Onsdag den 17. april 2019
Rejseselskabets beskrivelse Vi lægger til kaj igen i Haarlem og vi har blot et kvarters kørsel til den store prægtige blomsterpark, Keukenhof, hvor tulipaner og mange andre blomsterarter netop her i forårsmånederne står i fuldt flor og er en fryd for øjet.
Der er masser af tid i den store park om formiddagen, inden vi kører tilbage til vores skib og spiser frokost.
Om eftermiddagen kører vi ind i Amsterdams centrum, og vi anbefaler her klart en kanalrundfart med én af de lokale turbåde, eller hvad med en kaffepause på Leidseplein, bare for at nyde livet og se på menneskemylderet.
FOTOs herover:
Lige foran vores liggeplads i Utrecht var der endnu en af disse, efter danske forhold, lidt specielle broer.
Så er det at vi befinder os lige foran "det forjættede blomsterløgsland".
Det var dagen som alle vist havde set frem til – Keukenhof i fuldt flor !!
Blomsterparkens egen web-site - KLIK HER.
Efter en noget længere bustur end forventet landede vi i Keukenhof hen ad kl. 0920 til et spektakulært syn af parkerede busser.
Carlo har siden regnet ud, at såfremt busparkeringen blev fyldt, ville der være ikke mindre end 450 busser parkeret på de reelle busparkeringsarealer. Robert, vores chauffør, fortalte, at når der virkelig var tryk på, så var busparkeringsarealerne ikke tilstrækkelige – så kunne der holde yderligere 100-300 busser på andre arealer.
Allerede uden for Keukenhof får man indtryk af, at her er mange blomster at kigge på – hvad kan så Keukenhofs 32 hektar store blomsterpark med anslået 7.000.000 blomsterløg byde på (WIKI om Keukenhof – KLIK HER).
FOTOs herover:
Det er bare Keukenhof.
Det blev noget af en oplevelse både hvad angår blomster, men så sandelig også i hvordan folk (og her tænkes specifikt på de japanske kvinder) opfører sig i en blomsterpark.
Voksne kvinder (OK, japanerne er ikke så høje, men ….) gik fuldstændig amok med selfies, smed sig på græsset mellem bedene i diverse positurer medens manden (eller helst en af veninderne) tog billeder medens ”modellen” kommanderede rundt med fotografen.
Altså; hvis ikke man vidste bedre skulle man tro, at det var en flok 8-10 årige skolepiger som var sluppet fri for skolelærerens opsyn, og nu rigtig slog sig løs ”på tøsemanér”.
FOTOs herover:
Det er bare Keukenhof.
Det var imponerende så mange forskellige arter af tulipaner, hyacinter og perlehyacinter der var repræsenteret, og faktisk endnu mere imponerende, at der ikke var nogen af blomsterbedene der så ud til at være ”forsømte” – det hele bare struttede.
3 timer havde vi til rådighed, og det var overhovedet ikke tid nok til at nå parken rundt – 32 hektar er immervæk et areal på 32.000 kvadratmeter, svarende til 35-40 fodboldbaner.
Havde man tiden dertil ville 2 hele dage, med passende pauser undervejs, være passende for at få set det hele på den rigtige måde.
Guiden og chaufføren havde lavet aftale med en ”løgkrejler” som havde sin bod ca. 1 km fra Keukenhof.
Der kørte vi så hen efter besøget i parken – og bussen var beriget med mindst 100 kg ekstra last da vi kørte derfra igen.
FOTOs herover:
Det er bare Keukenhof.
Så gik turen ind til Amsterdam centrum, hvor chaufføren havde meget svært ved at komme rigtig frem på grund af vejarbejder og trafikomlægninger – så vi blev alle læsset af et andet sted end forventet.
Størstedelen af selskabet valgte at tage med på en 1 times havnerundfart, hvor det automatiske guidesystem fortalte om bygninger og seværdigheder på dansk (det var udelukkende rejseselskabets deltagere der var ombord). Resten af selskabet havde indkøb af den ene eller anden art som skulle klares inden afgang fra Holland.
Vi mødtes alle foran St. Nicholas Basilica i spændt venten på at vores bus skulle dukke op – og det gjorde den.
Så kørte vi ud til Lelystad, en tur som tog længere tid end beregnet på grund af myldretidstrafikken, for at komme ombord på M/S Rigoletto.
FOTOs herover fra kanalrundfarten i Amsterdam:
Stoltheden i den flydende udstilling hos Det Nationale Maritime Museum (web-site - KLIK HER), selv om netop dette skib ikke just er noget at råbe hurra for. Det sank på sin jomfrurejse i 1749.
Fra gammel tid har det været sådan, at man betalte afgifter efter hvor lang en facade man havde ud mod kanalen. Det er udnyttet til det ekstreme her, hvor Amsterdams smalleste hus ses indrammet med rødt. Ligger på Singel 7 og har en bredde på 2,02 meter.
Fra ankomst til aftensmad, ”Captains Galla Dinner”, var der kun kort tid. Der var således ikke tid til at komme ud for at udforske stedet, som så ud til at være endda rigtig meget interessant at kigge nærmere på.
Så var det tid til ”Captains Galla Dinner” (dobbelt op på puuuhaaaaa en omgang at komme igennem):
- Blue cheese mousse served on roasted pineapple
- Tomato soup
- Fusilli tricolore with mushrooms
- Refreshing sorbet
- Mangaliza pork loin served with a fine red wine sauce, bundle of vegetables and pommes croquette
- Grand dessert baked Alaska present by the M/S Rigoletto kitchen and restaurant staff
- Coffee or tea served with a liqeur
Som indledning til middagen blev serveret et glas ”brus” og meddelt, at der var ubegrænsede mængder øl, vin og vand til middagen da skipper og skibets hotelchef begge havde haft fødselsdag for nylig.
Efter den omgang var der flere som var ”grydeklare”, medens andre lige skulle have de sidste dråber i baren inden køjen (eller var det konen ??) for alvor kaldte.
