Poznan, Polen, 2009, ottende og sidste del
SØNDAG
Finaledag på 500 meter distancen.
3 danske både i A-finalerne med placeringer som nr. 4, nr. 6 og nr. 7
3 danske både i B-finalerne med placeringer som nr. 2, nr. 8 og nr. 9
Ved stævnets afslutning blev lavet en samlet oversigt over "point" udregnet efter placeringer i de enkelte klasser.
Herre U18 blev nr. 8 ud af 29 deltagende nationer
Dame U18 blev nr. 14 ud af 28 deltagende nationer
Herre U23 blev nr. 3 ud af 32 deltagende nationer
Dame U23 blev nr. 23 ud af 25 deltagende nationer
Så stod den ellers på kørsel hjem til Danmark igen, men - bare fordi vi startede fra den anden ende af Poznan for at komme retur til DK, ville "fru Garmin" have os ind gennem Berlin.
Den gik vi så med til, men kun til en vis grad, for da vi var ca. 20 km øst for Berlin, var der vejvisning mod Hamburg og Rostock, og den valgte vi at følge frem for den efterhånden mere og mere påståelige "fru Garmin".
Efter små 20 km, valgte hun dog at overgive sig, og vupti, så havde vi udsigt til at spare næsten ½ time på køretiden inden vi ville være hjemme.
FOTOs herover:
Seeschlöschen i dejligt solskin
Stemningsbillede fra den bette by, hvor Seeschlöschen lå.
Hen ad 2030 kom vi forbi en rasteplads, og holdt ind. Vi var enige om at vi skulle finde et sted at overnatte, og lod det være op til "fru Garmin" at komme med forslag.
Det første sted, vi ringede til, var alt optaget.
Det andet sted, vi ringede til, var der ledige værelser - og vi ville være fremme ca. 2100.
HOLD DA HELT K... for et sted.
SEESCHLÖSSCHEN, Am Schloss, 16818 Wustrau ligger lige ud til Rupiner See, ca. 50 km NV for Berlin Centrum.
En enkelt overnatning med aftensmad løb op i, hvad vi havde klaret os for i 4 dage i Poznan - men så var det altså også bare super duper, både mad, senge, miljø, omgivelser - simpelthen alt.
FOTOs herover:
Et kig ud over Rupiner See.
Sådan så vores luksusværelse ud.
MANDAG
Så gjaldt det den sidste bid vej hjem til Silkeborg.
Det blev ikke uden besværlighed i form af adskillige voldsomme skybrud, især medens vi stadig var i Tyskland.
Så det var med at være "oppe på tæerne" hele tiden.
Hastigheden kunne pludselig falde fra ca. 130 km/t til 80 km/t når der var et af de kraftige regnskyl.
I radioen fortalte de hele tiden om en MEGA; MEGA ulykke, som var sket på Hannover - Braunschweig motorvejen dagen forinden kl. 2049.
295 biler havde været involveret, 65 personer var kommet til skade, heraf de 10 alvorligt.
Årsagen havde været:
Voldsomt lokalt skybrud, lavtstående sol som skinnede ind under regnskyerne og forårsagede at dem der kørte mod vest blev blændet, aquaplaning og for høj hastighed. Det var som om historien fik alle, også de mest hardcore tyskere, til at køre lidt mere efter forholdene end man normalt oplever på de tyske Autobahns.
Efter et provianteringsstop ved Scandinavian Park, var vi herefer hjemme ca. 1700.
Peugeoten har kørt 2.240 km på turen, og holdt et forbrug på 19,2 km/l., hvilket også kun kan lade sig gøre fordi vi på vejen mod Polen kørte en del på deciderede landeveje, og på vejen hjem igen kørte en del på landeveje, men også motorveje med nedsat hatighed (120 og 100 km/t).