Fredag den 16. august 2019
DAG 10: Krydsning af Polarcirklen, Helgelandskysten
Rejsebeskrivelse fra Holstebro Rejsecenter: KLIK HER
Udflugtstilvalg for begge (efter at den ønskede udflugt til Vegaøerne blev aflyst): KLIK HER
Så kom solen igen.
Og det lige fra morgenstunden. Folk hilser med store smil. Humøret har fået adskillige hak i vejret.
FOTO herover:
Strålende solskinsvejr fra morgenstunden.
Kl. 0901 passerede vi Polarcirklen for sydgående, og umiddelbart efter var der ”polardåb”, forestået af skipper og Expedition Team.
Denne gang var det ikke koldt vand med isterninger ned ad ryggen, men en skefuld ”Møllers Tran” der skulle nedsvælges som pinslen ved at passere linjen.
Folk tog det nu pænt; der var kun enkelte, som skar alvorligt mente grimasser.
Vi bevæger os nu gradvis indad i skærgården. Inden vi passerede polarcirklen var det holme, skær og øer uden anden bevoksning end pletvise forekomster af græs og mos.
Bare 1½ time senere, da vi anløb byen Nesna, var der frodig skovbevoksning på stort set alle holme, skær og øer.
Frokosten er overstået lige som besøget i Sandnessjøen – og så skulle den ellers stå på en af de store naturoplevelser.
Den helt store oplevelse blev det ikke til – for skyerne havde igen trukket et tæppe for solen og lagt sig så lavt (og lagde sig stadig lavere), så klippeformationen ”De Syv Søstre” forsvandt inden vi nåede inden for fotoafstand syd for Sandnessjøen.
OK jeg havde min 70-200 mm optik og en 2,0 telekonverter med, men den kombination kunne ikke bruges betids nok på grund af den kraftige blæst.
FOTOs herover:
Der var en enkelt der skar grimasser efter indtagelsen af "Møllers Tran" ved polardåben sydgående.
De Syv Søstre fotograferet fra en position inden vi anløb Sandnessjøen og skyerne endnu ikke var "faldet ned over fjeldtoppene". Det er Sandnessjøen som anes ude i højre side af billedet.
Når man stikker næsen ret frem i sejlretningen er det med lavthængende skyer ned over fjeldtoppene ind over land til venstre, og klart vejr til højre ud over skærgården – men skærgården ligger ikke badet i sol.
Og midt imellem sejler vi i regnvejr.
Vejret rettede sig ind efter vejrudsigten, som havde lovet mest sol.
Vi lagde til i Brønnøysund i strålende solskin og steg straks på bussen for at starte udflugten ”Det norske lakseeventyr” som foregik hos Norsk Havbrukssenter, hvor en meget kompetent guide (der også var ansat på centeret) fortalte om lakseopdrætten og de farer og restriktioner der er i forbindelse med opdrætten.
Det var meget interessant og lærerigt.
FOTOs herover:
Norsk Havbrukssenter - LINK HER - ligger meget bynært. Centeret var en af pionererne med hensyn til havdambrug, og forsøger sin nu også med torsk i havdambrug - men det er en endog meget vanskelig øvelse.
Solen skinnede helt forrygende under vores besøg i Brønnøysund som i øvrigt anses for at være "Norges Centrum" da der er lige langt, nemlig 840 km til Nordkapp i nord og Lindesnes i syd.
En anden del af passagererne havde været på ”Fjelltur til Torghatten”, som er en klippeø, hvor der er et 165 meter langt, 35 meter højt og 15 meter bredt hul gennem klippen ca. ¾ op af klippesiden.
Torghatten ville vi passere på vores videre færd sydover, og det ville være muligt at fotografere klippeø med hul i ca. 10 minutter sådan ca. kl. 1810.
Det kom til at holde stik – og så kom ”alt det lange fotogrej” i anvendelse.
FOTOs herover:
Syd for Brønnøysund åbenbarer sig en helt anderledes mild skærgård.
Torghatten med det 165 meter lange, 35 meter høje og 15 meter brede hul gennem klippen.
Vores fortsatte sejlads sydover kom til at foregå i ”magsvejr” indtil vi nåede Rørvik med en til tider kraftigt skinnende sol på himlen.
Hen ad kl. 2100 tog Inge fat på strækningen Rørvik – Trondheim, som hun ikke tidligere har sejlet!!!
Ud fra Rørvik med retning mod Trondheim kunne man meget tydeligt mærke, at vi nu var langt ude i skærgården, og flere steder helt fri af samme – skibet huggede noget i dønningerne fra sydvest.
