Torsdag den 19. august 2021

Det var dagen, hvor vi fik lov til at sove længe - helt til kl. 0630.

FOTOgrafen benyttede lejligheden til at gå sig en tur ned gennem Stadsparken til Skellefteälven, Strandpromenaden og Parkbron.

Bussen havde afgang fra Skellefteå kl. 0845 - og vi havde en aftale i Ånässet kl. 1000.

De oste der produceres i dag lagres 14 måneder i store moderne lagerhaller, og vendes, saltstryges og parafineres af robotter. Det var tidligere kvindearbejde, og den gang var modningstiden 8 måneder.

At osten fra Västerbotton er blevet som den er beror på en forglemmelse / en fejl (rettere 3 forglemmelser eller fejl lige efter hinanden):

FOTO's:
I Ånässet har man centrallager for al fastost produceret i Västerbotton - man har til stadighed mindst 110.000 oste på lager.
Ostene, leveret til centrallageret produceres af mælk fra det grønne område på kortet.

SAKSET FRA DIVERSE KILDER:

Västerbottensost kom ifølge legenden til ved en tilfælde i slutningen af 1872 da mejersken Ulrika Eleonora Lindström arbejdede ensom i Gammelbyns mejeri i Burträsk . Hun var tvunget at afbryde arbejdet med Västgötaosten for andre gøremål; nogen rygter gør gældende at disse gøremål skulle have med kærlighed at gøre.
Dette medførte at ostemassen kølede af og blev varmet i flere omgange og resultatet blev ikke som det var tænkt.

Osten blev lagt på lager, længst bagude i lageret, og der blev skrevet i mejeriets regnskabsbøger, at mælken fra den og den mælkebolde var medgået til osteproduktion - og så var det jo ikke engang løgn.
Den statslige kontrol kom på besøg for at kontrollere hygiejne m.v. og skulle selvfølgelig også, meget mod Ulrika Eleonora Lindströms stille ønske, prøvesmage osten længst tilbage på lageret.

Ved den første efterfølgende faglige komsammen blandt de statslige kontrollanter, udtalte kontrollanten som havde været i Burträsk, at her fandtes Sveriges bedste ost.
Trods fejlen blev osten trods alt velsmagende og gjorde hurtigt succes rundt omkring i landet.

Fælles for alle historierne omkring osten er at de er skrøner som åbenbart er blevet forbedret i årenes løb.
Den virkelige oprindelseshistorie bag ostens produktion kan med største sandsynlighed aldrig sikres helt.
Forsøg er blevet gjort at producere osten uden for Burträsk, men samtlige forsøg er mislykkedes.

I begyndelsen af 1900-tallet blev Västerbottensost produceret på mange mejerier og med kraftigt skiftende kvalitet. For at kunne garantere kvaliteten på osten ansøgte Johan Bexelius 1910 om at registrere varemærket Wästerbottens fedost såk. Burträskost og siden da har W med kronen over prydet Västerbottensost og kvaliteten været den samme.

Om mejersken:

Hun blev født ind i en fattig familie med mange søskende, hvorfor hun blev adopteret til et barnløst par, Magdalena Charlotta Markström og Zachris Larsson, som boede i Sneskorpeviken.
Da hendes adoptivfader døde fik Ulrika Eleonora en arv på 500 rigsdalere, som var en betydelig sum på denne tid.
Hun arbejdede da som tjenestepige og tog beslutningen at uddanne sig for pengene. Til Degeberga i Vestgotland rejste hun, der fandtes der en mejeriskole.
Efter et års grundig uddannelse var hun en kompetent mejerska.
I året 1869 rejste hun tilbage til Burträsk og fik hurtigt arbejde på Gammelbyns Mejeri.

De første tre år arbejdede Ulrika Eleonora på mejeriet som tjenestepige, men så fik hun lov at overtage det store ansvar som mejerska.
Året var i 1872 da Ulrica Eleonora Lindström kom på den specielle metode for at lave en mere holdbar og smagsfyldt ost.
Igennem gentagede opvarmninger sammen med omrørning realiserede hun en ost, som i sammenligning med Västgötaosten, holdt betydeligt bedre.

Ulrika Eleonora døde i lungebetændelse den 15 februar i året 1892 kun 56 år gammel.

Fortsatte frem til vores frokostdestination, et stort indkøbscenter, AVION shopping, i Umeå. Her var der ca. 1 times pause, inden vi fortsatte sydover.

Foto's:
Husk at dreje til højre eller venstre - ellers er du på den og i konflikt med skishopperne.
Vores guide benyttede lejligheden til at slænge sig i møblementet inde i AVION, medens vi andre fik vores frokost i de forskellige cafeterier.

Kom ud på strækningen, som svenskerne kalder "Högakust" og som vores guide og tekniske rejsearrangør roste og havde rost i høje toner.

Efter vores mening var der nu ikke så meget at råbe hurra for - det var i hvert fald ikke ret meget man nåede at se af skærgården og Botniske bugten, dertil ligger hovedvej E4 altså for langt inde i landet!

Kom gennem Örnsköldsvik ca. 1520. Specielle bygninger og for enden af vejen, ved en rundkørsel, skulle man sørge for at dreje til højre for ikke at komme ind på afløbet fra en skihopbakke.

Skihopbakker har vi i øvrigt set flere af rundt omkring - det sige også, at området vi befinder os i, er det område i Sverige, hvor der årligt falder mest sne: ca. 2 meter.

Hen ad kl. 1620 ankom vi til et imponerende bygningsværk af en bro, Högakustenbron, som mindede lidt om broen over Stenungsund

Passerede gennem Härnösand ca. 1725 - flot politistation, flot bygning

Og så ankom vi ellers til Quality Hotel Sundsvall kl. 1800 med besked om at skulle tidligt op i morgen.
Bussen kører allerede kl. 0715.

Foto's:
1 - Oversigtsbillede over den imponerende bro ved Högakustenbron
2 - Lidt fotonørderi. Högakustenbron nedefra hen over Ångermannälvens udløb til Den Botniske Bugt.
3 - Et hotelskib "Good Morning Hotels" ved kaj i Sundsvall.