Carlo som webmaster

SMÅ UHELD - med effekt:

Carlo blev den 221198 ”kroget” af et dørhåndtag, da han i fuldt løb, på vej til udrykning, var ved at tage en jakke på.

Knap 14 dage senere udløste en serie af forskelligartede løft (også på arbejdspladsen) et par sammenlåste lændehvirvler, så dagen til sidst blev et sandt helvede.

Kiropraktisk behandling fik lændehvirvlerne fra hinanden, men udløste samtidig en kraftig iskias ned gennem venstre ben.

Behandling, behandling, og atter behandling har stået på.

Egen læges og en privatpraktiserende neurologs undersøgelser har ikke kunnet løse mysteriet: hvor stammer smerterne fra??.

Sygemelding fra februar til september 99, og så langsom opstart på arbejde igen - i en skånestilling.
Som om ovenstående ikke var nok, så kom han i februar 2000 uheldigt af sted - brækkede begge underarmsknogler i håndleddet på højre hånd og var sygemeldt i 10 uger.

Skavankerne (en konstant iskias i venstre ben, og nu et højre håndled med begrænset mobilitet) gør at han er placeret i en stående skånestilling.

Arbejdsulykkessagen blev anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskaden derimod ikke (smertefornemmelsen kom 5 minutter for sent - den skulle have været der straks, og så havde man anerkendt iskiassen som en arbejdsbetinget skade).


Han "WEBBER"

I forbindelse med sygdomsperioden i 1999 (se punktet herover) udviklede interessen for WEB-design sig stille og roligt.

  • Først blev familiens side lavet i Publisher98 (tung og besværlig),
  • så i FrontPageExpress (let og elegant, men uden rammefunktioner),
  • så i FrontPage2000, som er et dejligt intuitivt program at arbejde i,
  • så i PHP-Fusion, og nu sidst i Joomla.

WEBBERIET har udviklet sig, så i dag har han ikke kun ansvaret for denne side, men også det overordnede ansvar for:

  • www.pep-events.dk - side for en af Carlos kollegaer som bl.a. har "gjort" Kosovo, Grønland, Afghanistan rent tjenestligt, og har andre finurlige beretninger
  • www.ingersvej.dk - side for et sommerhus, ejet af en tidligere kollega
  • www.tandklinikken.eu - Carlos faste "aftalepartner" til tandeftersyn hver 6. måned

og . . . har været "fødselshjælper eller genoplivningskonsulent" for:

og har startet følgende sites, som løbende er afgivet til nye kræfter:

  • www.silkeborg-kajakklub.dk (fra 1998 til september 2007)
  • www.landhandlen.dk (fra 1999 til udgangen af 2006)
  • www.tourdegudenaa.dk (fra 1998 til 2003)
  • www.jyllandskredsen.dk (fra juli 2003 til oktober 2009, og er siden nedlagt)
  • www.finkevej1.dk (fra start 2008 til nedlæggelse i april 2011)
  • www.pixsilkeborg.dk (fra start 2006 til nedlæggelse i december 2013)
  • www.midtjyskrustfri.dk (fra start i februar 2013 til august 2019)