været på besøg.
Som tidligere tillidskvinde på virksomheden kunne hun også give lidt input til, hvad der skal aktiveres rent forsikringsmæssigt.
Carlo og, "min bedste svoger", Per kom på besøg ved 14-tiden, hvor et par sygeplejersker var i færd med at stille Inge en masse spørgsmål, og udfordre hende i praktiske gøremål; gå med rollator (som Inge ikke kunne lide, da hun stødte ind i alt muligt undervejs), det at gå, orientere sig og mange andre ting - og så satte de hende på en praktisk prøve ude ved en kaffemakine. Kunne forstå på tilbagemeldingen efter forsøget, at personalet havde fået en god indikation på, hvor hun befandt sig i processen.
Da alt det praktiske var overstået, ville Inge ud og have en kop frisk luft (og en smøg i rygeskuret).
Hun kommer kun ud, når nogen følger med. Hun har ikke tilstrækkelig orienteringssans til selv at kunne finde ned fra 8.sal og op igen.
Hun fortalte, at stuegangen havde resulteret i, at hun straks var blevet skrevet på visitationslisten hos Hammel Neurocenter (som er dem, der fordeler patienterne til genoptræningsenhederne), og at de foreløbige blodpørver tydede på, at hun rent faktisk havde pådraget sig en gang urinsyregigt (Podagra).
Tidshorisonten for overflytning til genoptræningsenhed kunne være alt fra 1 til 7 dage, men hun håbede naturligvis på kortest mulig tidsfrist.
Annie og Birker havde været på besøg i formiddags.
Inge havde set Birker komme ind, og hilst på ham - det var først da Annie sagde noget, at hun blev klar over at også Annie var der.
Det havde været et meget hyggeligt besøg.
Inge havde også fået en opringning fra broderen, Preben.
Carlo slås videre med DORO'en - som snart er driftsklar.
Inge har de sidste par dage dog selv været i stand til at ringe fra Nokia'en, så det er spørgsmålet om DORO'en overhovedet bliver nødvendig.
Onsdag den 27. december 2017
Carlo blev ringet op af Inge midt formiddag.
Hun kunne fortælle, at man var i færd med at pakke hendes ting sammen, da hun skulle flyttes og indskrives på Neurorehabiliteringen Skive, en underafdeling til det meget roste Neurocenter Hammel, i dag kl. 1400.
Så ville den intensive genoptræning begynde - hvor længe det skal stå på vides ikke.
Carlo måtte lige ringe retur til Ulla, som havde ringet tidligt på formiddagen, for at aflyse hendes og Elses planlagte besøg i Holstebro i eftermiddag.
Inge skal lige først installeres, og vi skal have fundet ud af, hvornår på dagen det er mest formålstjenligt at der aflægges besøg.
Carlo opdaterede kl. 1330 følgende på sin FB-profil:
Så er der godt nyt om Inge.
Hun bliver i dag kl. 14 indskrevet på Neurorehabiliteringen Skive, en underafdeling af det meget roste Neurocenter Hammel.
Blodtrykket er nu medicineret "på plads" og holder sig stabilt i et godt leje.
Nu gælder det genoptræning, især af motorik med hensyntagen til det manglende synsfelt til højre side på begge øjnene, men også mere generelt.
Pas på Jer selv derude.
Torsdag den 28. december 2017
Inge ringede lidt før 1300 for at høre hvornår Carlo kom på besøg.
Han var lige trådt ud af badet, og skulle lige gå 10-15 minutter med hunden - så han kunne da godt være i Skive før end kl. 1500, som det egentlig var aftalt.
Inge mente, at hun "røvkedede sig" - begynder hun nu at lyde lidt bekendt?
Besøgets indhold kan ses i FB-opdateringen herunder.
Carlo opdaterede kl. 1950 følgende på sin FB-profil:
Torsdagens 2 træningssessioner var vel overstået da jeg kom til Skive hen ad kl. 1430.
Der var lige nogle praktiske ting der skulle ordnes med personalet, så var Inge klar - men også synligt træt.
Planen er nu, at hun kommer hjem på nytårsferie fra i morgen (fredag) sidst på eftermiddagen, og skal være retur i Skive mandag eftermiddag, klar til 4 dages træning.
Træningsplanen er endnu ikke lavet, men alt tyder på, at der bliver lavet en skriftlig plan for en uge ad gangen - og så kan eventulle besøg planlægges efter det.
Inge har i.ø. ikke længere gener med sin højre storetå.
Podagra eller ej - så må det have været en reaktion på den forkerte medicinering hun blev udsat for undervejs.
Medens jeg var på besøg, tikkede en SMS ind om at hun havde modtaget digital post fra Region Midt.
Den post har jeg tjekket efter at være kommet hjem - og det drejer sig om en indkaldelse til scanning af hjernen på Regionshospital Holstebro den 18. januar 2018.
Det bliver spændende at se, om hun kan finde ud af bugsere sig rundt herhjemme, og hvor meget hjælp der skal ydes undervejs.
Pas på Jer selv derude.
Lørdag den 30. december 2017
Inge blev bragt af Flextrafik den 29. ved 17-tiden.
Samson var den der viste størst glæde ved at have hende hjemme igen - helt oppe på bagbenene, forpoterne på hendes skulder og en våd tunge rundt i hele hovedet og på halsen.
Hun værdsatte virkelig den pastatærte som siden blev serveret.
Carlo kunne mærke på Inge, at hun var træt - mest mentalt - i løbet af aftenen, og hun fik undervejs ringet til brormand Preben.
Carlo fik i løbet af aftenen overført nødvendige oplysninger til DORO-telefonen; så nu er det den der benyttes.
I dag stod Inge op ved 8 tiden, lavede kaffe (med besvær undervejs, for hvor var det nu lige, at dåsen med kaffebønner skulle hen efter brug ??).
Jette og Leif kom på visit ca. 1030, og blev en times tid.
Frokost blev indtaget med lidt besvær.
Hvordan styrer man lige en sildemad med karrysalat og et "al'dente-kogt" æg, samt en mad med røget ål og røræg (sildemaden havde hun glædet sig rigtig meget til; den røgede ål var en bonus). Inge blev helt rørstrømsk, da ostemaden (en rigtig godt modnet Blue Castello kom på franskbrødet, og siden i munden).
Opvasken efter frokost voldte ingen problemer.
Sidst på formiddagen skulle en vaskemaskine startes med 40°-vask - Inge sorterede, men så !!
Da Inge skulle hælde vaskemiddel i sæbebolden var det gået grueligt galt, hvis ikke der havde været en assistent til stede. Hun tog fuldstændig fejl af hvor sædebolden befandt sig i forhold til flasken med sæben - og ville have hældt al sæben ud på gulvet, hvis ikke hun hvar blevet bremset.
Ved 14-tiden kom de tidligere arbejdskollegaer Ulla og Else på besøg - og blev hængende i godt 2 timer.
Da den første time var gået, var alt helt normalt, men så begyndte tingene at skride.
Inge blev mere og mere sludrende og desorienteret, især med hændelser undervejs.
Efterfølgende var Inge totalt bombet, og måtte lægge sig en stund.
Inges kusine, Lone, ringede et par timer efter at arbejdskollegaerne var kørt igen - det var tydeligt, at hun stadig var meget påvirket af besøget; tog fejl af hændelser undervejs i sydgodomsforløbet m.v..
Carlo stod for aftensmaden: rugmelspanerede skrubbefiletter, kogte kartofler og hollandaise sauce; hvilket var en stor succes.
Inge har i løbet af aftenen erkendt, at hun i løbet af dagen er blevet testet ud over de grænser hun har p.t.
"Gæstelisten" for i morgen ser foreløbig ikke så farlig ud; kun besøg af den tidligere arbejdskollega Lissa.
Så må vi se, hvordan nytårsaftensdag kommer til at forløbe
