Carlo's historie, perioden 1987 - 2010
FOTO til venstre: Politistationen i Silkeborg på en dag med "Åbent Hus arrangement".
FOTO til højre: Det grønne område er den nye politikreds, som omfatter de tidligere Ringkøbing, Herning, Silkeborg, Viborg, Skive, Thisted og Holstebro politikredse.
I perioden 1. maj 1987 til 4. september 2007 var arbejdsgiveren Politimesteren i Silkeborg.
Arbejdsopgaverne har været:
- 1 år i distriktspolitiet,
- 1 år på sekretariatet,
- 2 år som fast afløser som vagthavende,
- 1 år på personalekontoret (der blev startet op fra ingenting),
- 1 år som køreprøvesagkyndig (blev i 1998, af Færdselsstyrelsen under Trafikministeriet, beskikket til afholdelse af køreprøver - beskikkelsen er siden afleveret)
- 4 år en stilling med hittegodskontor - vagtselskaber - våbenkontor - tilladelser
- 2 år med "fællesekspedition" på politistationen.
Nogen vil kalde det "anmelderkontor", men det er ikke retvisende.
Der knytter sig mange andre opgaver til ekspeditionen, end lige netop anmeldelser. - 2 år med skiftende arbejdsområder; først lidt sekretariatsarbejde, så kriminalpolitiet og til sidst lidt i sekretariatet.
- 10½ år i omgangstjenesten (det folk kender som betjenten på gaden)
- Har i perioden 1989 - 1999 haft ansvaret for tilsyn med Silkeborgsøerne som en "bibeskæftigelse".
FOTO: "Patruljebåden" udstillet ved Åbent Hus Arrangement.
Fra den 5. september 2007 blev arbejdsgiveren Politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi og stillingen: "Back Office funktion" for våbenkontoret.
Arbejdsfunktionen var fra begyndelsen ikke skruet hensigtsmæssigt sammen.
Kontoret groft underbemandet.
I løbet af bare 7 uger voksede stakken med ventende ansøgninger fra 0 cm til en højde på 25 cm.
Det blev bare for meget - mere end han kunne klare.
Torsdag den 25. oktober "tiltede" læsset, der var ikke udsigt til en fornuftig løsning og arbejdspresset bare steg og steg.
Kæden hoppede af, Carlo gik hjem, stress, sygemeldt på ubestemt tid - det var slet ikke nogen behagelig oplevelse.
Det varede 3 måneder inden han mødte på arbejde igen.
Den mellemliggende tid blev brugt til at aflægge mange besøg hos en psykolog, flere møder med nærmeste foresatte for at planlægge "tilbagekomsten" - og så en masse gåture med familiens nye hund, SASKO.
Langsom opstart på nedsat tid, en gradvis øgelse af arbejdstiden, således at fuld arbejdstid først indtrådte efter 3½ måned.
Nu var der planer for hvilket arbejde han skulle beskæftige sig med, og i hvilken rækkefølge.
Der fulgte perioder med lyse skyer og perioder med mørke skyer, men efterhånden mest lyse.
Så opfandt man et begreb: "Sponsorvagter" = de kollegaer som befinder sig i stillinger som normalt ikke vil være forbundet med "udfarende aktiviteter", skal forrette vagter i patruljetjenesten for at aflaste de kollegaer som er i patruljetjenesten.
I samme åndedrag blev indført "indevagter" uden for normal kontortid, således at der altid er en politimand på politistationen om natten og i weekenderne.
Her blev han så fanget, ham Carlo = der kom et stadig stigende antal indevagter - en opgørelse på et tidspunkt viste, at han ud af 63 kalenderarbejdsdage i en 3-måneders periode, skulle have indevagter de 20 dage.
Det blev også et nemesis.
Der var stadig en rest af usikkerhed - og dertil en manglende oplæring i nye ting, der var kommet til de sidste år.
Ned med flaget endnu en gang, men hurtigt "op på hesten igen".
Det resulterede i, at der ikke blev flere indevagter til Carlo.
FOTO'S: Politistationen i Viborg
Der blev lavet omstruktureringer.
Igen, igen - fristes man til at sige !!
Hvor den nye politikreds til en begyndelse, efter politikredsreformens indførelse, var inddelt i 5 "søjler", blev antallet af søjler reduceret til 3.
Da det var gennemført faldt der pludselig en bombe.
De administrative hovedopgaver i politikredsen skulle samles på kun 2 politistationer (og ikke længere een administrativ hovedopgave på hver af de 7 politistationer).
For Carlo's vedkommende betød det, at han fra den 1. juni 2010 skulle til at møde på arbejde i Viborg.
Fra den 1. juni 2010 ca. 2 times ekstra transporttid for at komme til og fra arbejde !!!!!
5 af de 6 berørte medarbejdere som blev "tvangsforflyttet" var ikke særlig begejstret - ja nærmest imod.
Alle forflyttede fandt sig til rette (en enkelt "smuttede" i oktober 2010 - hun har søgt, og fået, tjeneste ved Servicecenteret hos Østjyllands Politi i Aarhus, så var vi 5 stk. Silkeborg-medarbejdere tilbage).
Det var stadig irriterende, at skulle afsætte så meget ekstra tid til transport.
A'propos transport; nyt tjenestested resulterede i, at familien blev tvunget ud i at investere i bil nr. 2 - en ting vi ville have forsvoret tilbage i '87 da Carlo kom til Silkeborg.
En anden konsekvens af tjenestestedsflytningen var, at SASKO blev aflivet da ingen ønskede at overtage ham, og vi i familien ikke kunne forenes med tanken om en hund der skulle være alene hjemme i ca. 10 timer hver dag.
Udsigterne til at skulle bruge endnu mere tid på transport blev mere og mere dystre.
Rigtig dystre.
Politidirektøren besluttede i efteråret 2011, i omstruktureringens hellige navn, at samle alle de administrative hovedopgaver i Holstebro "når der bliver ledige borde og stole" = en gang sidst på året 2012.
Omstruktureringen kom oven på den nok så berømte fyringsrunde, hvor 22 administrative medarbejdere ved Midt- og Vestjyllands Politi ved udgangen af september 2011 blev fyret for at der kunne blive økonomi til at drive forretningen.
Fyringerne efterlod huller hist og her, huller som skulle besættes med administrative medarbejdere fra Servicecenteret.
Deres stillinger skulle så besættes med de politifolk, som ikke må have personkonfronterende tjeneste.
Det kan som et kuriosum nævnes, at den ene medarbejder, som ved flytningen fra Silkeborg til Viborg den 1. juni 2010 ikke havde indvendinger, i oktober 2011 havde besluttet at lade sig førtidig pensionere med udgangen af maj 2012 - NU var udsigten til transport fra bopæl til Holstebro t/r hver dag også blevet en uoverstigelig hindring for denne medarbejder. Så var vi 4 stk. Silkeborg-medarbejdere tilbage!!
Med udgangen af januar 2012 reduceredes antallet af forflyttede Silkeborg-medarbejdere med yderligere een, som fik arbejde hos Kriminalforsorgen. Så var vi 3 stk. Silkeborg-medarbejdere tilbage!!
I januar 2012 havde også Carlo besluttet sig - nu kunne det være nok.
Søgte sin afsked med udgangen af august måned. Så var der 2 stk. Silkeborg-medarbejdere tilbage!!
Carlo havde en stærk fornemmelse af, at han dermed blev "last man standing" af de gamle Silkeborg-medarbejdere, da meget kunne nå at ske inden den 31. august 2012.
Fik næsten ret.
Endnu en "Silkeborg-medarbejder" forlod våbenkontoret med udgangen af juni - havde fået arbejde hos det nydannede uafhængige politiklagenævn. Så var der 1 stk. Silkeborg-medarbejdere tilbage!!!
Medarbejderen, som kom til det uafhængige politiklagenævn kom siden "kommet tilbage i folden". Så var der pludselig 2 stk. Silkeborg-medarbejdere på kontoret igen - men ikke ret længe.
Den tilbagekomne medarbejder blev med udgangen af juli 2016 ladt alene tilbage, da den anden tilbageværende Silkeborg-medarbejder havde nået pensionsalderen.
Så nu var der kun en enkelt Silkeborg-medarbejder tilbage på våbenkontoret - og det som faglig leder og siden sektionsleder.
FOTO: Så er der gang i at få garagen revet ned, så der kan bygges en ny, intergreret carport til huset.
Pensioneret med udgangen af august, og med en del ferie, fridage, afspadsering m.v. til gode, blev sidste arbejdsdag hos politiet den 13. juli.
Straks han "ramte" den 1. september var han at betragte som "uden arbejde", når man brugte FTF-A's briller og kiggede på ham som et A-kassemedlem som endnu ikke var fyldt 65 år, og dermed endnu ikke var folkepensionist.
Der blev taget stilling til hvorvidt han var berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse - og det viste sig, at han var berettiget til en supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse (når der var taget højde for de tjenestemandspensionsudbetalinger der fandt sted).
På den anden side stillede man så også krav om, at han skulle være "til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt arbejdssøgende" = der skulle søges arbejde mindst en gang om ugen.
Derhjemme på Ørnsøvej blev havejorden bag ved havehuset endevendt. Lige så jorden i halvdelen af jordbærbeddet.
Det resulterede i en pokkers masse småsten, som blev lagt op som naturligt skel ind til naboen mod syd.
Herefter stod den på digitalisering af al musik (plader, cassettebånd og CD'er) i huset, og da det var overstået blev der lavet fortsættelse på et allerede påbegyndt projekt med at digitalisere billeder og negativer.
Hen i september blev der bestilt håndværkere, som så i oktober og december hyggede sig med at nedbryde garagen, opføre en integreret carport hvor garagen tidligere var, samt lave en total omlægning af indkørslen.
FOTO: Logo for Hjem Is
Sideløbende med de hjemlige sysler blev kontinuerligt søgt et arbejde om ugen, og pludselig i uge 50, kun 15 minutter efter at ansøgningen var afsendt, ringede telefonen.
Onsdag i uge 51 var Carlo til jobsamtale, og skulle allerede lørdag den 22. december have første prøvetur sammen med en erfaren sælger hos Hjem-Is.
Det blev til yderligere en tur - nu uden ledsagelse af erfaren sælger.
På salgsturen benyttede han overskydende tid til blandt andet at rydde lidt op i bilen – og faldt da over en standardkontrakt til ansættelse af sælgerafløsere.
2½ side med beskrivelse af arbejdet, arbejdstiden, lønnen, fravær, feriepenge, regnskab, GPS, opsigelsesbestemmelser og øvrige aftaler.
ALT var simpelthen i orden indtil han nåede sidste ”pind” under ”øvrige aftaler”, som samtidig var sidste linje inden dato / underskrift.
- Undertegnede sælger erklærer ikke at lide af kroniske sygdomme eller dårlig ryg
Den gik han så og grublede lidt over, snakkede med Inge om det, og kom frem til at det måtte være en gennemgående standardformulering uanset om det drejede sig om fastansættelse, sælgerafløser, sommerassistance eller andet.
Hvis han skrev under, ville han skrive under på noget som ikke var rigtigt – arbejdsulykke, arbejdsskade, erkendt scheuermann’s ryglidelse, forsnævrede nervekanaler i nederste del af ryggen m.v., alt sammen noget som ulykkesforsikringsselskabet og det offentlige sygehusvæsen kendte ham for.
Ringede derfor til depotbestyreren allerede om søndagen.
Han bekræftede antagelsen.
Mandag gik turen så til Hjem-Is depotet i Stilling for at aflevere jakke og nøgle til firmaet.
Facit: Hjem-Is er et overstået kapitel (skideærgerligt, da han egentlig godt kunne lide arbejdet).
FTF-A krævede fortsat hans opmærksomhed.
Så han fortsatte med at sende mindst en ansøgning afsted om ugen.
Det fik han ikke noget ud af - ud over en jobsamtale hos et skolefotofirma på Fyn!
Så kom "kravet" om aktivering ind i billedet - han nærlæste betingelserne og kontaktede et reklamefoto firma, hvor han "aftjente" 3 ugers "tvungent praktikjob".
Spændende praktik med en masse inspiration i forhold til hans interesse for fotografering.
Da han fyldte 65 ophørte jobsøgning og krav om aktivering - NU VAR HAN BARE EN HELT ALMINDELIG FOLKEPENSIONIST.
