Fredag den 9. august 2019
DAG 3:   Trondheim - Norges middelalderlige hovedstad

Rejsebeskrivelse fra Holstebro Rejsecenter - KLIK HER

Udflugtstilvalg for Inge - KLIK HER

Udflugtstilvalg for Carlo - KLIK HER


FOTO herover:

Nidarosdomens imponerende facade med helt fantastiske små detaljer i udsmykningen
Een af Trondheims nyeste bybusser. Man havde for ganske nylig indsat elektrisk drevne bybusser. Her er en af dem ved at få "nyt liv" i en ladestander.



FOTO herover:
Normalt ser man disse gamle bygninger enten fra den ene eller anden side af kanalen - men her er 15 billeder sat sammen i et panorama.


Vågnede op til en noget grå og overskyet dag – meget lig dagen i går.
Skyerne hang lavt og der var ingen sol som fik lov at komme igennem skydækket.

Vi var fra morgenstunden under indsejling mod Trondheim, hvor Inge kl. 1000 skulle på turen ”Nidarosdomen og Ringve” og Carlo ligeledes kl. 1000 på ”Trondheim byvandring”.

Det der umiddelbart synes anderledes fra i går var, at der ned til vandet på begge sider af indsejlingen mod Trondheim var store kornmarker – de er gule nu og stod klar til at blive høstet. Sådanne marker mindes vi ikke at have mødt på turen i går.

Temperaturen ude er fra morgenstunden ca. 13° og dagens højeste temperatur forudsagt til at blive 17°.


FOTOs herover:

Arealet foran receptionen på dæk 4 var altid propfyldt med forventningsfulde gæster når man anløb en havn , hvor der var planlagte udflugter - og lystavlen fortalte tydeligt, hvornår man senest skulle være ombord igen.
NEJ!! Det er ikke hende i skal kigge på (selv om hun da ikke ser værst ud). Kig i stedet på skiltet ved hendes venstre hånd. Skiltet henviser til en af de lokale pilgrimsruter, nemlig: Sankt Olav-Ruten. Skiltet blev også observeret andre steder på vores udflugter.


Da Carlo var retur på Trollfjord efter byvandringen var Inge ikke til at finde umiddelbart.
Hun kunne være gået på soldækket, i restauranten for at få frokost eller i kahytten for at stille rygsækken og komme af med jakken.

Men ombord, det skulle hun jo være, for selskaberne fra byvandringer, cykelture, kajaktur og turen til Nidaros og Ringve var alle ombord – og skibet afsejlede da også næsten planmæssigt kl. 1325 (planmæssigt ville have været kl. 1315 som man kan se på et af billederne herover).

Kl. 1408 blev Carlo ringet op fra billetkontoret ved Nidarosdomen, og telefonen i den anden ende overdraget til . . . Inge.
Hun spurgte "Er i sejlet??".
Det kunne jeg kun bekræfte - det var sket for ca. 3 kvarter siden!!

Så var det på tide at få sat nogle ting i værk.

I skibets reception kunne man ikke forstå at Inge fortsat skulle være i land.
De havde hende ikke registreret som fraværende, og mente i første omgang heller ikke at have modtaget underretning fra turguiden på "Nidaros & Ringve-udflugten" at der skulle mangle en deltager da selskabet kom retur!!

Efter en masse pingpong frem og tilbage blev løsningen, at Inge tog en taxa til lufthavnen i Trondheim, hvorfra hun skulle med et fly til Rørvik kl. 1735.
Flyet ville lande i Rørvik kl. 1810.
Fra lufthavnen i Rørvik skulle hun tage en taxa til Hurtigrutens terminal og afvente Trollfjords ankomst til Rørvik kl. 2215, hvorefter hun igen kunne komme ombord.

Midt i al denne hurlumhej, og indtil alle formaliteter var klaret, var vejret slået om; nu var de lavthængende skyer og tågesiden forsvundet som dug for solen som nu skinnede for det meste.


FOTOs herover:

Kjeungskjær Fyr er et af de utallige ikoniske fyrtårne i Norge. I dag kan man leje tårnet til familieudflugter m.v. - med overnatninger inkluderet.
De sidste rester af formiddagens skydaække var der stadig, og gav et spektakulært syn ind over land med nogle af vindmøllerne fuldt synlige, medens andre var halvt begravet i skydækket.


Nu var det rigtig flot vejr – også rent fotomæssigt.

Det blev derfor til et par flotte fotos på den sidste strækning ud af fjorden fra Trondheim, samt da vi passerede Kjeungskjær Fyr som anses for at være et af Norges flotteste fyr.

I Rørvik stod Inge på kajen og ventede på skibet – hun var stadig lige uforstående over for hvordan hun kunne blive efterladt i Trondheim uden at nogen havde slået alarm.

Dagens tur, som vist på NRK i 2011:

Ved kaj i Kristiansund: KLIK HER

Strækningen Kristiansund - Trondheim: KLIK HER

Ved kaj i Trondheim: KLIK HER

Strækningen Trondheim - Rørvik: KLIK HER

Ved kaj i Rørvik: KLIK HER

Strækningen Rørvik - Brønnøysund: KLIK HER