1994 - Langtur fra Göteborg til Moss - sjette del
MANDAG DEN 150894
Vækkeren ringede forgæves kl. 0600.
Afsted kl. 1000.
Let vind fra nord og lidt fra øst, og store vidder.
Regnede med at vi gik indenom Hankö, og kunne købe brød og gas i Vikane, men da vi kom i land var vi i Engelsviken og var i stedet gået indenom øen Rauer.
FOTO: Engelsviken - her havde vi slet ikke regnet med at skulle ind, men kom det alligevel.
Det var første og eneste fejltnavigation - efter almindeligt landkort til bilbrug i størrelsesforholdet 1:300.000.
Ringede hjem. OH-VE OH-VE OH-VE OH-VE
Den avisomtale der havde været forud for vores tur, havde fået et eller andet sygt menneske på dårlige ideer med en telefon.
Det lød i hvert fald så foruroligende, at vi lynhurtigt fik sat en fremskyndet hjemtur i værk.
FOTO: Engelsviken - her havde vi slet ikke regnet med at skulle ind, men kom det alligevel.
Dagens mål blev derfor ændret til Moss, så vi kunne nå natfærgen hjem til Frederikshavn.
Der forestod altså kun en "bette tur" på ca. 3 timer.
Hele turen ville være slut - desværre - når folk får en sygelig telefontrang, er det kun manden i huset der kan sætte en stopper for det, så det var bare med at komme hjem for at få sat en stopper for denne sygelighed!!!!
FOTO: Så er vi ude på sidste delstrækning, på vej mod Moss.
Turen ind til Moss kom til at foregå i rigtig flot vejr, stille og med solskin igen. Chefnavigatør Carlo fik bragt Steffen ud af en vildfarelse - han havde sat retningen mod Tønsberg, der ligger på den anden side af Oslofjorden.
Vel ankommet til Moss 1715 forestod en alvorlig prøvelse.
Kajakkerne skulle på land, op over skarpkantede klippeblokke, der i vandkanten naturligvis var glatte og slimede.
Det lykkedes dog uden at skade kajakkerne.
Nu var roturen slut, så efter at have holdt "etagevask" i Moss-Horten færgernes terminalbygnings toilet, gik en bytur og fald ind på en græsk restaurant, hvor vi fik rigeligt at spise, og nok at drikke. NOK 540 spenderede vi, så Norge også fik lidt fornøjelse af at vi havde været der.
Ned for at købe billetter, og så vente på færgen der gik 0045.
I Frederikshavn 0810, og hjemme i Silkeborg ved frokosttid.