Oslo 2000 -del 3


FOTOs herover:

Der er fyldt rigtig godt op med tilskuere, når der er det årlige "Ta' Sjansen"
Kig fra Akerhus Fæstningen ind mod centrum.


OSLO DAG 3 blev brugt til afslapning og et gensyn med Holmenkollen.

Netop denne dag var der det årligt tilbagevendende arrangement "Ta Sjansen", hvor mere end 10.000 mennesker samles i Kollen for at lade sig underholde af norske vovehalse, der i hjemmebyggede fartøjer glider ned ad en rampe og ud i søen.
Et besætningsmedlem forsøger herefter hurtigst muligt at nå ud til en klokke for at ringe med denne.
Arrangementet varer hele dagen, og der er noget at se på hele tiden.

I de indlagte pauser var der bl.a. underholdning med Sven Bertil Taube, optræden af en teatergruppe, koncert med et band og en form for stafet-mange-kamp mellem de norske langrends- og biathlonlandshold på både dame- og herresiden.

Det mest fantastiske ved dagen var, at det overhovedet ikke regnede denne dag.

For ikke at komme til at hænge i køen af alle bilerne, der skulle fra Kollen ned til Oslo, valgte vi ved afslutningen af seancen at gå en længere tur i de skønne omgivelser ved Kollen - og var alligevel alt for hurtigt tilbage, vi kom i hvert fald alligevel til at hænge en del i en bilkø.

OSLO DAG 4 var en ren og skær "spontandag" hvor vi nåede at blive godt og grundig trætte i bentøjet.
Vi tog "TRIKKEN" ind til byen og osede rundt derinde hele dagen.

Vi var en tur i Oslo Domkirke, og i Arkaderne for at ose og købe lidt ind.

Og så sluttede vi dagen af med et besøg i et par af Oslo's største indkøbscentre (selv om Oslo ikke på størrelse med København, har de alligevel indkøbscentre der i størrelse kan måle sig med de største i København) og en tur frem og tilbage på Aker Brygge, hvor der altid er noget at se på.


FOTOs herover:
Der kom lidt træskibsnostalgi med i slentreturen langs Aker Brygge.