Lørdag den 17. august 2019
DAG 11:   Trondheim og byer på Vestkysten

Rejsebeskrivelse fra Holstebro Rejsecenter: KLIK HER

Udflugtstilvalg for begge: KLIK HER

Solen var der sørme stadig fra morgenstunden, hvor vi lå ved kaj i Trondheim.

 
FOTOs herover:
Da vi forlod Trondheim mødte vi igen Hurtigrutens ældste skib, MS Lofoten, som godt nok ikke fylder ret meget ved siden af MS Trollfjord.
Munkholmen ved indsejlingen til Trondheim.

Ved afgang fra Trondheim var der endnu en gang ”Point of interest”. Drejede sig om Munkholmen, som vi passerede et par minutter efter at være lagt fra kaj.

Spændende historie – men er den nu også helt sand?

Ekspeditionslederen, Kari, fortalte om Munkholmens historie og hvad den har været brugt til i tidens løb.
Bl.a. har den været anvendt som fængselsø, hvor den mest prominente ”gæst” var rigskansler Peder Schumacher  greve Griffenfeld, som sad fængslet på Munkholmen i fra 1680 og 18 år frem, blev ”løsladt” til at måtte opholde sig i Trondheim, hvor han et år senere døde.
Den del lyder sandsynlig, og er derfor troligen sand.

Det der måske ikke er så sandt er, at Griffenfeld under sit ophold på Munkholmen skulle have gået rundt og rundt om et bord med stenplade med en finger hvilende på bordpladen.
Derved skulle være opstået en rille i bordpladen.
Er det ikke den historie som knytter sig til Christian II og Sønderborg Slot ??

FOTOs herover:
Trollfjord ligger ved kajen i Kristiansund og vi er i bus på vej ad Atlanterhavsvejen.
Der er ikke noget i vejen med de skønne udsigter på sådan en bustur.

Den videre sejlads frem mod Kristiansund foregik i overvejende overskyet vejr – men solen kiggede da frem en gang imellem - og især da vi nærmede os Kristiansund.
Landet er nu blevet meget fladere på toppene som et resultat af at iskappen i sin tid har flyttet sig hen over klippetoppene og ageret slibeklods.

I Kristiansund gik vi begge fra borde for straks at stige på en turbus, som bragte os ud på ”Atlanterhavsvejen”.

Turen blev noget af en prøvelse og pinsel rent sprogligt.
Vi valgte at stige på den bus, der havde engelsktalende guide – det skulle vi aldrig have gjort.
Magen til sproglig inkompetent person skal man lede længe efter.
Ingen tvivl om at guiden kunne sit stof, men engelsk kunne vedkommende bestemt ikke. Mange sætninger blev afsluttet med et tydeligt ”JAAAaa” med kraftig tysk udtale.
Tror at guiden selv var klar over sine sproglige mangler – virkede meget nervøs og kommenterede på helt ubetydelige ting som ikke burde have været kommenteret.

FOTOs herover:
Kvernes stavkirke ligger rigtig smukt i landskabet.
Kig tværs over Eidefjorden til Visnes Kalk, hvor man udvinder marmor.

Selve turen var der ikke noget at indvende imod.

Vi fik set en masse spektakulær natur undervejs, høje fjelde, vidtstrakte marker, brede og smalle fjorde og søer, og så var vi på besøg ved og i Kvernes stavkirke, som angiveligt daterer sig tilbage til ca. år 1300.
Her fik vi et fyldigt foredrag af en ung, kvindelig frivillig kirketjener som beredvilligt svarede på spørgsmål.

På den videre færd kørte vi langs Eidefjorden, hvor der på den anden side var noget som lignede et stenbrud.
Ved nærmere studie af optagne fotos viste det sig at være noget så u-norsk som et marmorbrud. Foretagendet lige neden for bruddet hed Visnes Kalk og de producerer ifølge deres egen hjemmeside marmor.
Link til Visnes Kalk: KLIK HER.

Herefter fortsatte turen ud til Bjartmars Favorittkro, hvor vi som aftensmad fik serveret den lokale specialitet Bacalao.
Bacalao er en gryderet med kartofler, tomater og – klipfisk.
Retten har sin oprindelse i Portugal, hvortil Norge i stor stil eksporterede klipfisk siden ca. 1690.
Portugiserne fandt deres egen måde at udnytte klipfisken, og den har Bjartmars Favorittkro taget til sig.
Link til kroen: KLIK HER.

FOTOs herover:
Bjartemars Favorittkro.
Den mest spektakulære af de 8 broer med en samlet længde på som indgår i Atlanterhavsvejen.

FOTOs herover:
Den mest spektakulære  af de 8 broer som indgår i Atlanterhavsvejen. Her set fra sydsiden og desværre gennem en busrude.
I Molde mener de at have visse ligheder med AbuDabi.

Den spektakulære og mest spændende del af Atlanterhavsvejen er et overstået kapitel på bare 10 minutter.

Vejen er 8.274 meter lang og går fra Vevang i Eide til Kårvåg i Averøy og afløste 7. juli 1989 færgeforbindelsen mellem Ørjavik og Tøvik i de to kommuner.
Anlægget består blandt andet af otte broer på tilsammen 891 meter og går over en hel del holme og skær.

Vi var dog mere end 4 timer undervejs.

Vejene dertil fra Kristiansund og derfra frem til Molde, hvor vi igen steg ombord på MS Trollfjord, var meget pæne, ja sågar smukke ind imellem.