Onsdag kører vi atter til Rügen og til hovedbyen Sassnitz. Vi tager på en dejlig sejltur langs kysten og ser de imponerende klinter af kridt. Tilbage i Sassnitz oplever vi et charmerende havnemiljø og her findes Europas længste ydermole, der er 1.450 m. lang.
HITLERS FERIEPARADIS
Dagen byder også på et besøg ved Hitlers ferieparadis, Prora, som han tænkte skulle være en ferieby til de tyske arbejdere Det blev påbegyndt i 1936 og skulle have plads til ikke mindre end 20.000 i dette gigantiske anlæg. Men det nåede aldrig at blive brugt til formålet og det fire km lange kompleks blev senere benyttet af den sovjetiske hær og DDR’s hær.
Efter et kort ophold er vi tilbage til vores hotel sidst på eftermiddagen.
Onsdag den 25/09-2024
Op kl. 0700 - morgenmad og afsted kl. 0900.
Vi skulle til Sassnitz og ud på en sejltur langs med kridtklinterne på Rügens østkyst (der kan Møns Klint godt pakke sammen - her på Rügen er kyststrækningen med kridtklinter mange gange længere end den på Møn).
Vi var heldige: der var tørvejr og det blæste ikke synderlig meget, så det blev en god sejltur på 1½ time.
I slideren herunder gengives stort set hele den svada som skipper ombord nåede at præsentere os for på vejen ud til vendepunktet ved "Kongestolen" (og så mælede han i øvrigt ikke så meget som et ord før vi var ved at anløbe havnen i Sassnitz igen).
Retur i Sassnitz var der 2½ time på egen hånd til at se på byen og få fundet et sted, hvor man kunne indtage sin frokost. Vi fik frokost i en lille café i forbindelse med en slagterbutik. Efter frokost gik turen ned ad kysten til Hitlers prestigeprojekt PRORA som aldrig blev færdiggjort i hans levetid. På vej tilbage til hotellet i Stralsund havde guiden lagt en omvej ind i programmet. Carlo så dem, Inge så de, Annie så dem, og ganske få andre så dem.
Herunder er lidt video fra sejlturen langs kridtklinterne
Herunder er 2 små videoer fra besøget i PRORA
På vegne af rederiet "Lojewski" vil vi gerne byde dem velkommen ombord. Vores tur afgår nu her fra byens havn for at sejle mod den smukkeste del af øen Rügen, nemlig kridtkysten. Denne kyst ligger i en del af "Jasmund National Park" (Tysklands mindste nationalpark) på den østlige side af Rügen. Først sejler vi forbi havnen. Fiskeriet har altid været et vigtigt erhverv for indbyggerne. Fiskerbådene, som I kan se liggende forskellige steder i havnen, er privatejede og sejler herfra til de forskellige fiskepladser i Nord- og Østersø.
Efter at have passeret den tredje bro kan I se den tidligere engelske U-båd, som nu anvendes som museum.
Derefter passerer vi den gamle færgeterminal. Færgeforbindelsen mellem Sassnitz og Trelleborg i Sverige har en meget lang tradition. Denne forbindelse har eksisteret i næsten 100 år. Den svenske konge Gustav IV og den tyske kejser Friedrich II åbnede færgeforbindelsen i 1909. Søvejen fra Sassnitz til Trelleborg er ca. 58 sømil lang og sejlturen varer ca. 3½ time. Færgeselskabet Scanlines Germany har nu bygget de nye terminaler i "Færgehavn Sassnitz - Mukran". De gamle færgeterminaler står under beskyttelse af de tyske Fortidsmindemyndigheder og vil blive brugt som et maritimt center i fremtiden. Museet om Undervandsarkæologi er allerede åbnet for publikum.
Ved havnens vestlige mole ligger redningsskibet "Wilhelm Kaiser" fortøjet og søsterskibet er navngivet "Helene".
Vi passerer nu spidsen af den østlige mole som er den længste havnevæg i Europa. Længden af molen er omkring 1.5000 meter. Fyrtårnet vi passerer blev bygget i 1903. Den grøn-hvide bemaling markerer den styrbord side (højre side) af havnens indsejling.
Den berømte komponist Johannes Brahms boede i Sassnitz i 1876. Her komponerede han den sidste del af hans første symfoni i C-mol. Også den velkendte digter Theodor Fontane var i Sassnitz. I hans novelle "Effi Briest" fortæller Baron Instetten til Effi: "At rejse til Rügen betyder at rejse til Sassnitz".
Sassnitz er den længste by langs kysten. Byen blev bygget i to sektioner. St. Johannes kirken, i nygotisk stil, blev bygget mellem 1880 og 1883. Hvis man går op ad bakken nær kirken vil man få et udsyn over den tidligere bodeby Crampas (til venstre) og den tidligere fiskerby Sassnitz (til højre).
Kridstklinterne i ser rejse sig over Sassnitz er ikke en del af "Kridtkysten". De er en del af de gamle kridtminer. Minedriften blev startet af købmand Kuester i 1840. Siden 1962 foretages udvindingen af kridt inde på halvøen Jasmund; bag ved byen Sassnitz. Kridt anvendes stdig til adskillige produkter. Det er et af de mest vigtige materialer til gummifremstilling samt fabrikation af PVC. Det er også en vigtig bestanddel i kosmetiske og farmaceutiske produkter.
De første kurbade som anvendte kridt til at kurere sygdomme var "Kreideheilbad Sassnitz" i 1928.
Her ser vi den sidste bygning i Sassnitz og begyndelsen af kridtkysten. Der er en vandresti på toppen af klinten med en smuk udsigt ud over Østersøen, ikke kun fra den mindst fra den mest vigtige og bedst kendte kridtklint som hedder "Königsstuhl".
Jasmund National Park ligge ud til østkysten af Rügen. Den dækker et areal på ca. 750 hektar, inklusive en 500 meter bred stribe af Østersøen. Sjældne plantearter gror mellem klinterne, på heden og mosen i nationalparken. Her er 21 forskellige arter af orkideer. Om foråret dækker hvide og gule anemoder og violer skovbunden. Kridtklinterne varierer i højde fra 5 meter til mere end 100 meter. Bække finder deres vej ud til Østersøen.
Rügens berømte kridtklipper, som tiltrækker tudindevis af turister hvert år, opstod for næste 70 millioner år siden, da dette område af det nordlige Centraleuropa stadig var oversvømmet af omfattende vandmasser. De som har kendskab til øen erklærer at den bedste tid til at tilbagelægge den 8 kilometer lange kridtkyst ved Jasmund fra søsiden, er på en klar sommerdag ved solopgang, hvor klinterne er mest lyse i solskinnet. Et uforglemmeligt spil af farver med blændende hvide klinter, strålende grønne træer, det turkis funklende hav og en dybblå himmel venter den morgenfiske.
"Det er ikke muligt at finde et syn så simpelt og sublimt" bemærkede den prøjsiske student Wilhelm von Humboldt på "Wissower Klinken" i 1796. Casper David Friedrich, den mest berømte maler i den Romantiske Periode, var overvældet; han satte sit stafeli op på dette sted i sine hvedebrødsdage i sommeren 1820 (uheldigvis styrtede disse klinter ned i februar 2005). Han udødeliggjorde Rügens kridtklinter på adskillige malerier og gjorde dem verdensberømte.
Navne på den næste kridtklint er opkaldt efter Ernst Moritz Arndt. Han var født i Gross Schoritz, i den sydlige del af øen i 1869. Arndt var lærer, poet og teolog. I 1818 arbejdede han som professor i historie ved universitetet i Bonn. Skønt han led meget af hjemve, vendte han aldrig tilbage til øen. Man kan finde hans samhørighed med øen i hans digte, særlig i diget: "Hjemve til Rügen".
Flint, skabt i kridtet, brydes af fra klinterne af havet. Østersøen er ca. 450.000 kvadratkilometer stor. Det dybeste sted er mod øst, nær den svenske kyst, hvor den når en dybde på ca. 500 meter.Her på vores sted er Østersøen kun 10 - 12 meter dyb.
Nu kan vi se "Kieler Bank" og "Kieler Brook", hvor det er muligt at skifte mellem de forskellige vandrestier.
Det lille hvide fyrtårn på "Kollicker Ort" blev bygget i 1924. Det er stadigvæk meget vigtig for skibsfarten.
Og nu kan vi se de to af Rügens mest berømte kridtklinter. Den første er "Victoria Udsigten". Der har kong Wilhelm I og kronprinsess Victoria stået og overværet en flådeparade i 1865.
Den anden klint er "Königsstuhl". Den er et landkendingsmærke på Rügen.
Afstanden fra Sassnitz til "Königsstuhl" er ca. 8 - 10 kilometer og en spadseretur vil tage ca. 3 til 3½ timer.
Mange historier er opstået omkring kridtklinterne. F.eks. "Königsstuhl":
Formodentlig blev den person som klatrede op af den 117 meter høje klint fra søsiden konge af Rügen. (Måske er det grunden til, at vi aldrig har har haft en konge på Rügen 😊) Ifølge et andet sagn stammer navnte tilbage til den svenske kong Karl XII, om hvem det siges, at han observerede et søslag mellem hans flåde og den danske flåde i 1715 - fandt det lidt langtrukket af se på og bad om at få en stol bragt ud til klinten.
Det første Inge og Carlo fik øje på i slagterforretningens kølediske var 3 eksemplarer af "Rotwurst" - det som vi tidligere har stiftet bekendtskab med som "Berliner Zungenwurst" i forbindelse med vores tur til Brandenburg an der Havel i 2016.
Vi fik dog noget helt andet, nemlig omelet med svampefyld - da var vi egentlig lidt skuffede, det var ganske ordinære champignon der var fyldt i som svampefyld - og ikke nogle af alle de kantareller de har på øen.
Meningen var at der skulle være mulighed for den arbejdende tysker til at få sig en ferie for billige penge.
Der blev projekteret i boligkarre på 4,5 km længde, hvori var indrettet 10.000 værelser, hver beregnet til 2 personer.
Det var så meningen at hele belægningen skulle skiftes en gang om ugen.
Byggeriet nåede aldrig at blive færdig som planlagt, og stod i en lang årrække og forfaldt.
Efter murens fald gik man i gang med restaurere og reparere, og i dag er størstedelen sat i stand, noget af det til almennyttig udlejning og andet solgt som ejerlejligheder.
Hun ville ved selvsyn se, at vi befandt os midt på tranernes motorvej mod solen i syden netop på dette tidspunkt af året.
Guiden, chaufføren og langt hovedparten af gæsterne så ikke flokken på anslået mellem 1.000 og 2.000 traner, som sad på en mark, halvt gemt bag en lille bakke op mod en skovtykning på venstre side af vejen.
