2010, ferie i Holland - sjette del
FOTOs herover:
På kanalrundfart i Amsterdam.
Onsdag den 14. juli.
Vi startede med at tage en sporvogn ind til Central Station – efter forinden endnu en gang at have fodret automaten til parkeringsbilletterne; dog kun indtil ca. kl. 1100, da vi havde et håb om at byens Touristinformation kunne give os et fif til, hvordan man betaler for hele perioden på én gang.
De havde imidlertid ingen gode fif, så medens Carlo tog sporvognen tilbage til stedet, hvor bilen var parkeret, satte Inge sig i solen ved hovedindgangen til Central Station bevæbnet med diverse turistguides, en kuglepen og et antal postkort til ”dem derhjemme”.
Da Carlo var retur, var det tid til at tage på kanalrundfart i en båd med glaslåg - og det i stegende hede og skarp solskin.
Det blev lidt af en svær opgave at få taget nogle ordentlige billeder undervejs.
Selv om Amsterdam ligger et pænt stykke inde i landet, er der også her en havn med oceangående skibe.
Amsterdam var, indtil man i 1933 færdiggjorde den 32 km lange dæmning, "Afsluitdijk", direkte forbundet med Vadehavet og Nordsøen via Ijsselmeer og Markermeer mod nordøst, og via en anden vandvej, "Het Ij" og "Nordseekanal", forbundet direkte til Nordøen mod vest.
Herunder en lille videosekvens fra havnerundfarten med fokus på de typiske husgavle langs kanalerne.
FOTOs herover:
Kø ved Anne Fransks Hus. Vi opgav at komme ind - for lang ventetid.
Hollandsk øl på vej ud til de tørstige kunder.
Vi var godt og grundigt bombede oven på sejlturen.
Fik frokost på en fortovscafé, hvor der var et mylder af udrykningskøretøjer lige i nærheden.
Da vi bagefter passerede ”Fried Kentucky Chicken” ca.100 meter derfra, var et område omkring indgangen afspærret, og på stedet sås brandsprøjte, 3-4 ambulancer et par patruljevogne og en politimotorcykel.
Der var noget, der tydede på, at det var mere end blot en kylling der var til stegning.
Så gik vi en tur i Den nye kirke, eller Nieuwe Kerk. Kirkebygningen bruges ikke som kirke, men til diverse kunstudstillinger, kongelige begivenheder så som bryllupper og kroninger.
Retningen var sat mod Anne Frank Huis – men allerede på lang afstand kunne man se, at der var kø foran indgangen. Rundspørge blandt nogle af dem der stod i kø viste, at det ville tage minimum 30 minutter før vi kunne komme ind.
Snak frem og tilbage – og så en hurtig beslutning: Vi tager en cykel-taxi ud til Amsterdam Diamantmuseum.
God beslutning.
Interessant cykeltur i transportafdelingen - utroligt som det unge menneske fik snoet cyklen gennem den meget komplekse færdsel langs alle kanalerne.
Frem det kom vi, og tak for det.
Det viste sig at være en meget, meget interessant gang dokumentationsmuseum som absolut kan anbefales.
Utroligt, at en hurtig beslutning i 1890'erne resulterede i, at Holland pludselig blev kendt som landet med alle diamantforbindelserne.
Købssummen for at blive eneherskende på diamantmarkedet var også ret betragtelig. Ikke mindre end 6.8 millioner gylden var overtagelsesprisen dengang midt i 1890'erne.
Prøv en gang at omregne det til ”nutidskroner” - så tror jeg godt nok, at adskillige vil frembringe rynker i panden i forundring over sådan en enorm pris.
Da vi var færdige på Diamantmuseet, fik vi os en kop kaffe – og så blev det der nærmest er standard på udlandsture effektueret; Carlo fik sig en ny T-shirt med lokalt kendemærke.
FOTO:
Her er der liv i en af kanalerne. Det var der i alle kanaler.
Ekspedienten undskyldte med, at hun var i færd med at lukke ned før tid, da hun var blevet underrettet om at ”A STORM WAS ARRIVING VERY SOON” - og ret det fik hun.
Lige som vi ramte vores indkvartering begyndte det at regne, og kort efter bare STYRTEDE det ned – og det gjorde det i mere end 2 timer.
Det hjalp på temperaturen – nu var der ikke længere +30°, men 21°-22°, og luften var renset og af en helt anden beskaffenhed.
Mindre end en dag i byen – og så tog vi en chance med at sporvogn nr. 23 ville ramme nr. 17 længere fremme; og det gjorde den.
Det var igen Caffe Oslo der måtte kokkerere for os. I aften var det ca. dobbelt så dyrt – men ikke dobbelt så godt.
Vi lurede dog en interessant ting ved et af de andre borde, så mon ikke det igen bliver Caffe Oslo i morgen?
