Historien om SAMSON I - første del

VOV!!!

FOTO: Som "plænekommandør" om sommeren - og herunder i sit rette element om vinteren.

Hvorfor blev du ikke bange da jeg sagde "VOV"?

Goddag, jeg hedder ”SAMSON”, og et blandingsprodukt af en Schæferhund og en Siberian Husky.

Om det var min far eller mor, der var det ene eller andet, har jeg aldrig fået at vide.

Jeg er født en gang hen på sommeren 1995, hvorhenne ved jeg ikke.
Mit første hjem husker jeg ikke ret meget til, faktisk kun hvad jeg siden har fået fortalt.

Jeg var havnet i en kærlig familie, hvor jeg fik lov til alt: ligge på skødet, ligge i sofaen og i sengene – det var simpelthen helt dejligt.

Men, så fik min menneskefar nyt arbejde – i Norge.
Jeg glædede mig allerede til at komme til et sted, hvor temperaturerne var lidt mere hundevenlige.

FOTO: SAMSON i sit rette element om vinteren

Så begyndte menneskefar og -mor at snakke om karantænestation og 3 måneders adskillelse, og kiggede tårevædede ned på lille mig.
Jeg var kun ca. ½ år, så jeg forstod ikke et vov af, hvad der skete omkring mig.

Menneskefar og –mor sendte mig i Dyreinternat i Hundslund ved Horsens.
Meget fint sted.
Der var mange andre hunde at snakke med, så de 3 måneder jeg havde hørt om, ville føles som kort tid.

Menneskefar og –mor nåede bare aldrig at hente mig. Menneskerne på internatet gik tur med mig flere gange om dagen, men pludselig en dag, kom der en fremmed mand for at gå tur med mig.

Han var godt nok modig, ham den fremmede mand.

Slap mig løs allerede inden vi havde gået 1 km, og kaldte så på mig.

Jeg ignorerede ham, kendte ham jo ikke, men holdt alligevel lidt øje med ham. Så kaldte han igen og begyndte at danse lidt krigsdans væk fra mig.

Hvad havde han nu gang i???

Så var det, at jeg tænkte:

Hov, holdt lige lidt makker !!!

Hvor skal du hen ???

Sker der noget spændende ???

Jeg kommer lige over til dig for at se hvad der er på færde !!!

Jeg blev helt flov, så meget ros jeg fik for at vise lidt interesse.

Inden der var gået 10 minutter, var vi blevet rigtig gode venner.

FOTO: SAMSON som legebarn om sommeren

Han, manden, tog mig så med i en bil (stationcar) hvor der var flere forhindringer jeg måtte over før jeg kunne nå frem til min nye ven.

Det var han ikke tilfreds med, så vi standsede, og jeg blev igen sat om bag i bilen – og så holdt han ellers øje med mig i bakspejlet, lige indtil vi kørte op i en indkørsel et sted som jeg slet ikke kendte.Så blev jeg lukket ud af bilen og kom ind i huset, hvor der var en dame og en pige på 10 år – dem ku’ jeg godt lide.

Nu har jeg boet hos mine nye mennesker i 9 år - og venner; det er bare et supersted jeg er havnet.

Anden del af historien om SAMSON finder du lige her